Socialistisk Arbejderavis
Nr. 328 – 16. april 2013 – side 14
Kompleksiteten
Ida Egedal Henrikson
Kan man tillade sig at være modstander af at få placeret vindmøller samtidig med, at kloden råber på vedvarende energi? Aktivister, der tidligere har stået forrest i kampen for vindenergi, kæmper nogle steder nu imod opførelsen af de store møller, hvilket må siges at være et paradoks.
Mange af disse modstandere er dog ikke modstandere af vindmøller, men derimod af placeringen af disse, der ofte er meget uigennemtænkte. Placeringen af de såkaldte kæmpevindmøller, der måler omkring 150 m., afgøres ofte ud fra investorernes økonomiske overvejelser, hvor både natur og mennesker kan komme i klemme.
Der er tre overordnede problematikker knyttet til vindmølleindustrien: de menneskelige omkostninger, sprogbrugen i debatten og konsekvenserne for økosystemet.
Lavfrekvent støj
Hvis man ser på de problemer, som folk står overfor når vindmøllerne bliver bygget tæt på hvor de bor, er de ret alvorlige. Den lavfrekvente støj og blink fra møllernes lygter gør, at mange oplever søvnbesvær – ofte med sygdom og stress til følge.
Faldende huspriser er et faktum, og nogle ender i stavnsbinding fordi, de ikke kan sælge deres ejendom. Forskere er uenige om, i hvor stort omfang den lavfrekvente støj er skadelig, og hvordan reglerne bør være på området. Men uanset hvad er det en reel problematik, mange kan komme til at stå overfor.
Vindmølle eller industrianlæg
Sprogbruget i debatten, negligerer de problemer, som folk bliver udsat for. Udtrykket “Not in my backyard” bliver brugt om de folk, der er modstandere af vindmøllerne.
En betegnelse, der i øvrigt bruges bredere end vindmølledebatten, og refererer til dobbeltmoral – man går ind for grøn energi, så længe det ikke har konsekvenser for én selv. Men i denne sag hvor problemerne er stavnsbinding og sygdom, og ikke blot en forstyrrelse af havudsigten, mener jeg det er en misvisende betegnelse.
Måske skulle man også kalde kæmpevindmøllerne for hvad de er, nemlig industrianlæg. Ordet ‘vindmølle’ er med til at fastholde en forestilling om relativt små maskiner, bygget af ildsjæle i 70’erne, eller erhvervet sig igennem vindmøllelaug i 90’erne, hvor man havde medbestemmelse over placering og kapacitet. Sådan er det ikke i dag. De borgermøder der bliver holdt, er udfra min konklusion mest for syns skyld.
Profitten i “grøn energi”
Denne klode, og vores overlevelse er helt afhængig af, at vi omstiller til vedvarende energi, men vi er også afhængige af, at mennesker og naturens økosystem ikke bliver ødelagt.
Derfor er det problematisk, at multinationale firmaer som Siemens og Vestas placerer vindmøllerne midt i de trækbaner som fuglene benytter, midt i en skov, eller tæt på mennesker. Man kunne lægge vindmøllerne f.eks. langs motorveje – og på havet.
Men investorerne tænker i profit, og derfor placeres møllerne efter størst udbytte og efter den billigste opsætningspris. Derfor kommer de menneskelige omkostninger og naturen i anden række.
Se også:
SAA 328: Gas og penge – eller rent vand?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed