Socialistisk Arbejderavis
Nr. 352 – 1. maj 2016 – side 11
“SF må være Danmarks mest overflødige parti”
I forbindelse med SF’s landsmøde skruede formand Dyhr kraftigt op for den DF-inspirerede retorik.
Pia Olsen Dyhr
Hun talte bl.a. for at fratage ikke-vestlige kvinder kontanthjælp og udråbte dele af islam og asylansøgerne til “nutidens største trussel”.
I Politiken 19. april gav politisk kommentator Brian Esbensen SF tørt på:
“At udråbe flygtningestrømme og radikal islam til ‘tidens største trussel’ i en kontekst, hvor flere europæiske demokratier degenererer indefra, hvor Trump har en reel mulighed for at blive præsident i USA, hvor det lige er blevet afsløret, at verdens rige skjuler 39.000.000.000.000 i skattely, og hvor klimakatastrofen er manifest og mere omfattende end selv pessimisterne forudsagde, er simpelthen vanvittigt.
SF kunne have gået forrest i kampen for et helt andet og mere solidarisk og bæredygtigt samfund, men i stedet forfalder man til at tale dels indbildte dels overdrevne problemer op i en desperat kamp for at undgå det, der ironisk nok – og forhåbentligt – bliver udfaldet af den skarpe højredrejning: vælgerfrafald og exit fra Folketinget.
Fremtiden, uanset hvor meget højrefløjen og andre reaktionære hopper og danser, er multikulturel.
Inden for den ramme er det venstrefløjens opgave at arbejde for fredelig sameksistens, økonomisk lighed, religionsfrihed og frihed til slet ikke at have nogen religion, solidaritet, grøn omstilling og bæredygtighed. I den ligning må SF være Danmarks mest overflødige parti.”
Vel skrevet, Brian Esbensen – og skam over SF for at traske i højrefløjens fodspor.
Se også:
SAA 352: Er Socialdemokratiet forlovet med DF?
SAA 352: Det mener vi: Vi har brug for et andet system
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe