Socialistisk Arbejderavis
Nr. 344 – 20. april 2015 – side 8
Strejker på vej mod det nazistiske Gyldent Daggry
Dave Sewell
Det græske fagforbund for offentligt ansatte, ADEDY, har indkaldt til en 4-timers strejke mandag den 20. april, så arbejdere kan samles uden for retssagen mod det fascistiske Gyldent Daggry.
Bøller fra Gyldent Daggry demonstrerer (Billede: Steve Jurvetson på Flickr)
Næsten 70 medlemmer af Gyldent Daggry står til fængselsstraf, herunder partiledere, politifolk og alle Gyldent Daggrys parlamentsmedlemmer.
Organisationen har været forbundet med racistiske angreb og gennembankning af politiske modstandere, herunder mord på migrant-arbejderen, Shehzad Luqman, og den anti-fascistiske rapper, Pavlos Fyssas.
Strejker og protester anført af den anti-fascistiske organisation KEERFA tvang den tidligere konservativt-ledede regering til at love en undersøgelse af partiet.
Denne undersøgelse fandt et organiseret hierarki, der ledede angrebene og "langsigtet infiltrering" af politiet og efterretningstjenesterne. Men de konservative blev ved med at udskyde retssagen.
Fasthold presset
Venstrepartiet SYRIZA, som nu leder den græske regering, er splittet over, hvordan man skal forholde sig til Gyldent Daggry.
Mange af partiets aktivister vil slutte sig til protesterne. Men nogle SYRIZA-medlemmer har forsøgt at rehabilitere Gyldent Daggrys parlamentsmedlemmer.
Under pres fra Grækenlands kreditorer ønsker de at understrege Gyldent Daggrys forfatningsmæssige legitimitet.
Det har været nødvendigt med massivt pres fra neden for at forhindre, at myndighederne vender det blinde øje til Gyldent Daggrys vold.
At fastholde dette pres er vigtigt for at forhindre nazisterne i igen at vokse og udnytte SYRIZAs vanskeligheder til deres fordel.
Oversat fra Socialist Worker (UK) nr. 2449, 14. april 2015.
Se også:
SAA 344: 21. marts: International aktionsdag
SAA 344: Venstrefløjen må bekæmpe SYRIZAs kompromisser
SAA 344: SYRIZA, valgløfter og Euro-aftalen
SAA 344: Nej til aftalen – dette må ikke gennemføres!
SAA 344: 3 Nej-stemmer mod aftalen fra Die Linke
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe