Socialistisk Arbejderavis
Nr. 339 – 8. juni 2014 (Kun online)
Thailand: Et kup i slowmotion
Giles Ji Ungpakorn
General Prayuth Chan-ocha har erklæret undtagelsestilstand i Thailand uden at rådføre sig med forretningsministeriet eller folkevalgte.
Tropper tog kontrol med alle radio- og TV-stationer. De har også taget opstilling ved de store vejkryds i hovedstaden Bangkok.
Hæren bad provins-embedsmand i Nordøst om at afgive rapporter til en militærlejr.
Nordøst-området er en vigtig base for den pro-demokratiske rød-skjorte bevægelse. General Prayuth påstod at det ikke var et kup.
Hvis militæret virkelig ønskede at opretholde freden som de siger, ville de have skredet ind over for de anti-demokratiske folkemasser, ledet af Suthep Thaugsuban. De invaderede regerings-ministerier og brugte vold på gaderne til at sabotere valget i februar.
Men militæret er allierede med dem som ønsker at smadre Thailands demokratiske rum.
Militæret sad på deres hænder og så med glæde til, da Yingluck Shinawatras Pua Thai-regering langsomt blev ødelagt af domstolene, og valgene ødelagt af bøller.
Nu regner de med at deres allierede har skabt nok kaos til at retfærdiggøre en militær intervention.
Dette er et kup i slowmotion. Det er det andet militærkup på 8 år, og følger efter tre domstols-kup.
Indtil videre har de ikke været i stand til at ødelægge populariteten for Taksin Shinawatras populistiske parti. Taksins søster var den sidste folkevalgte præsident som blev væltet.
General Prayuth er en mand som har blod på hænderne. For fire år siden stod han i spidsen for nedskydningen af næsten 90 rød-skjorte demonstranter på gaden.
Militæret bliver støttet af en klam koalition bestående af det Demokratiske Parti, hele den konservative elite, middelklasserne, de fleste akademikere og NGO-ledere.
Blandt militærets støtter er også nogle fagforeningsbureaukrater fra de statslige selskaber som Thai Airways, el-producenterne og jernbanerne.
Dette militærkup vil bane vejen for en ikke-valgt “midlertidig” premierminister som ville kunne blive i regerings-kontoret i måneder.
Det vil også bane vejen for at manipulere den demokratiske proces så ikke-valgte magter kan kontrollere en fremtidig valgt regering.
Det er en del af processen med at mindske det demokratiske rum og gøre de almindelige bønder og arbejdere, som stemte Pua Thai og som danner rygradden i rød-skjorte bevægelsen, tavse.
Demokrati kan kun bygges hvis et betydeligt antal rød-skjorter indser at Pua Thai og rød-skojrternes lederskab ikke er villige til at lede kampen.
Thaksin er en milliardær som ikke ønsker at lede en kamp for demokrati. Det er på høje tide at opbygge en uafhængig pro-demokratisk bevægelse baseret på rød-skjorterne, med klare forbindelser til den progressive arbejderklasse og bønderne.
Giles Ji Ungpakorn var medstifter af Turn Left Thailand. Han bor i eksil i England.. Læs flere artikler på hans website: Red Thai Socialist.
Oversat fra Socialist Worker (UK) nr. 2404, 20. maj 2014 af Christine Bergen
Se også:
SAA 339: Modstand mod militærkup i Thailand
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe