Socialistisk Arbejderavis
Nr. 331 – 22. august 2013 – side 4
Interview
En soldat sprang fra
Socialistisk Arbejderavis har talt med ”Allan” som var konstabel og på vej til at blive udsendt til Afghanistan, men fortrød og sprang fra.
Hvorfor meldte du dig til at blive udsendt?
"Jeg var i en situation, hvor jeg ikke vidste hvad, jeg ville med mit liv, og en af mine venner havde været i Irak. Så jeg tænkte, at det var en mulighed for mig."
Men hvad fik dig så til at springe fra?
"Det var der flere årsager til. For det første mødte jeg gennem min tid som ansat soldat en overordnet, PJ, som jeg havde stor respekt for. ?Han blev udsendt. En dag blev hans gruppe beskudt, han blev ramt, fik skudt tommelfingeren af, og kuglen røg igennem lungen. Han røg på hospitalet i Danmark.
Her fortalte fra hospitalet om hvad, han havde oplevet i Afghanistan. Han fortalte, at det var det værste, han nogensinde han havde oplevet, og at han aldrig skulle afsted igen. Og frarådede andre fra at tage afsted. Men han tog så alligevel tilbage igen. En dag sagde de så i radioen, at han var blevet dræbt i Afghanistan.
En anden årsag var, at jeg oplevede, at der ikke var styr på en skid. På nogle af vores øvelser oplevede vi at blive beskudt af vores egne folk. Det var ikke betryggende at skulle udsendes med en flok 19-årige drenge, som var helt oppe og køre. Jeg kendte en anden, som var udsendt, hvor en af de nyere rekrutter pegede på ham med sit våben for sjov. Men våbnet gik af og kom til at skyde hovedet af ham!
Næsten alle, der var udsendt, var knækket, når de kom hjem. Det rykkede jo lidt i ens perspektiv, når nogle af dem, der har styr på tingene og er dygtige soldater knækker sådan. Lige pludselig sidder og græder."
Hvad er hæren for en institution? ?
"Det er jo en institution, som meget gerne vil have, der er krig. De ønsker at få flere penge til krig. Det er en institution, som ønsker at tegne et billede af, at det går skidegodt. De smører politikerne for at fremstille et meget positivt billede.
Hæren er jo som et helt almindeligt firma med en reklamestrategi og ambitioner om at blive større og få flere penge til nyt udstyr ud af politikerne. De fokuserer på det positive og kunne ikke drømme om at sige, at deres mission er umulig. De prøver at sælge et billede af at det går godt for at opretholde maskinen."
Se også:
SAA 331: Krigen mod terror: Imperialisme i det 21. århundrede
SAA 331: Afghanistankrigen – den katastrofale krig
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe