Socialistisk Arbejderavis
Nr. 354 – 1. oktober 2016 – side 10
Interview: Efter Brexit
Udfordringer for den britiske venstrefløj
Charlie Lywood
Uanset om man var for eller imod Brexit, må socialister i Storbritannien stå sammen for at sikre at følgevirkningerne bliver til arbejderklassens fordel, og for at bekæmpe den øgede racisme.
Det fortæller Mark Thomas fra Socialist Workers Party.
Hvad er hovedkonklusionerne fra Brexit-afstemningen?
Afstemningen om at forlade EU, Brexit, 23. juni var et stor tilbageslag for den herskende klasse, og ikke kun i Storbritannien.
Mark Thomas
Størstedelen af big business i Storbritannien, bankerne i City (i realiteten EU’s finanscenter) og den politiske elite var for at blive i EU, som er Storbritanniens største marked.
Det var Angela Merkel og Barack Obama også. Det afspejlede, hvor vigtigt EU projektet er for både den tyske og amerikanske imperialisme. De var alle overbeviste om sejren og rystet af resultatet.
Var dette en sejr for venstrefløjen eller højrefløjen. Eller begge dele?
I bund og grund var Brexit-afstemningen et oprør mod den politiske elite. Selvfølgelig var den modsætningsfuld.
Nogle stemte imod EU af racistiske grunde, men det var ikke hovedsagen. Labours sundhedsordfører Diane Abbott, en af Jeremy Corbyn vigtigste allierede, havde ret, da hun betegnede Brexit som “et brøl af modstand mod eliten i parlamentet.”
Vrede
Der er dyb bitterhed i arbejderklassen. For eksempel er lønningerne faldet 10 pct., siden finanskrisen brød ud i 2007-8.
Grækenland er det eneste andet økonomisk udviklede land, hvor man har set en lignende lønnedgang. EU-afstemningen gav en mulighed for at udtrykke denne bitterhed og vrede.
Jo mere eliten samlede sig om Remain (stemme for at bliv i EU; red.) og sagde til folk, at det var den eneste vej til fortsat fremgang, jo mere blev folk overbeviste om at stemme for at forlade EU. Det gælder især de dele af arbejderklassen, som har været hårdest ramt af krisen.
Mange tænkte “hvilken fremgang?”
Højrefløjen
Denne analyse er ikke ukontroversiel. Store dele af venstrefløjen og næsten alle fra den liberale, veluddannede del af befolkningen var for EU og argumenterede for, at Brexit kun ville styrke den racistiske højrefløj.
Men den del af de konservative, som støttede Brexit, vandt ikke på sejren. Boris Johnson, den mest højprofilerede af dem, blev i stedet dolket i ryggen og måtte trække sig.
Og UKIP, et racistisk og populistisk parti, som er imod EU af racistiske, fremmedfjendske grunde, er kollapset efterfølgende, og deres leder Nigel Farage har trukket sig som formand.
Hvad kommer Brexit til at betyde internt i Storbritannien?
Den nye premierminister, Theresa May, støttede Remain-siden, men uden stor entusiasme. Det kan være, at hun kan sole sig i nogle korte hvedebrødsdage.
Især da højrefløjen i Labour har brugte al energi på at forsøge at drive en klapjagt på deres egen leder, Jeremy Corbyn. Men svære og sandsynligvis meget splittende (for de konservative) beslutninger skal tages snart.
De store firmaer og bankerne ønsker en “blød Brexit” med så få forstyrrelser af deres interesser som muligt. Fx ved at forblive i det indre marked i EU. Men nogle konservative ministre og en del af de konservatives bagland ønsker en “hård Brexit”, hvor man forlader det indre marked og orienterer sig mod de asiatiske markeder.
Corbyn
Hvordan ser du forbindelsen mellem Brexit og Jeremey Corbyns popularitet?
Corbyns popularitet stammer fra den samme kilde som Brexit – bitterhed og vrede i samfundet, skabt af fire årtier med nyliberalisme, skubbet frem af hele den politiske elite.
Corbyn repræsenterer et oprør imod den måde, Labours højrefløj har domineret partiet siden 1980’erne, og har ikke kunne tilbyde et alternativ til de nyliberale angreb.
Men Brexit er også en advarsel til Labour. Inklusive Corbyn.
Corbyn droppede ti års opposition mod EU og kørte kampagne for Remain. Det gjorde han pga. pres fra højrefløjen i partiet. Straks efter Brexit var en realitet, så angreb de samme mennesker ham.
En tredjedel af Labours vælgere stemte for at forlade EU. Hvis Labour ikke kan forbinde sig med denne vrede, er der en fare for, at den racistiske højrefløj kan.
Det betyder, at Corbyn skal afvise at gå på kompromis med Labours højrefløj. Han har brug for at præsentere en radikal anderledes politik og mobilisere omkring denne politik.
Der er blandt andet et skrigende behov for en bred og stor antiracistisk bevægelse. Der er stigende racisme efter Brexit, og det skal vi handle på.
Det prøver vi at gøre i “Stand up to Racism” – at arbejde sammen med Corbyns støtter er afgørende. Corbyn er hovedtaler på “Stand up to Racism”-konferencen i London i oktober. Det er en god start.
Men udfordringen for venstrefløjen – uanset om den stemte for eller imod Brexit – er at sikre, at Brexits følgevirkninger er til fordel for arbejderklassen.
Se også:
SAA 354: Brev til en Jeremy Corbyn-tilhænger
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed