Socialistisk Arbejderavis
Nr. 326 – 26. januar 2013 – side 5
EU: “Vi er involveret i en krig med kineserne om de dyrebare mineraler”
Vesten vil presse Kina væk fra Grønlands undergrund
Anders Bæk Simonsen
Der foregår en imperialistisk rivalisering mellem verdens store magter om de sjældne jordarter og mineraler på hele kloden. I den sammenhæng er Grønlands undergrund blevet brandaktuel.
Et australsk mineselskab undersøger lige nu muligheden for at oprette en mine i det sydlige Grønland. Målinger viser, at denne mine alene måske indeholder mere end 10 procent af verdens forekomster af sjældne jordarter, heriblandt uran.
EU’s industrikommissær, Antonio Tajani, fortalte i sommers om hvordan, Kina havde et “uheldigt forspring”, i kampen om de grønlandske råstoffer. Grønlands undergrund rummer sjældne mineraler som er afgørende for industrien. De fleste skal hentes uden for EU.
Kina har ifølge gbtimes.com kontrol med over 97% af det globale markedet for sjældne jordarter og kontrollerer mere end en tredjedel af de kendte og tilgængelige reserver af sjældne jordarter. Ifølge USA, Japan og EU ligger de en for høj eksporttold på disse stoffer, hvilket de har taget op i Verdenshandelsorganisationen (WTO).
Tajani besøgte Grønland den 16. juni sidste år for at få en aftale mellem Grønland og EU om rettigheder til at udvinde de sjældne mineraler. I retur ville Grønland få teknisk og miljømæssig knowhow om minedrift.
Blot dagen efter besøgte Kinas præsident, Hu Jintao, Grønland. Kineserne har opkøbt et britisk minefirma, der allerede har aftaler med hjemmestyret om minedrift. De vil investere næsten 13 mia. kroner i projektet og vil i den forbindelse sende tusindvis af kinesiske arbejdere derop.
EU kommissærens medarbejder siger om rivaliseringen mellem Kina og EU at “vi er involveret i en krig med kineserne om de dyrebare mineraler”.
Et brutalt forsøg på at knuse selvstyrets økonomiske uafhængighed
Det grønlandske selvstyre har dog endnu ikke bukket under for presset fra EU om helt konkret at udelukke kineserne fra at investere i råstofudvindingen på Grønland. Men selvom Grønland med Selvstyreloven vedtaget i Folketinget i 2009, hjemtager råstofområdet, skal Grønland i virkeligheden ikke regne med fuld suverænitet på det område.
I Danmark står Folketinget overfor at skulle af- eller bekræfte den særlov (Storskalaloven), som Grønlands selvstyre allerede har vedtaget.
Ugebladet Mandag Morgen, opstiller i en analyse den 21. januar med titlen “Det grønlandske dilemma” muligheden for at regeringen muligvis “under pres fra EU” kunne få kolde fødder i forhold til den nuværende positive linje overfor særloven. Og i den forbindelse “er det svært at se, hvordan man kan bremse processen, uden at det tager sig ud som et brutalt forsøg på at sabotere selvstyrets vej til økonomisk uafhængighed”.
Venstre og Konservative er vendt på en tallerken i forhold til de stemte for Selvstyreloven i 2009, og støtter nu op et forslag fra Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl om et “Dong 2”. Han udtaler til Politiken den 20. januar (Flertal: Staten bør gå ind i Grønland), at for ham at se er “den eneste vej frem ... at staten tager et aktivt medansvar for udviklingen, så vi også får danske kapitalinteresser i spil i Grønland”.
Der skal altså oprettes et statsligt selskab mellem den danske stat og Grønland, der skal sikre den danske stat og kapitalinteresser kontrol over råstofferne og holde kineserne væk.
Denne model har Grønland pure afvist. Men med V, K, DF og potentielt set også Enhedslistens opbakning, findes der et flertal uden om regering for øget statslig involvering.
Grønlandsordfører fra Enhedslisten, Finn Sørensen siger også i samme artikel i Politiken, at det er grønlænderne, der selv skal afgøre hvem de skriver kontrakter med – men indholdsmæssigt bakker han op om ideen om øget statslig involvering.
Hvilken kapitalist er mest ond?
Kuupik Kleist udtalte den 18. januar i Weekendavisen, at kinesiske kapitalister ikke er værre end andre kapitalister. Tværtimod er de mere ydmyge end de vestlige kapitalister. Udover det fremhæver Kleist deler grønlændere og kinesere gener. Han holder fast i at hans vigtigste opgave er at sikre, at Grønland får “så stort udbytte som muligt” blandt andet fra mineaktiviteterne.
Selvom det er flot, at han står fast mod det pres der kommer fra Danmark og Vesten, er hans budskab om en eller anden særlig forbindelse mellem grønlændere og kinesere sludder. Hans ønske om det største udbytte ved minedrift for Grønland, indregner ikke det uundgåelige miljøsvineri miner altid tilføjer et samfund – her til skade for Grønlands traditionelle vigtigste ressource, naturen i hele dens mangfoldighed men særligt fiskeri og fangst.
I virkeligheden er der meget der tyder på, at mine-eventyret uanset om det sikrer danske, vestlige eller kinesiske interesser, langtfra vil sikre den grønlandske befolkning eller natur en bæredygtig fremtid.
Storskalaloven vedtaget af selvstyret, betyder løndumping og konkurrence fra kinesere der skal arbejde på Grønland til 50 kr. i timen. Det tilgodeser ikke den grønlandske befolkning men magthaverne.
Mineudviklingen sikrer industrier der masseproducerer ny teknologi, men endnu ikke formår at genanvende de såkaldte sjældne mineraler, der i stedet ender på lossepladser.
Selvom verdens supermagter øger deres rivalisering om jordens ressourcer, må vi hver gang sige klart nej til at støtte nogen som helst af disse magthavere, især når det spændes foran en nationalistisk vogn der skal sikre danske og vestlige kapitalejere kontrol og fyldte lommer.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed