Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 347 – 10. september 2015 – side 16

Socialisme for begyndere

Arbejde og kapital

Jørn Andersen

En arbejder er én, der kun har sin arbejdskraft at sælge. En kapitalist ejer større eller mindre dele af produktionsapparatet.

Arbejdere med banner: Workers united will never be defeated

Dette forhold mellem to klasser af mennesker har i stigende grad gennem de sidste 200 år defineret den verden, langt de fleste mennesker lever i.

Selvom det oftest er sådan, at arbejdere er fattige, og kapitalister er rige, så er det ikke det afgørende kendetegn ved et kapitalistisk system.

Kontrol

Det grundlæggende ved kapitalismen er, at det store flertal af befolkningen er frarøvet kontrollen over produktionsapparatet – maskiner, kontorer, transportsystem osv.

Den kontrol har et meget lille mindretal af magthavere. Hovedparten kontrolleres af langt under 1 pct. af befolkningen – i Danmark nogle få tusinde mennesker.

I kraft af denne kontrol kan dette privilegerede mindretal samtidig bestemme hvem blandt det store flertal, der skal have lov til at sælge sin arbejdskraft til dem.

Først når kapitalisten køber deres arbejdskraft, kan der produceres nye varer – hvad enten de er fysiske eller tjenesteydelser. Det er kun arbejdskraften, der kan tilføre ny værdi til kapitalistens råstoffer og produktionsapparat og skabe nye varer.

Globalt

Dette sociale forhold mellem den enkelte arbejder og den enkelte kapitalist gælder globalt.

Fra USA til Indien, fra Danmark til Vietnam, fra Brasilien til Rusland kan arbejdere verden over, når de mødes, umiddelbart identificere sig med truslen om arbejdsløshed, manglen på kontrol over ens arbejdssituation osv.

Selv om løn- og arbejdsforhold kan variere enormt, så er det grundlæggende forhold mellem lønarbejde og kapital ens og genkendeligt verden over: Kapitalisten bestemmer, arbejderen adlyder.

Arbejderklassens magt

Men arbejdernes magtesløshed er kun den ene side af mønten.

Selv om den enkelte arbejder reelt er magtesløs over for kapitalisten og i hverdagen er tvunget til at adlyde, så er kapitalisten også afhængig – ikke af den enkelte arbejder, men af at der er arbejdere, der vil arbejde for ham/hende.

Det betyder, at hvis arbejderne organiserer sig sammen, så kan de begrænse kapitalistens magt ved at nægte at arbejde. Kapitalisten sidder så tilbage med et dyrt betalt produktionsapparat – men uden arbejdere.

Det er den magt, arbejdere bruger, når de strejker eller organiserer sig i fagforeninger osv. og tvinger arbejdsgiverne til at give indrømmelser.

Bag enhver indrømmelse fra den herskende klasse ligger strejkevåbnet – enten direkte eller som uudtalt trussel. Det lille mindretal af magthaverne er bange for arbejdernes organisering.

Revolution

Det mest grundlæggende i marxismen er, at arbejderklassen kan bruge sin magt til langt mere end blot at få små indrømmelser fra magthaverne.

Mens kapitalisterne er helt afhængige af arbejderne, så er arbejderne kun afhængige af kapitalisterne, fordi kapitalisterne har tilranet sig magten over produktionsmidlerne.

Arbejderne kan altså sagtens undvære kapitalisterne, men ikke omvendt – forudsat at arbejderklassen tager fabrikker, kontor, institutioner fra dem. Og arbejderklassen har magten til at gøre det.

Det betyder, at arbejderklassen i kraft af sin uundværlige rolle i produktionen – og dens evne til at handle kollektivt – kan skabe fundamentet for en helt anden type samfund end kapitalismen.

Den største klasse

Gennem de seneste 10-20 år er arbejderklassen blevet den største klasse på verdensplan. Det kan bl.a. aflæses i størrelsen af de største strejker – “generalstrejker”.

I maj 1968 fandt den hidtil største strejke sted i Frankrig: 6 millioner deltog.

I december 1986 deltog 15 millioner i en strejke i Brasilien.

I februar 2013 strejkede 100 millioner i Indien – og mens dette skrives, er det netop blevet overgået af endnu en strejke med 150 millioner deltagere, også i Indien (se side 15).

Klassebevidsthed

De fleste strejker bliver ikke brugt til arbejder-revolution, men til at aftvinge indrømmelser fra arbejdsgivere eller regeringer.

Forudsætningen for revolution er ikke kun arbejderklassens størrelse og evne til at strejke – men også at arbejderklassen selv er bevidst om, at dens magt kan bruges til at stoppe kapitalismen.

Det problem kigger vi nærmere på i næste nummer.

Se også:
SAA 347: 150 millioner i generalstrejke i Indien
SAA 345: Socialisme for begyndere: Er menneskets natur en hindring for socialisme?
SAA 346: Socialisme for begyndere: Det kommende socialistiske samfund

Flere artikler i serien Socialisme for begyndere

Flere artikler fra nr. 347

Flere numre fra 2015

Se flere artikler af forfatter:
Jørn Andersen

Siden er vist 2296 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside