Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 324 – 2. november 2012 – side 9

Enhedslisten og finansloven

Hans Jørgen Vad

Som tingene har udviklet sig i de sidste uger, er det nærmest udelukket, at Enhedslisten kan stemme for finansloven i år. For regeringen har med den sidste akut-pakke klart har vist, at den ikke ønsker at gøre noget reelt ved dagpengeproblemet.

Men også bortset fra dagpengespørgsmålet ser det ret umuligt ud pga. skatte- og fleksjobforligene fra i sommer. I det mindste, hvis man skal overholde ELs årsmødevedtagelse om finansloven, som siger, at vi ikke kan stemme for én, som opsamler tidligere forringelser ”gennemført sammen med partier til højre i salen”.

Men vi skal ikke glemme, at der fra Venstre og helt over til SF er en stærk politisk interesse i at få EL til at tage medansvar for finansloven – og følgelig kan både folketingsgruppe og hovedbestyrelse blive udsat for et stærkt pres til ’moderation’ – eller at ”kravle ned fra det høje træ”, som det jo hedder.

Og her skal vi heller ikke glemme, at der også er folk i EL, som er påvirkelige for et sådant pres, eller måske ligefrem opfatter ’moderation’ som vejen til resultater. Herunder at vise kompromis-villighed og give afkald på vigtige principper.

En reprise på skatteforliget?

Men strategien om at trække regeringen til venstre gennem ’moderation’ led sit første alvorlige skibbrud med skatteforliget fredag den 22. juni.

Allerede i januar åbnede folketingsgruppen op for topskattelettelser for at imødekomme Thor Mögers pludselige kovending lige efter regeringsdannelsen – bare det ikke førte til øget ulighed, som vi blev lovet. Et løfte, som blev bekræftet af et enigt HB lige før årsmødet.

Men kun ti dage efter, at fanerne var blevet pakket sammen, meddelte Frank Aaen i Berlingske den 16. maj, at EL godt kunne acceptere en skattereform med øget ulighed – bare uligheden blev ombyttet med nogle ekstra rettigheder, hvilket HB godkendte med en 11-11-afstemning i juni.

Som bekendt endte det med, at vi i EL fik en lang næse, da vi blev snydt på falderebet. Måske til ELs store held med den stemning, som dette bedrag skabte – stærkt understøttet af Johanne Schmidts ægte indignation. For her blev vi ikke belønnet for kompromiserne, som de færreste opdagede. Men for at vise kant og stå fast – fx på, kontanthjælpsmodtagere ikke skulle betale for skattelettelserne.

Men lærte vi af det?

Det gjorde man tilsyneladende ikke, for aldrig så snart Johanne havde erklæret, at EL nu var et oppositionsparti, aflyste man HB-mødet to dage efter. Et møde, som ellers kunne have været yderst vigtigt mht. relevante beslutninger i den nye situation – fx en organiseret indsats for at styrke protesterne udenfor Folketinget – som stemningen jo klart var til, da målingerne viste 12-13 % til EL.

Heller ikke efter sommerferien skete det. Dels afviste ELs hovedbestyrelse et forslag fra Århus-afdelingen om protester mod skatte- og fleksjobforligene før de blev vedtaget. Og dels opgav folketingsgruppen det krav om en forlængelse af dagpengeperioden, som årsmødet vedtog.

Det samme skete i Fagligt Ansvar, som er den mest organiserede del af fagbevægelsens venstrefløj. Ironisk nok i en udtalelse dagen efter, at Politiken i en leder den 16. august havde erkendt, at regeringen måtte gøre noget ved det, fordi presset for at omgøre dagpengereformen i disse uger bare voksede og voksede.

Man kan her med rette spørge: Var venstrefløjens rolle i bedste fald et udtryk for en misforstået forhandlingstaktik (som ikke lykkedes)? Eller havde man værste fald gjort sig til regeringens nyttige idioter ved at tage luften ud af presset for at omgøre dagpengeforringelserne? Det finder vi næppe et entydigt svar på!

Alternativet er uden for Borgen

Men hvad end forklaringen er, står det nu helt klart, at svaret ikke er kompromisser inden for Borgens tykke mure, der er som en osteklokke uden forståelse for almindelige menneskers liv.

Det spørgsmål, som vi skal stille os er: Hvad holder ude i det virkelige, reelle liv? Og det afgøres ikke af, hvad ”det ser ud til” i tv sidst i oktober 2012 – inkl. regeringens luftige tal-akrobatik. Det afgøres derimod af, hvordan tingene reelt udfolder sig i januar og februar, hvor titusinder står til at miste deres dagpenge.

EL vedtog på årsmødet en dagpengekampagne, som et klart flertal vedtog skulle køre frem til marts 2013 – og ikke kun til december, som HB-flertallet anbefalede. Heri lå der et klart signal om, at denne kamp ikke er rent parlamentarisk. Dette signal skal Enhedslisten leve op til i de kommende uger, og her har hovedbestyrelsen og Enhedslistens aktive medlemmer et stort ansvar.

Se også:
SAA 324: Finansloven – Bluff for milliarder
SAA 324: Blå finanslov med Enhedslistens stemmer

Flere artikler fra nr. 324

Flere numre fra 2012

Se flere artikler af forfatter:
Hans Jørgen Vad

Siden er vist 1386 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside