Socialistisk Arbejderavis
Nr. 352 – 1. maj 2016 (Kun online)
Anti-semitisme-‘shitstorm’ mod den britiske venstrefløj
Livingstone, Labour og kampen mod racisme
Tomáš Tengely-Evans
Labours højrefløj og støtter af Israel er hykleriske, når de bruger Ken Livingstones kommentarer i torsdags til at hænge venstrefløjen ud som værende anti-semitisk.
[Ken Livingstone er en venstreorienteret, forhenværende Labour-borgmester for London. Han er nu suspenderet som medlem af Labour. Red.]
Nyhedsdækningen af Ken Livingstone.
Labours højrefløj, som ved, de står svagt i det bredere parti, har her opsnuset en sag, hvor de kan angribe Corbyn. Støtter af Israel håber, at de på den måde kan bremse den voksende bevægelse for palæstinenserne.
Livingstone forsvarede Naz Shah, parlamentsmedlem for Labour, som blev suspenderet for et Facebook-indlæg, der lød: “Løsningen på Palæstina konflikten – flyt Israel til USA.” Shah er ikke anti-semitisk, og det er Livingstone heller ikke.
Livingstones kommentar, om at “Hitler støttede støttede zionismen” før holocaust var en gave til højrefløjen, men han er ikke racistisk eller anti-semitisk.
Livingstone er ikke racist. Han har talt imod racisme i hele sin karriere – én af årsagerne til, at han af højrefløjen er blevet fordømt som værende en del af “den gale venstrefløj”. Han støttede de succesfulde kampe mod det fascistiske British National Party (BNP) og English Defence League (EDL) og stod solidarisk sammen med muslimer imod en racistisk offensiv.
Venstrefløjen skal ikke belæres om anti-racisme af højrefløjen, hverken inden for eller uden for Labour.
Dagbladet The Daily Mail, der foregiver at være forfærdet over hvad som helst, der lugter lidt af anti-semitisme, er berygtede for deres avis-forside “Hurra for Sortskjorterne” [partiet British Union of Fascists, red.] i 1930’erne.
Næsten hver eneste dag bringer The Mail, The Sun, Daily Express og andre aviser, der tager afstand fra Livingstone, historier, der dæmoniserer muslimer som syndebukke og sidestiller islam med terrorisme.
The Mail bragte sidste år en tegning, der (ligesom nazisterne gjorde med jøderne) afbildede flygtninge som rotter.
Racistiske aviser kan ikke bekæmpe anti-semitisme.
Labour-politikeren John Mann, som skældte Livingstone ud på direkte tv, konfronterede ikke David Cameron eller Phillip Hammond [konservativ udenrigsminister, red.] som værende racister, da de stemplede flygtningene i Calais som “plyndrende”, en “sværm” og “en bunke migranter”.
Der er en bredere diskussion i gang. Israel føler sig truet af solidaritetsbevægelsen med palæstinenserne og de voksende kampagner for boykot, de-investering og sanktioner (BDS). I desperation forsøges enhver kritik af Israel udråbt som anti-semitisme.
Anti-zionisme og antisemitisme er ikke det samme. Zionismen bygger på forestillingen om, at jødiske mennesker ikke kan leve fredeligt side om side med ikke-jødiske mennesker, og at Israel bør være en rent “jødisk stat”.
At være imod en stat, der er bygget på systematisk undertrykkelse af palæstinenserne, er ikke anti-semitisk – det er anti-racistisk.
Modstandere af Israel refererer nogle gange til en “zionistisk lobbys” eller “Israel-lobby’ens” påvirkning af amerikansk og britisk udenrigspolitik. Israel og dets støtter lægger rigtigt nok en stor indsats i at påvirke politikere, men denne vinkel får fremstillet Vestens forhold til Israel omvendt.
USA’s og Storbritanniens konsekvente støtte til Israel skyldes ikke en “zionistisk lobby”, men derimod at Israel er hjørnestenen i den fortsatte beskyttelse af deres imperialistiske interesser i Mellemøsten.
Nedlukning af debatten ved hjælp af beskyldninger om anti-semitisme mod Palæstina-støtter kan faktisk skabe vækstbetingelserne for forestillingen om, at mennesker af jødisk tro kan bebrejdes for israelsk brutalitet.
Ledende figurer på Labours venstrefløj er bukket under for højrefløjens angreb og er stemt i det kor, der har ført til Livingstones eksklusion.
Vi vil under ingen omstændigheder lade os belære af højrefløjen om antisemitisme. Ved at gøre anti-zionisme og anti-semitisme til ét fedt, trivialiserer højrefløjen de virkelige problemer med anti-semitisme, der udgør en reel fare for jødiske mennesker i Europa.
Fald ikke i dine modstanderes fælder
Af John Rose, forfatter til ‘The Myths of Zionism’
Ken Livingstone og Naz Shah er ikke antisemitter. Anti-zionisme er ikke antisemitisme. Ikke desto mindre må argumenterne i den anti-zionistiske, pro-palæstinensiske sag leveres effektivt og nænsomt. Fælder, der giver vores modstandere fordele, må undgås.
I torsdags skabte Ken Livingstone lige netop sådan en fælde og gik derefter i den. Argumentet om zionistisk samarbejde med nazisterne har eksisteret i lang tid. Det er med rette blevet ignoreret af Palæstina-solidaritetsaktivister.
Ken, som er en erfaren forkæmper, burde have vidst det. Jeg forklarer i min bog The Myths of Zionism detaljeret problemerne med dette argument.
Det er rigtigt, at da Hitler kom til magten, troede nogle zionistiske ledere – dumt – at de kunne lave en aftale med ham, der ville gøre det muligt for nogle tyske jøder at emigrere til Palæstina. Men Ken burde have vidst, at denne skandaløse manøvre førte til bitter splittelse i den zionistiske bevægelse.
Især mange unge zionister var rasende. De tog det som noget selvfølgeligt, at man skulle bekæmpe Hitler til døden.
Det passede ind i Hitlers kram at tale disse zionistiske ledere efter munden for en tid. En del af aftalen var, at de ville modsætte sig den verdensomspændende anti-nazistiske kampagne for boykot af tyske varer.
I 1989 var jeg så heldig at møde Marek Edelman i Polen – på det tidspunkt den sidste tilbageværende leder af den fem-personers kommandogruppe, der ledede Warszawa-ghettoens modstand mod den nazistiske Holocaust. Jeg bad om hans tilladelse til at lade det socialistiske bogforlag Bookmarks udgive hans memoirer The Ghetto Fights i Storbritannien for første gang. Han sagde ja.
Under vores diskussion spurgte jeg om hans forhold til de zionistiske kæmpere i modstandskampen. Marek var medlem af det anti-zionistiske Socialistisk Bund, en jødisk arbejderbevægelse, som var stærke modstandere af jødisk emigration til Palæstina og oprettelsen af en jødisk stat.
Han fortalte mig, at uanset hvad deres uenigheder var omkring Palæstina, var anti-zionister og zionisterne nødt til at bekæmpe den fælles fjende, nazisterne. Oprettelsen af den forenede Jødiske Kamp Organisation (JFO), som også omfattede kommunisterne, ville have været umuligt uden dem.
Mareks nærmeste kammerat i JFO var “Antek” Zuckerman. Hans erindringer, A Surplus of Memory, er ligeså stærke som Mareks. Men i modsætning til Marek, der nægtede at bo i Israel efter krigen, og klart foretrak sit hjemland Polen, rejste Antek ned for at bo i Ghetto Fighters Kibbutz i Israel.
Dette er både en påmindelse om zionismens komplekse rødder og understreger en del af den unikke internationalistiske socialistiske sag, befrielsen af Palæstina. Dette perspektiv ser et frit palæstinensisk arabisk flertal byde sine Holocaust-overlevere, og de generationer, der har fulgt dem, velkomne som ligeværdige borgere i deres land.
Marek Edelman døde tidligere i dette århundrede. Han forblev stålsat i sine synspunkter indtil sin dødsdag. En af hans sidste offentlige handlinger var at erklære solidaritet mellem den Jødiske Kamp Organisation og Warszawa-ghettoens modstand med de palæstinensiske kæmpere for befrielsen af deres hjemland.
Se også:
SAA 352: Storbritannien ud af EU: Hele det europæiske kontinent er i politisk krise
SAA 352: Efter EU-afstemningen og Camerons afgang: Gå sammen om at forme oprøret mod magthaverne
SAA 352: Storbritannien: Den herskende klasse er rædselsslagen for at skulle forlade det rådne EU
SAA 352: Storbritannien: Racistisk had bag mordet på Jo Cox
SAA 352: Venstredrejning hos britiske studerende
SAA 352: Storbritannien: Konvoj til Calais tager afsted for at levere solidaritet til flygtninge
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed