Socialistisk Arbejderavis
Nr. 324 – 2. november 2012 – side 8
Finansloven – Bluff for milliarder
Jakob Nerup
Uanset hvordan finanslovsforhandlingerne ender er en ting sikkert – arbejderklassen går ud med et minus på næsten alle konti.
I medierne reduceres forhandlingerne om finansloven til et taktisk spil. Et spil som kun omfatter 17 milliarder kr. svarende til 2½ % af statens penge i 2013. De resterende 97½ % er allerede aftalt i alle mulige andre forlig (skatteforlig, forsvarsforlig, efterlønnens afskaffelse osv.) Så statens store budget er der konsensus om i det danske Folketing.
Det betyder at finanslovsforhandlingerne ikke handler om 16,8 milliarder til politi/fængsler/domstole eller de 23,2 milliarder til forsvarets krige ude verden. Heller ikke de 96,8 millioner til kongehuset og de 15,8 milliarder til udenrigsministeriets erhvervslobbyisme i fx Kina og Rusland er til forhandling.
Overordnet set så er det store statsbudget på 684 milliarder kr. ikke til forhandling. Dermed bliver den økonomiske ramme for det kapitalistiske Danmark stadig den samme som under de sidste 10 år med borgerlig regering – nemlig en cementering af nyliberale omfordelinger.
For 3/4 af statens indtægter kommer fra lønmodtagerne selv i form af skatter og afgifter, fx moms, mens kun 8 % kommer fra erhvervsskatter. Kun godt 1/3 kommer tilbage til arbejderklassen i form af dagpenge, folkepension, SU og efterløn. Yderligere 1/3 går til sygehuse og uddannelse. Det er altså lønmodtagerne der selv betaler for velfærden.
De riges dagsorden
Finanslovens egentlige forhandling er derfor ikke selve rammen, men hvor stort et tryk der skal være på arbejderklassen. Selv om regeringen forsøger at få medierne til at handle om at de skaber arbejdspladser og bedre uddannelse, så er den barske sandhed noget ganske andet.
Danmarks rigeste, som også styrer de store danske virksomheder, har en anden dagsorden. De vil have prisen på arbejdskraften ned, færre omkostninger og mere statslig hjælp til uddannelse af arbejdskraften. Det kan man høre gentaget i alle de borgerlige medier og administrerende direktør i de multinationales brancheorganisation DI (Dansk Industri), Karsten Dybvad, siger det enkelt:
”Det skal være lettere og billigere at drive virksomhed i Danmark..På danske virksomheder arbejder ledelse og medarbejdere i disse år målrettet på at rette op på den nedslidte konkurrenceevne...Vi kan nu konstatere at lønstigningerne for både timelønnede og funktionærer er nede på det laveste niveau siden 1995.”
Når DI kræver skattelettelser, så er det ikke kun for at de rige skal slippe billigere. Det er også for at slippe for lønstigninger ved at de ansatte betaler mindre i skat og dermed bevarer lønnen, selvom priserne bliver ved med at stige. Men det overordnede mål er at presse lønnen ned, så profitten kan komme op.
Varm luft fra regeringen
Regeringen vil sælge den nyliberale finanslov ved at love flere arbejdspladser. Men desværre er det varm luft. Hverken akutpakke 1 eller 2 indeholder et eneste nyt job, blot et lillebitte tilskud og ekstra vejledning.
Finanslovens kickstart har kun teoretiske nye job baseret på meget optimistiske regnemodeller. Fx mener Finansministeriet at BNP vil vokse med 1,7 % i 2013, hvilket modsvares af fx The Economist som forudser en vækst på 1,1 % i Danmark og kun 0,1 % i Eurolandene.
En væsentlig del af jobvæksten baseres på den forudsætning at lavere løn og mere pressede arbejdsløse vil give virksomhederne lyst til at ansætte flere. Men heller ikke dette ræsonnement holder fordi alle de store danske virksomheder forventer at have færre ansatte i Danmark. For selv om de vokser, så er det på fjerne markeder og via job til sultelønninger i udlandet.
Det gør en forskel
Men det er ikke ligegyldigt hvordan finanslovsforhandlingerne falder ud. Hvis regeringen slagter de arbejdsløse og laver forlig med de borgerlige, så vil det give kapitalejerne endnu mere blod på tanden til at angribe lønnen og velfærden fremover.
Og hvis Enhedslisten kan presse substantielle forbedringer igennem for de arbejdsløse og fattigste, så kan det indgyde håb om at protesterne mod forringelserne har nyttet. Det kan få langt flere danske arbejdere til at stå fast på lønkrav og sparke røv på de faglige ledere, så vi kan få gang i den klassekamp, der er så nødvendig for at vi kan forsvare vores løn- og levevilkår.
Se også:
SAA 324: Enhedslisten og finansloven
SAA 324: Blå finanslov med Enhedslistens stemmer
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed