Socialistisk Arbejderavis
Nr. 342 – 19. december 2014 – side 7
Grækenlands regering står over for kollaps, mens generalstrejker ryster Italien og Belgien
Dave Sewell
Året som skulle bringe bedring for krisen i eurozonen ender i stedet i strejker, kursfald på aktiemarkedet og politisk kollaps.
Strejke i Belgien: I Bruxelles demonstrerede op mod 100.000
Det er nu usandsynligt at Grækenlands regering vil overleve december ud.
Og succesfulde generalstrejker i Belgien og Italien er de sidste skridt i den mest omfattende arbejderkamp, begge lande har oplevet i flere årtier.
I Grækenland fremrykkede den borgerlige premierminister Antonis Samaras i sidste uge præsidentvalget, og udfordrede dermed venstrefløjen. Helt usædvanligt bliver parlamentet holdt åbent i julen, så parlamentsmedlemmerne nu får tre chancer for at vælge en præsident.
Den første afstemning skulle finde sted onsdag i denne uge – omgivet af protesterende og samtidig med en tre timers strejke i hele den offentlige sektor. Den anden afstemning skal ske den kommende tirsdag.
For at klare sig igennem de to første afstemninger skal Samaras kandidat have et flertal på ? af parlamentsmedlemmerne. Men det er en umulighed pga. hans lille flertal. Den afgørende afstemning, den 29. december, har en grænse som kun er en smule lavere.
Regeringens eneste håb er, at oppositionen – specielt det radikale venstrefløjsparti SYRIZA – ikke tør vælte regeringen.
Styrtdykket
Da Samaras offentliggjorde afstemningen styrtdykkede Athens aktiemarked med 20 procent – det største fald i 27 år.
Og låneomkostningerne steg for regeringen, især på de tre-årige obligationer, som skulle symbolisere den græske økonomis bedring.
Dette øger presset på SYRIZA for ikke at udløse et nyt parlaments-valg ved at gå imod Samaras. Men en ny bølge af protester betyder, at SYRIZA også er presset fra neden for at stå fast.
Protesterne fik et kæmpe symbolsk boost sidste uge da den fængslede anarkist Nikos Romanos vandt retten til at deltage i universitetsundervisning. Romanos havde sultestrejket i 31 dage og tusinder marcherede til støtte for ham.
Belgien
Imens lukkede en generelstrejke i alle tre hovedfagforbund Belgien ned i mandags – og berørte Eurostar-togene til London. Det kom efter større koordinerede strejker sidste uge, og landets største demonstration siden 90’erne i november.
Den nye højrefløjsregering vil udhule arbejdernes indkomst ved at afkoble løn og sociale ydelser fra inflationen, og få folk til at arbejde længere.
Italien
En generalstrejke ramte Italien fredag i sidste uge – mere end 40.000 marcherede i Rom. Der var mere end 50 andre samlinger rundt om i landet – med protesterende som klatrede over hegnet til Milanos rådhus.
Regeringen vil gøre det nemmere at fyre arbejdere med ny lovgivning.
Også her involverede strejken flere fagforbund, og fulgte en massedemonstration i efteråret.
Måske vigtigst af alt – det er Italiens første generalstrejke under en centrum-venstre regering.
Både Italien og Belgien er under pres fra Europa-kommissionen for at skære mere og hurtigere ned.
De to lande – og Frankrig – er blevet advaret om at deres hårde nedskærings-budgetter ikke er hårde nok, og måske overtræder EUs regler. Disse lande er eurozonens anden, fjerde og sjette-største økonomier.
De samme kamplinier, som blev tydelige i “perifere” lande for tre år siden, rækker nu ind i hjertet af Europa. Grækenland er en meget mindre økonomi. Men det er der, hvor der er mest på spil.
Hvis arbejderne dér nægter at betale bankernes gæld, vil hele det europæiske nedskærings-projekt falde fra hinanden.
Se også:
SAA 342: Venstrefløjen går frem i Grækenland: Magthaverne har ikke haft held til at skræmme vælgerne
SAA 342: Grækenland: Interview med ANTARSYA-kandidat: Katerina Thoidou om en SYRIZA-valgsejr og hvad der så sker
SAA 342: Efter valget: Interview med græsk aktivist
SAA 342: SYRIZA og staten
SAA 342: Erklæring fra Manolis Glezos efter SYRIZAs kompromis med EU: Før det er for sent
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe