Socialistisk Arbejderavis

Nr. 351 – 6. april 2016 (Kun online)

Valg i USA

Før Bernie Sanders var der Eugene Debs

Charlie Kimber

Bernie Sanders er ikke den første, der definerer sig selv som socialist, som har haft stor indflydelse på en valgkamp i USA. Charlie Kimber kigger på Eugene Debs.

Eugene Debs taler til fagforeningsfolk som socialistisk kandidat i 1912.
Foto: Socialist Worker’s arkiv

Eugene Debs blev fængslet to gange – én gang for at lede en strejke, én gang for at tale imod imperialistisk krig.

Han var den socialist, der havde mest succes som amerikansk præsidentkandidat, da han vandt 6 procent af stemmerne ved valget i 1912 og næsten en million stemmer i 1920, mens han sad i fængsel.

Debs var en revolutionær, der brugte valgkampen til at udvikle en politisk bevægelse baseret på det arbejdende folks kampe.

Efter den russiske revolution i 1917 erklærede han: “Fra det øverste af mit hoved til sålerne på mine sko er jeg bolsjevik.”

Han blev født i 1855 af indvandrerforældre og gik ud af skolen som 14-årig og arbejdede ved jernbanen. Han var aktiv i fagforeningen Brotherhood of Locomotive Firefighters og blev ansat fagforeningsfunktionær.

I 1885 blev han valgt til Indianas delstats-parlament som Demokrat.

Debs’ oplevelse i 1888 af en bitter strejke, der blev smadret af skruebrækkeri og undertrykkelse, overbeviste ham om nødvendigheden af en fagforening, der også omfattede “ufaglærte” arbejdere.

Pullman-strejken

I 1893 grundlagde han American Railway Union, der snart blev involveret i den store Pullman-strejke mod det selskab, der stod for de fleste af landets jernbaner. Det blev hurtigt den største strejke i amerikansk historie på det tidspunkt.

Bosserne ansatte bevæbnede mænd til at skræmme de strejkende (13 blev skudt og dræbt), og regeringen fik vedtaget et påbud om at standse strejken. Debs blev dømt for at trodse forbuddet og fængslet i seks måneder.

Mens han sad inde, læste han begærligt socialistisk litteratur, herunder Karl Marx’ Kapitalen. Debs sagde, at Kapitalen “fik strengene i mit system til at summe”.

Han kom ud af fængslet som revolutionær i en alder af 40 og havde for evigt brudt med Demokraterne.

Han bidrog til at samle grupper af socialister, og i 1900 stillede han op til præsidentposten og fik mindre end 1 procent af stemmerne.

Kloak-socialister

Han troede ikke på, at valg ville føre til socialisme, og senere fordømte han de “kloak-socialister”, som kompromitterede sig for at vinde lokale embeder og gennemføre mindre reformer.

Han var også mistænksom over for ledere og sagde: “Jeg vil ikke have dig til at følge mig eller nogen anden. Hvis du leder efter en Moses til at føre dig ud af denne kapitalistiske vildmark, så kan du blive dér, hvor du er.

Jeg vil ikke føre dig ind i det forjættede land, hvis jeg kunne, fordi hvis jeg førte dig ind, vil en anden kunne føre dig ud.”

Hans vision var, at “når jeg rejser mig, så vil det være med masserne, og ikke fra masserne.”

Debs brugte det meste af sin tid på at organisere og støtte kamp. Han var en af initiativtagerne til den militante fagforening Industrial Workers of the World (IWW).

Men han mente, at valg, og politisk kamp mere generelt, kunne styrke kampene på arbejdspladser og i lokalområder.

Mod dem, der bare ville organisere fagforeninger, sagde Debs: “Nogle siger, at politik betyder ødelæggelse af arbejdernes organisering, men det omvendte er tilfældet.”

Debs nægtede at gøre indrømmelser til racismen for at vinde stemmer. Han sagde: “Den mand, der søger at vække fordomme blandt arbejderne, er ikke deres ven. Den, der råder den hvide lønarbejder til at se ned på den sorte lønarbejder er en fjende af begge.” Han ville ikke tale til et race-adskilt publikum.

Han stillede op igen i 1904 (og vandt 3 procent af stemmerne) og i 1908 (3 procent igen). Så kom der et stort opsving i kampen, da store strejker fejede over USA fra 1909 til 1913. IWW ledede lokale generalstrejker i Lawrence og Patterson.

Kvindelige tekstilarbejdere i New York i 1910 under ‘de 20.000s opstand’.

Debs’ valgkamp i 1912 var en del af denne bevægelse. Han førte valgkamp over hele landet og trak enorme skarer, der gerne ville høre ham tale i to timer. Han vandt seks procent af stemmerne, det højeste tal nogensinde for en socialist.

Socialist Party

Hans Socialist Party of America (SPA) havde reelle rødder. Den amerikanske arbejderhistoriker Melvyn Dubofsky skriver: “I 1914 havde partiet fået valgt to medlemmer af Kongressen og havde et medlemstal på over 100.000.

På forskellige tidspunkter mellem 1910 og 1916 kontrollerede SPA byrådene i Schenectady, New York; Reading, Pennsylvania; Milwaukee, Wisconsin; Dayton og Toledo, Ohio; Granite City, Illinois; Butte, Montana; Berkeley, Californien og mange andre byer.”

Som i alle andre dele af verden splittede 1. verdenskrig socialisterne i USA.

Debs var fuldstændig imod blodbadet og agiterede imod det. I 1918 holdt han en tale mod indkaldelse til militæret og blev anholdt for ti tilfælde af tilskyndelse til oprør. Han blev idømt 10 års fængsel.

Efter dommen talte han fra anklagebænken. “Jeg modsætter mig en social orden, hvor det er muligt for en mand, der absolut intet gør, som er nyttigt, at samle en formue på hundreder af millioner af dollars, mens millioner af mænd og kvinder, der arbejder alle dage af deres liv, knapt nok kan sikre sig en elendig eksistens,” sagde han.

“For mange år siden erkendte jeg mit slægtskab med alle levende væsener, og jeg besluttede mig for, at jeg ikke var bare en smule bedre end den ringeste på jorden.

Jeg sagde dengang, og jeg siger nu, at så længe der er en underklasse, så er jeg en del af den, og så længe der er kriminelle elementer, så er jeg en af dem, og så længe en eneste sjæl sidder i fængsel, er jeg ikke fri.”

Fra fængslet fik han næsten en million stemmer ved valget i 1920 – en ekstraordinær hyldest til hans popularitet. Men fængslet nedbrød hans helbred, og han døde i 1926.

Udfordringen er igen at opbygge en bevægelse og en part, der er adskilt fra det, som Debs fordømte som “det republikanske-demokratiske parti”, som repræsenterer “kapitalist-klassen i klassekampen”.

Som Debs sagde: “De er de politiske fløje i det kapitalistiske system, og de forskelle, der opstår mellem dem, handler om fordeling af rovet og ikke om principper.”

Se også Bernie Sanders’ dokumentar om Eugene Debs fra 1979.

Oversat fra Socialist Worker nr. 2498, 5. april 2016.
Artiklen indeholder også et afsnit om Upton Sinclair og radikaliseringen i USA i 1934, som ikke er oversat her.