Socialistisk Arbejderavis
Nr. 326 – 21. februar 2013 (Kun online)
SU-protestmøde i København
Vred smiley til SU-reformen
Sonja Andersen Lange
Morten Østergaard mødtes onsdag d. 20. med de studerende på det humanistiske fakultet på Københavns Universitet til en debat om den forestående SU-reform. Det store auditorium var fyldt til randen med vrede studerende og Morten Østergaard måtte ty til politikersvar for at komme helskindet igennem.
Københavns Universitet, d. 20. februar 2013
Inden mødets start var grupper af studerende mødt op med bannere og skilte – og der var livlig diskussion. Inden dagens møde havde Studenterrådet indkaldt til forberedende møder på Københavns Universitets fakulteter til en snak om SU-reformens konsekvenser for de studerende.
Jeg var selv til et af møderne i går på humaniora – og allerede dér kunne jeg fornemme vreden over regeringens udspil. Det er tydeligt for de studerende at der er tale om en spareøvelse, der ikke er til gavn for de studerende. Især er de studerende vrede over, at de to milliarder, der skæres på SU’en, går direkte til erhvervslivet, for (med regeringens egne ord) at “styrke konkurrenceevnen”.
Minister logik
Efter nogle indledende øvelser fik uddannelsesminister Morten Østergaard ordet. Han forsøgte at fremlægge reformen som en gave til de studerende og sagde bl.a., at det jo var i alles interesse, at man kom hurtigt igennem studieforløbet.
Desuden lagde han vægt på, at man havde imødekommet Studenterrådets forslag til tiltag for at forbedre de studerendes muligheder for at komme igennem studiet hurtigere – herunder f.eks., at man kan starte på sin kandidat før man er færdig med sin bachelor.
Mistillid til de studerende
Efter Morten Østergaard fik formanden for Studenterrådet, Gwen Gruner-Widding, ordet. Hun startede med at fortælle om sin mor, der var opvokset i New York, som på en interrailtur gennem Europa besluttede sig for at slå sig ned og færdiggøre sin uddannelse i Danmark.
I den periode var der en samfundsdebat, der konkluderede, at Danmark ikke skulle profilere sig på billig arbejdskraft, men være et vidensamfund. Vi skulle uddanne os og udvikle nye ideer og tanker.
Det var en periode, fortalte hun, hvor der ikke var nogen mistillid til hinanden. Borgerne stolede på staten, staten stolede på borgerne og regeringen stolede på de studerende. Det er ikke længere tilfældet, mente hun.
Hun sagde, at reformen for hende at se ikke var tale om en reform for at forbedre situationen for de studerende, eller for at få os bedre igennem studierne, men derimod en spareøvelse – intet andet. Dette mødte vild jubel fra hele salen.
Debatten efterfølgende bestod af spørgsmål fra salen til Morten Østergaard – og den var præget af uforståenhed, hovedrysten og vrede over de besparelser, reformen lægger op til.
Forgyldt pastagryde fra DI
Et af de mere livlige indslag i debatten var en af de studerende, der sagde, at han netop var kommet fra et møde med Dansk Industri – de havde en gave, de havde bedt ham overrække til ministeren.
Han sagde, at erhvervslivet har været kede af, at de ikke får SU – og nu vil de gerne takke ministeren for, at han nu tog 2 milliarder fra de rige studerende og gav direkte til dem.
Han gav derefter Morten Østergaard en forgyldt pastagryde – og sagde, at hvis han tog flere penge fra SU’en og gav til erhvervslivet, ville han også få en forgyldt ketchupflaske.
Ville ikke svare på spørgsmål om arbejdsløshed
Et af de mere pinlige øjeblikke for ministeren var, da en af de studerende i salen stillede spørgsmålstegn ved logikken i at spare i SU’en.
Hun mente, at det for hende var mere logisk at give de studerende mere i SU, så de ikke også skulle være med til at kæmpe om den lille smule ufaglært arbejde, der er til rådighed.
Hun sagde, at det ikke gav mening, hverken at presse de studerende hurtigere igennem eller at kræve, at de havde arbejde ved siden af, da flere og flere bliver fyrede og mister retten til dagpenge, og der derfor er kamp nok om pladserne på arbejdsmarkedet.
Dette svarede ministeren imidlertid ikke på – han lod som om han gjorde, men svarede på noget helt andet, der ikke var blevet spurgt om fra salen.
Han fortalte, at det vel var i alles interesse, at man kommer hurtigere igennem sit studie og kunne komme ud og få sig et arbejde bagefter.
Den spørgende studerende kunne kun sidde tilbage hovedrystende som så mange andre i salen.
Kampen fortsætter
Der er arrangeret bannermaling og lignende som forberedelse til den store demonstration d. 28. februar, der starter på Københavns Rådhusplads kl. 15.00 og derefter går til Christiansborg Slotsplads.
Jeg vil gerne opfordre alle til at deltage, men endnu mere vil jeg opfordre til, at man tager en snak med sine medstuderende og sine kollegaer om at komme med i kampen mod reformen.
Ingen kan vinde alene
Dette er ikke blot en ændring af SU’en – dette er en politisk omprioritering af to milliarder kroner, der går fra studerendes lige muligheder for at få en uddannelse, til det erhvervsliv, der selv bærer en del af skylden for den krise, vi befinder os i nu.
Så lærere, pædagoger, arbejdsløse, studerende og elever: Ingen kan vinde denne kamp alene, så styrk solidariteten, stå sammen mod angrebene, sammen står vi stærkere – sammen kan vi vinde.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed