Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 342 – 19. december 2014 – side 14

Fra SAP til SAP

Jørn Andersen

SAP har skiftet navn – fra Socialistisk Arbejderparti til Socialistisk Arbejderpolitik.

Det skete på SAP’s landsmøde den 22.-23. november.

Ifølge deres hjemmeside er det “alene udtryk for et gammelt ønske i organisationen om at finde et navn, som ikke indeholder ordet ‘parti’, da dette ikke længere svarer til det arbejde, SAP er organiseret omkring.”

I et interview i Politiken 4. november er Pernille Skipper (SAP og MF for Enhedslisten) lidt mere åbenmundet.

Hun afviser, “at Socialistisk Arbejdsparti er et egentligt parti. Mere en diskussionsklub, som hun mødes med nogle gange om året. Og som årligt lejer en efterskole og holder politisk weekend med fodbold for børnene og brætspil om aftenen.”

I interviewet har journalisten mere end svært ved at få svar på, hvad Pernille mener med begreber som “revolution” og “revolutionær marxisme”.

Langt om længe når hun dog frem til, at “Det er sådan set et forsøg på først og fremmest at demokratisere.” Og det kan ingen vel være uenige i. Heller ikke jeg. Men der hører vel mere til den historie?

Revolution

Når Pernille har svært ved at svare klart, skyldes det nok, at SAP tidligere har haft problemer med revolutionen i medierne og i EL.

Da Per Clausen (MF for EL) i sommeren 2012 slog fast, at revolutionen ville komme inden 20 år, affødte det stor bestyrtelse i borgerpressen.

I den efterfølgende debat kom de to SAP’ere, Katrine Toft Mikkelsen og Jonathan Simmel, begge i klemme i medierne (og i EL) for udtalelser om nationaliseringer, arbejdermagt og revolution, som enhver marxist burde kunne skrive under på.

Men det blev tydeligt, at det at snakke konkret om revolution i offentligheden ikke var populært hos EL’s ledelse.

Revolutionært parti

Med navneskiftet har SAP formaliseret en mangeårig praksis: At man ikke arbejder på at opbygge en selvstændig revolutionær organisation.

Det er i praksis det samme som at opgive revolutionen og nøjes med at arbejde for reformer gennem Enhedslisten.

Det er beklageligt, at SAP har opgivet en så central del af den marxistiske tradition.

Kapitalismen er i den dybeste krise siden 30’erne. Imperialistiske stormagter kriges om magt og ressourcer. Klimakatastrofen truer. Og verden over er tilliden til Løkke-Corydon-typerne på et lavpunkt.

Det er problemer, som selv nok så velmenende venstre-reformister ikke kan løse.

Behovet for en tydelig og selvstændig revolutionær organisation er så stort som nogensinde.

SAP kunne ikke have valgt et dårligere tidspunkt at opgive det revolutionære projekt.

Flere artikler fra nr. 342

Flere numre fra 2014

Se flere artikler om emnet:
SAP

Se flere artikler af forfatter:
Jørn Andersen

Siden er vist 1920 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside