Socialistisk Arbejderavis
Nr. 331 – 29. august 2013 (Kun online)
Både regimet og Vesten er trusler mod den syriske revolution
Joseph Daher
Bashar al-Assads diktatur angreb Damaskus-forstaden Øst-Ghouta med kemiske våben og giftgas onsdag i sidste uge. De dræbte mere end 1.000 mennesker, herunder mange kvinder og børn.
Denne nye massakre var en del af en generel offensiv mod en af revolutionens bastioner.
Den kommer i forbindelse med begivenheder rundt om i regionen, især den skærpede indsats i Egypten. Reaktionen dér har været ledet af hæren og støttet af Saudi-Arabien, kontrarevolutionens center.
Men det syriske folk vil ikke bøje sig. De har kæmpet for frihed og værdighed i over to år nu, på trods af den brutale undertrykkelse og store massakrer.
Mange folkelige demonstrationer over hele landet har fordømt denne nye forbrydelse. Fredag er normalt dagen for folkelige masse-demonstrationer, og sidste fredags demonstration blev kaldt: “Terroristen Bashar dræber civile med kemiske våben mens verden ser på.”
Talrige sarkastiske beskeder og plakater hånede Vesten.
USA’s præsident Barack Obama havde sagt, at brugen af kemiske våben ville være en “rød linje”, som ikke må overskrides. Så revolutionære skrev på en væg i det belejrede Homs “Den næste røde linje: Brug af atomvåben”.
Stemning
Men intervention fra Vesten er det sidste, vi har brug for – som en erklæring fra Det Revolutionære Venstre-strømning, der fangede folkestemningen, gjorde det klart.
USA og EU hævder at være den syriske revolutions allierede. Men den løsning, de gentagne gange foreslår, ville være den værst mulige.
De ønsker en “fredelig overgang” til en “politisk løsning”, der vil bevare systemets struktur.
Den eneste forskel mellem dem og regimets allierede, Rusland og Iran, er, at Vesten ønsker at erstatte Assad med én, der er endnu mere føjelig.
Sejr for og spredning af revolutionen i Syrien ville være en trussel mod alle regimer. Det ville især true Golf-monarkierne og Iran – og dermed både USA’s og Ruslands interesser.
Folkelige demonstrationer har også fundet sted i de seneste uger og måneder i de områder af Syrien, der er befriet fra regimet.
De udfordrer de autoritære principper hos nogle ekstreme jihad-grupper, især anholdelser af revolutionære aktivister. Bevægelsen ønsker ikke at vælte et diktatur bare for at erstatte det med et nyt.
Disse jihad-grupper er reaktionære og sekteriske – og den syriske revolution ønsker at nedbryde den sekteriske og etniske opdeling. Men de kan ikke sammenlignes med det syriske regime.
På trods af de nye massakrer og den vestlige indblanding, formindskes det syriske folks beslutsomhed ikke.
Som en demonstrant skrev på en plakat: “Man kan fængsle en revolutionær, men man kan ikke fængsle revolutionen.”
Joseph Daher er medlem af Den Revolutionære Venstre-strømning i Syrien
Hvem er hvem?
Kræfter med forskellige dagsordener kæmper om Syriens fremtid.
- Diktaturet har dræbt mere end 100.000 mennesker. Det støttes af Rusland, Iran og Hizbollah.
- Protester med krav om reformer blev hurtigt en revolutionær kamp i 2011. Folkekomiteer kontrollerer stadig mange befriede områder.
- Den oprørske Frie Syriske Hær mangler midler, men sekteriske jihadister bakkes op af rige Golfstater.
- USA og EU har forsøgt at fremme eksil-politikere og tidligere repræsentanter for regimet i håbet om en glat ‘overgang’.
Oversat fra Socialist Worker (UK), 27. august 2013.
Se også:
SAA 331: Mellemøstlige og nordafrikanske socialistiske organisationer: Vi står bag det syriske folks revolution – Nej til udenlandsk intervention
SAA 331: Erklæring fra syriske revolutionære socialister: ‘Vores revolution har ingen andre venner end folket’
SAA 331: Afghanistankrigen – den katastrofale krig
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed