Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 344 – 20. april 2015 – side 8

Venstrefløjen må bekæmpe SYRIZAs kompromisser

Panos Garganas

I to måneder har EU og Den Europæiske Centralbank (ECB) lagt pres på Grækenlands nye SYRIZA-ledede regering. Et begreb tættere på virkeligheden ville nok være afpresning.

Alexis Tsipras

Ifølge den “aftale”, der blev underskrevet af den tidligere konservative regering, skulle Grækenland modtage sidste rate af den anden redningspakke på 7,2 milliarder euro (54 milliarder kr.). Pengene skulle ikke bruges på løn eller pension, men ville gå direkte tilbage til Grækenlands kreditorer.

Den Internationale Valutafond (IMF) skal modtage 5,3 milliarder euro (40 milliarder kr.) frem til juni og ECB 6,7 milliarder euro (50 milliarder kr.) til sommer. Men “Eurogruppens” finansministre nægter at give pengene til den nye regering.

De kræver, at SYRIZA dropper sine valgløfter og tilpasser sit program til den samme blanding af nedskæringer og privatiseringer.

Oven i dette har ECB indført et juridisk forbud mod, at græske banker må købe statsobligationer – gæld – fra den græske stat.

I realiteten tvinger de SYRIZA-regeringen til at anvende midler, der er beregnet på sundhedsvæsenet, universiteter og kommuner, til at betale afdrag til IMF.

Logikken

Hvad er logikken i dette? Er det, fordi økonomien er i en værre tilstand, end den var sidste år? Svaret er nej. De europæiske institutioner er enige med regeringen om, at økonomien vil vokse svagt i år, og budgettet vil have et overskud på 1,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Vil denne form for pres gør den græske gæld bæredygtig? Svaret er igen nej. Uden en reduktion af gælden ville økonomien skulle skabe meget høje budgetoverskud i så lang tid, at ingen tror på, at det er en mulighed.

Årsagerne til EU’s pres er politiske. Arbejdernes modstand mod stramninger i Grækenland har gjort de traditionelle regerings-partier magtesløse.

Det socialdemokratiske PASOK har været i regering længere end noget andet parti, siden militærregimet faldt sammen i 1974. Nu er PASOK tæt på spærregrænsen på 3 procent for at komme i parlament. Det konservative Nyt Demokrati er 20 procent efter SYRIZA i meningsmålingerne.

EU-institutionerne er i realiteten systemets vogtere for den græske herskende klasse, og sikrer, at venstrefløjen bliver tæmmet.

SYRIZAs ledelse er ved at tilpasse sig dette. Den har droppet kravet om blot en delvis eftergivelse af gælden. Den har erklæret, at det at holde Grækenland inden for eurozonen er en topprioritet.

Efter at premierminister Alexis Tsipras mødte den tyske kansler Angela Merkel i Berlin, forelagde regeringen en “liste over reformer” til Eurogruppen. Det hele foregår i en ånd af at styrke det offentlige budgetoverskud gennem nedskæringer og privatiseringer.

For at bevise sin gode vilje sagde vicepremierminister Yannis Dragasakis sidste fredag, at regeringen vil sælge sin 67 procent andel i havnen i Piræus. Dette bryder et valgløfte om ikke at sælge havnen, som SYRIZA gentog, da de blev valgt.

Modstand

Der er modstand mod denne tilpasning. Havnearbejdernes fagforeninger er rasende over salget af havnen. ERT Mediearbejdere fra den statslige TV-station, ERT, fra Thessalonika kommer til Athen i næste uge sammen med andre grupper, såsom cementarbejdere fra Chalkida, for at kræve deres jobs tilbage.

Den antikapitalistiske venstre-koalition, ANTARSYA, støtter disse kampe og argumenterer for et brud med euroen og annullering af gælden.

Nogle kommentatorer siger, at SYRIZA ikke har mandat til at bryde med euroen. Men mange af de samme stemmer tilføjer så, at det at opgive sine valgløfter af hensyn til at blive i euroen er “et fornuftigt kompromis”.

Tilsyneladende kræver det at bryde valgløfterne ikke et særligt mandat, men at bryde med bankfolkenes Europa er et “nationalistisk, tredje-verdens”-perspektiv.

Det viser alt sammen, at den parlamentariske vej til forandring er en direkte vej til kompromis. At opfylde arbejdernes krav og bryde med EU-afpresningen betyder, at venstrefløjen har brug for en revolutionær strategi væk fra den gamle parlamentariske visdom.

Panos Garganas er ledende medlem af det græske Socialistisk Arbejderparti (SEK) og den anti-kapitalistiske koalition ANTARSYA samt redaktør af SEK’s avis, Arbejder-Solidaritet.

Oversat fra Socialist Worker (UK), nr. 2447, 31. marts 2015.

Se også:
SAA 344: SYRIZA, valgløfter og Euro-aftalen
SAA 344: 3 Nej-stemmer mod aftalen fra Die Linke
SAA 344: Nej til aftalen – dette må ikke gennemføres!
SAA 344: Strejker på vej mod det nazistiske Gyldent Daggry

Flere artikler fra nr. 344

Flere numre fra 2015

Se flere artikler af forfatter:
Panos Garganas

Siden er vist 2085 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside