Socialistisk Arbejderavis
Nr. 354 – 1. oktober 2016 – side 7
Hvad betyder #tyve25?
Christine Kyndi
Regeringens 2025-plan er endnu et massivt angreb på almindelige menneskers vilkår. Socialistisk Arbejderavis bringer et overblik over nogle af konsekvenserne.
Nedskæringer i den offentlige sektor
Ifølge 2025-planen skal det offentlige forbrug stige 0,5 pct. årligt indtil 2025, og det fremlagde regeringen som et fremskridt for velfærden.
Men i regeringens “konvergensprogram” fra i foråret lovede de 0,6 pct. vækst årligt – så reelt har de fremlagt besparelser på 20,5 mia. kr. fra 2016-2025.
Desuden betyder planen, at antallet af offentligt ansatte i 2025 ikke skal være større end i 2016 (mod en lovet stigning på 23.000 i konvergensprogrammet).
Økonomer regner med 200.000 flere ældre over 75 år i 2025 og desuden flere børn.
Uden flere offentligt ansatte er det ikke svært at gennemskue, hvad dét kommer til at betyde: Det er endnu et angreb på velfærden, som både rammer offentligt ansatte og alle andre, der ikke har råd til at købe sig til private alternativer til offentlig velfærd.
Overførselsindkomster sænkes – igen
Kontanthjælpsloftet har betydet social katastrofe for tusinder af kontanthjælpsmodtagere og deres familie. Nu bliver der igen skåret.
Underreguleringen af dagpenge- og kontanthjælpssatserne videreføres. Samtidig bliver der indført tvungen pensionsopsparing for bl.a. arbejdsløse.
Så kontanthjælps- og dagpengemodtagere får ca. 3 pct. mindre efter skat at gøre godt med.
Pensions/efterlønsalderen skal hæves med seks måneder. Børne/ungeydelsen skal skæres for det tredje barn, mens støtten til flere end tre børn bortfalder helt.
Det sparer 3,3 mia. fra 2016-2025. Det vil især ramme de fattige børnefamilier.
SU’en slagtes
Regeringen vil spare 3,3 mia. på SU’en, som skal skæres med 20 pct. (fra 5.100 til 4.300 kr. om måneden efter skat for udeboende).
Det sjette år med SU fjernes, og SU begrænses til normeret studietid. Studerende skal i højere grad skaffe penge ved SU-lån eller arbejde.
De videregående uddannelser skal spare 2,1 mia. kr. fra 2016-2025. Og erhvervsskole-elevernes løn skal nedsættes fra ca. 6.400 kr. om måneden til SU-sats (hvilket betyder, at folk under 18 får 0 kr.).
Lettelser i skatten gavner de rigeste mest
Regeringen vil sænke topskatten fra 15 til 10 pct. for indtægter op til 1 mio. kr. om året – det koster ca. 14 mia. fra 2016-2025.
Løkke fremlagde det som en lettelse for “almindelige” mennesker og ikke for direktøren. Til sammenligning er den gennemsnitlige indtægt i Danmark 299.000 kr. om året.
Løkke lovede at sænke skatten mest for de lavestlønnede – så bundskatten skal også ned.
Men ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd får en direktørfamilie (også dem, der tjener over 1 mio. årligt) ca. 30.000 mere efter skat ud af skattelettelserne.
En lav/mellemindkomst-familie får kun ca. 4.000 ekstra. Desuden indføres et jobfradrag.
Folk på overførselsindkomst får ikke del i skattelettelserne.
Desuden vil regeringen sænke skat på kapital- og aktieindkomst og give virksomheder og iværksættere en række andre skattelettelser samt justere selskabsskatten.
Den racistiske politik fortsætter
I 2025-planen er der også et helt afsnit om at få “styr på flygtningestrømmen til Danmark”.
Det indebærer bl.a. strammere optjeningskrav til velfærdsydelser og kontant- eller uddannelseshjælp.
Tusindvis af flygtninge vil strande på integrationsydelse (før skat er satsen fx under 12.000 kr. om måneden for en enlig med barn) resten af livet.
Planen indeholder også tiltag, der med Løkkes ord “skal få folk hjem igen, så man ikke ender op her permanent”.
Desuden indeholder planen, hvad Løkke kalder en “nødbremse”, så asylansøgere på vej ind i Danmark kan sendes tilbage. Og den indeholder stramninger, der gør det lettere at hjemsende afviste asylansøgere og illegale flygtninge og sværere at få permanent ophold.
Og der er penge til øget kontrol/bevogtning for at sikre “ro” og holde øje med radikalisering på asylcentrene.
2025-planen fortsætter umenneskeliggørelsen af flygtninge – mennesker i en desperat situation, som har risikeret deres liv for at flygte fra krig, undertrykkelse eller fattigdom.
De bliver italesat som en “strøm” af problemer, der flyder ind over grænsen og som en trussel mod “danskeres” sikkerhed.
Retorikken om flygtninge og muslimer skaber i stigende grad mindelser om 1930’erne.
2025-planen: en gavebod til magthaverne
Øget utryghed og konkurrence om for få jobs vil tillade arbejdsgiverne at forringe lønnen og arbejdsvilkår.
For det første er planen (endnu) et angreb på folk uden arbejde – på arbejdsløse eller langtidssyge: Kontant- og dagpengesats sættes ned igen, og de får ikke del i regeringens nye skattelettelser eller jobfradrag.
Konsekvenserne af at miste sit arbejde bliver dermed endnu hårdere, end de allerede er.
Kan man være sikker på at kunne beholde sin bolig, sende børnene til fritidsaktiviteter, købe gaver osv., hvis man mister sit job? Fattigdom bliver lige pludselig et spørgsmål, mange flere må forholde sig til.
Øget utryghed
Regeringen forpester ikke kun livet for arbejdsløse, men øger også utrygheden for folk i arbejde.
Det betyder måske, at man tænker sig om en ekstra gang, før man stiller krav på sin arbejdsplads. (Ifølge en undersøgelse fra LO og FTF var 37 pct. af deres medlemmer bange for at blive arbejdsløse. Det er en fordobling siden 2002.)
2025-planens skattelettelser til almindelige arbejdere og jobfradraget vil om ikke andet gøre det nemmere for arbejdsgiverne at argumentere for mindre lønstigninger ved næste overenskomstforhandlinger. Igen omfordeling fra vores velfærd til virksomhedsejerne.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) prøver regeringen med 2025-planen at øge udbuddet af arbejdskraft. Men det er ikke manglende arbejdskraft, der er problemet, det er virksomhedernes manglende investeringer. Selv uden 2025-planens initiativer vil udbuddet af arbejdskraft ifølge AE vokse med 200.000 personer.
Det betyder, at flere skal konkurrere om de samme jobs. Uden en stærk fagbevægelse betyder det, at arbejdsgiverne kan trykke lønnen og forringe arbejdsvilkårene.
2025-planen bliver indpakket i retorik om flygtninge, der sætter statskassen (og vores sikkerhed og sammenhold) under pres.
Regeringen har dermed givet deres bud på, hvor utilfredse arbejdere kan rette deres vrede hen.
Løkke er svag, hvad er vi?
2025-planen er endnu et frontalt angreb på almindelige menneskers forhold. Løkkes plan virker overvældende – men vi må huske på, hvor svag hans regering er.
Velfærdsalliancen fik stoppet omprioriteringsbidraget (massakre af kommunal velfærd) ved enkeltdags demonstrationer landet over 12. maj.
Vi kan også stoppe 2025-planen. Men det kræver, at vi gør vreden til modstand mod arbejdsgiverne og de riges regering.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe