Socialistisk Arbejderavis
Nr. 349 – 1. februar 2016 (Kun online)
Arbejdsløse gør oprør i Tunesiens gader
Jaouhar Tounsi
Protesterne begyndte i den tunesiske provins Kasserine lørdag den 16. januar, efter at Ridha Yahyaoui døde af et elektrisk stød. Han døde efter at have klatret op i en pæl for at tale til en forsamling af arbejdsløse.
Protesterne har spredt sig endnu hurtigere end dem i 2010-2011. Billedet er fra en af dem.
Foto: Wassim Ben Rhouma / Flickr
Yahyaoui var en af syv arbejdsløse færdigt-uddannede universitetsstuderende, der blev nægtet ansættelse efter at have organiseret en sit-in sidste år.
Salem Ayari, generalsekretæren for De Forenede Arbejdsløse Universistetsuddannedes Organisation, sagde, at Yahyaoui “for nylig havde opdaget, at hans navn var blevet fjernet fra den liste, der skulle udleveres til premierministeren for at løse deres situation”.
Baggrund
Det arabiske forår begyndte i Tunesien i december 2010.
Protesterne begyndte, efter at gadesælgeren Mohamed Bouazizi satte ild til sig selv efter politichikane.
Diktatoren Zine El Abidine Ben Ali blev tvunget til at træde tilbage og flygte ud af landet efter 23 år på posten.
“Listen blev ændret og manipuleret uden samråd med borgmesteren eller vice-borgmesteren, der tog sig af sagen.”
Da regeringen forsøgte at stoppe bevægelsen ved at tilbyde indrømmelser til Kasserine og lovede at skabe 5.000 arbejdspladser, sluttede arbejdsløse i andre byer i Tunesien sig til bevægelsen.
Da staten brugte undertrykkelse og vold, optrappede protesterne sig til sammenstød med politiet.
Ifølge rapporter blokerede demonstranter veje og satte ild til en politistation.
Protesterne spredte sig over det sydlige og vestlige Tunesien til hovedstaden Tunis, og inden for få dage til hele landet.
Kamp
Protesterne har spredt sig endnu hurtigere end i 2010-11. Det viser, at ingen af de problemer, der udløste den revolutionære kamp for fem år siden, er blevet løst.
Det tunesiske indenrigsministerium erklærede landsdækkende udgangsforbud fredag i sidste uge. (22. jan., red.)
Præsidenten, regeringen, mainstream politikere og medier foregav alle at have sympati med de arbejdsløse.
Men de angreb “infiltratorer”, der var aktive i protesterne, og som plyndrede og afbrændte offentlig og privat ejendom. Det tunesiske fagforbund, General Labour Union (UGTT), kaldte demonstranternes krav “legitime”, hvorefter de foreslog at udstationere UGTT-medlemmer rundt om statslige bygninger for at beskytte dem mod “røvere”.
Uden politisk lederskab, der kunne opfordre til strejker for at udvikle opstanden, synes konfrontationerne at være blevet tæmmet for nu.
Indenrigsministeriet har meddelt, at 261 personer er blevet anholdt for plyndringer og 84 for at bryde udgangsforbuddet. Omkring 109 sikkerheds-officerer er blevet såret.
Medlemmer af den organiserede venstrefløj har ledet nogle af protesterne. Men mange deltagere siger, at de ikke tror på politik, og at de simpelthen kræver jobs fra regeringen.
Venstrefløjen har endnu ikke været i stand til at nå brede dele af arbejderklassen.
Opstanden bragte endnu en gang vreden og lidelsen i brede dele af samfundet op til overfladen.
Den bekræftede regeringens manglende evne til at dæmme op for den økonomiske krise og dens ødelæggende virkning på folks liv.
Den tunesiske herskende klasse har ikke opfyldt arbejdende folks grundlæggende sociale behov.
Bølgen af utilfredshed er langt fra ovre.
Revolutionære må knytte arbejdernes kampe sammen med de arbejdsløses krav om arbejdspladser og social retfærdighed for at kunne kæmpe effektivt mod den herskende klasse.
Oversat fra Socialist Worker (UK) nr. 2488, 26. jan. 2016.
Se også:
SAA 349: Håbet er ikke dødt i Egypten
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed