Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 352 – 1. maj 2016 – side 13

The Black Panthers: Vanguard of the Revolution

En film om vrede, håb og oprør

Stig Bohn Olsen

Filmen “The Black Panthers” fortæller en historie om vrede, håb, oprør, politisering og klassekamp i USA’s anspændte 1960’ere.

The Black Panthers: Vanguard of the Revolution

The Black Panthers: Vanguard of the Revolution er en dokumentarfilm om The Black Panther Party’s opblomstring, storhedstid og fald.

Deres historie starter I 1966 i Oakland, Californien, hvor de bliver oprettet som et værn mod den daglige og massive politichikane imod sorte.

Grundlæggeren Huey Newton forklarer deres navn til pressen: En panter angriber ikke, men du skal ikke være i tvivl om, at den har tænkt sig at forsvare sig.

De bliver en landsdækkende sensation og spreder sig som en steppebrand. Inden der er gået et år, har organisationen forvandlet sig til et revolutionært parti med afdelinger i alle større amerikanske byer og internationale allierede.

Black Power er et fænomen. Der bliver oprettet såkaldte “survival programs”, blandt andet gratis sundhedsklinkker og gratis morgenmad for børn.

Den herskende klasse slår igen

Den herskende klasse finder det bekymrende, at panternes antiautoritære linje, især mod politiet, finder bred opbakning på tværs af befolkningsgrupper. J. Edgar Hoovers FBI sætter alt ind på at infiltrere og underminere dem.

Blandt FBI’s taktikker var at presse arresterede medlemmer til at blive informanter og forsøge at så splid mellem ledende figurer. Politirazziaer og massearrestationer bliver hverdag for panterne.

Fred Hampton, den karismatiske formand for Chicago-afdelingen, der havde held med at forbinde sig til arbejderklassens kampe generelt, blev ligefrem likvideret af politiet. Folk tør ikke længere tilslutte sig partiet, og der opstår uenigheder i lederskabet om hvilken retning, partiet skal gå.

I slut-70’erne er partiet degenereret til en personlighedskult omkring en paranoid, utilregnelig og angiveligt stofmisbrugende Huey Newton.

Nyhedsoptagelser og fotografier, i samspil med interviews med tidligere Black Panther-medlemmer, politibetjente og FBI agenter, bringer virkelig de turbulente år til live.Filmen fortæller om en vigtig strømning i den amerikanske modkulturelle guldalder og viser et gribende portræt af en politisk bevægelse, der satte sit tydelige mærke på historien.

Se også:
SAA 352: Judith Orr: Marxism and women’s liberation
SAA 352: Arbejderhistoriefestival 2016 – godbidder for socialister
SAA 352: International Socialism 150
SAA 352: Lenin og Luxemburg: Det er ikke enten-eller

Flere artikler fra nr. 352

Flere numre fra 2016

Se flere artikler af forfatter:
Stig Bohn Olsen

Siden er vist 1398 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside