Socialistisk Arbejderavis
Nr. 333 – 5. november 2013 – side 9
Kommunalvalg 2013
Administrere eller bekæmpe nedskæringerne?
Jesper Juul Mikkelsen + Christine Kyndi
Enhedslisten er spået massiv fremgang ved kommunalvalget landet over – især i København, hvor partiet står til 20% af stemmerne. Enhedslisten bliver set som det eneste alternativ til den førte politik.
Enhedslisten har mange medlemmer der vil en anden verden, og som ønsker grundlæggende forandring. Medlemmerne er tiltrukkede af et politisk parti, som ikke udelukkende er drevet af økonomiske hensyn, men som sætter menneskers vilkår først. En fremgang i kommunalvalget vil give et boost til selvtilliden for dem der kæmper for en anden verden.
Og indtil nu har Enhedslisten ikke været ramt af den samme politikerlede som vi har set hos de andre partier, men spørgsmålet er om det er ved at ændre sig?
Signalerne fra de parlamentariske ledere i Enhedslisten trækker i en bestemt retning, Enhedslisten skal rettes ind og blive et “normalt” parti.
Kommunalvalgkampen er det seneste eksempel på den udvikling, specielt har Enhedslisten København været langt fremme, hvad højredrejning angår.
Enhedslisten – et parti i forandring
Valgmaterialerne er strømlinede og reklame-agtige. De adskiller sig ikke væsentligt fra materialer som S eller SF kunne føre valgkamp på: Nogle generelle mærkesager og store valgløfter som de færreste kan være uenige i. Fx “Enhedslisten stopper ikke før der er jobs til alle københavnerne”. Det er jo et godt solidarisk krav.
Men hvordan skal det gennemføres? Der er kun en opfordring om at stemme Enhedslisten. Tror folkene bag valgmaterialet virkelig at Enhedslisten igennem byrådet kan stoppe arbejdsløsheden? Tror de folk, vi deler materialerne ud til? Nej vel?
Enhedslistens valgløfter i København adskiller sig mindre og mindre fra strømmen af reklamesprog som udgår fra de normale partier.
Vind en frokost med Johanne
“Fællesskab fungerer” er Enhedslistens nye kampagne. Og bare rolig, den indeholder ikke noget socialistisk propaganda bliver vi lovet. Fællesskab er “noget, vi har med hinanden”, fx den årlige vejfest. Og hvis man spreder det udvandede “budskab” online kan man være heldig at vinde en frokost med Johanne Schmidt-Nielsen på Christiansborg...
“Sammen har vi skabt et af verdens bedste samfund med grundlæggende tryghed, lav arbejdsløshed og høj velstand. Det skal højrefløjen ikke have lov til at ødelægge.” siger Johanne SN om kampagnen.
Altså en hyldest til den socialdemokratiske velfærdsstat. Enhedslisten skriver intet om at bygge modstand mod nedskæringer. Folk opfordres bare til at stemme på dem, så skal de nok administrere velfærdsstaten bedre.
Krisen
Men Enhedslisten kommer til at administrere kommuner under stramme økonomiske rammer (0,4 % vækst i 2014).
Den dybe økonomiske krise sætter rammen for alt. For at opretholde konkurrenceevnen vil vores magthavere fortsætte de massive angreb på arbejderklassen.
På flere og flere områder indføres der “fabriks-disciplin” for at beskytte konkurrenceevnen – de arbejdsløses forhold forværres for at presse lønnen, øget produktivitet i det offentlige og de studerende jages hurtigere igennem deres uddannelser. Det er eksempler på at arbejdsgiverne og staten øger presset på arbejderklassen.
Det er den stat som Enhedslisten gennem byråd og Folketing vil administrere, da man ikke har et mål om at bryde de økonomiske rammer kommunerne er underlagt.
At administere krisen
S og SFs svigt handler ikke om at de er “dårlige” forhandlere. De gik heller ikke ind i politik med det formål at afskaffe dagpengene eller banke folkeskolelærerne på plads. Det er den logik som de påtvinges fordi de går ind for at administrere nedskæringerne frem for at bekæmpe dem. Og løsningen er derfor heller ikke at udskifte S og SF med “bedre” forhandlere eller administratorer fra Enhedslisten.
Den reelle magt ligger ikke i byråd og Folketing. Det er arbejdsgiverne med deres økonomiske magt og deres kontrol over staten, som er de egentlige magthavere. I deres optik er der på ingen måde “råd” til forbedringer for arbejderklassen.
Det er denne magt Enhedslisten i København underlægger sig, fordi den københavnske partiledelse har droppet enhver ide om klassekamp, men blot vil administrere krise-økonomien.
Ensidig parlamentarisme forandrer Enhedslisten
Mange af Enhedslistens byrådskandidater har begravet sig totalt i en verden af byrådsforhandlinger. Under krisen er der bare ikke så meget at forhandle om.
Forhandlings-logikken har ført til diskussioner i – i hvert fald – to lokalafdelinger om hvorvidt Enhedslisten skal hjælpe en kandidat fra Dansk Folkeparti til at indtage borgmesterposten – for bedre at kunne indgå i forhandlinger bagefter. De som har stemt på Enhedslisten de steder vil nok have mere end svært ved at forstå at deres stemme har hjulpet en DF’er til at blive borgmester!
Vi har i øvrigt allerede set den første demonstration mod nedskæringerne vendt mod Mikkel Warming socialborgmester fra Enhedslisten. Han har været med til at skære skære 43 millioner kr. på handikappede børn i København..
Stem på Enhedslisten alligevel
Alligevel opfordrer vi folk til at stemme Enhedslisten ved kommunalvalget, og hilser Enhedslistens fremgang i meningsmålingerne velkommen.
Fremgang til Enhedslisten er et udtryk for at almindelige arbejderes vrede og ønsker om forandring. Men det er nødvendigt at sige at forandringer ikke sker igennem byrådene eller fra Christiansborg.
Behov for et politisk alternativ
Vi har ikke brug for flere socialdemokratier. Under krisen har den reformistiske politik intet at tilbyde arbejderklassen og almindelige mennesker.
Der er derimod brug for at vi opbygger et politisk projekt der siger NEJ til at administrere forringelser, og i stedet tager udgangspunkt i at organisere modstand.
Hvis Enhedslisten lagde sine organisatoriske kræfter i at organisere udenomsparlamentarisk modstand mod fx dagpengeforringelserne ville vi have stået meget stærkere i den kamp – især fordi utilfredsheden i befolkningen er så stor.
Enhedslistens lærernetværk (med 500 lærere før lockoutens start) kunne have spillet en afgørende rolle i lærerkonflikten. Desværre havde Enhedslisten ikke opbygget nogen faglige traditioner og partitoppen havde mere travlt med at bede KL om at komme tilbage til forhandlingsbordet end at tale lærernes (og andre faggruppers) selvstændige aktivitet op.
Der er brug for at Enhedslistens venstrefløj samles om et andet politisk projekt. Et projekt der tager udgangspunkt i kampen uden for parlamentet, som handler om opbygningen af en ny kæmpende faglig venstrefløj, om modstand mod racisme og fascisme og kamp og organisering for arbejdsløses rettigheder osv.
Kun ved at få en stærkere udenomsparlamentarisk venstrefløj kan vi styrke modstanden mod de angreb som følger af krisen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed