Socialistisk Arbejderavis
Nr. 358 – 17. marts 2017 – side 14
Tyrkiet og den autoritære stat
Jørn Andersen
Den 16. april skal der være folkeafstemning i Tyrkiet om 18 forfatningsændringer, der bl.a. vil give præsidenten mere magt.
Folkeafstemningen er den foreløbige kulmination på den ændrede politiske situation i Tyrkiet efter det mislykkede militærkup mod præsident Erdogan og hans AKP-regering 15. juli 2016.
Militærkuppet blev reelt slået tilbage, da tusinder af demonstranter – både tilhængere og arge modstandere af Erdogan – tvang soldaterne ud af deres tanks.
Efter kuppet holdt oppositionen, inklusive det pro-kurdiske venstrefløjsparti, HDP, store demonstrationer med slogans som “Nej til militærkuppet – Demokrati nu!” – altså mod både kupmagerne og Erdogans stadigt mere autoritære midler.
Erdogan slår igen
Erdogans taknemlighed var dog til at overse. Selv om han i første omfang fængslede nogle militærfolk, så lagde han hurtigt ansvaret for kuppet på en tidligere allieret, Gülen, og hans islamiske bevægelse.
Ret hurtigt blev det klart, at Erdogan brugte kupforsøget til at slå ned på enhver form for opposition. De blev rutinemæssigt beskyldt for at være Gülen-tilhængere. Også selv om de var udtalte modstandere af kupforsøget.
I november blev 11 parlamentsmedlemmer fra det pro-kurdiske venstrefløjsparti, HDP, arresteret. Desuden er deres aktivister og partikontorer systematisk blevet overfaldet og angrebet under valgkampen.
10.000’er af offentligt ansatte, journalister osv. er blevet fyret. I februar i år var der f.eks. fyret over 50.000 lærere og godt 4.800 akademikere. En mindre del af dem er desuden blevet arresteret.
Den autoritære stat
Erdogans træk er desværre blot en lidt mere ekstrem udgave af en generel tendens, vi ser i disse år: Når magthaverne møder stigende utilfredshed, så styrker de statens autoritære side.
Vi ser det med undtagelsestilstanden i Frankrig, der fortsat er i kraft over 2 år efter angrebet på Charlie Hebdo.
Vi ser det med “anti-radikaliserings”-tiltagene i mange lande, bl.a. Danmark, der skal få lærere og socialarbejdere til at rapportere “tegn på radikalisering” til myndighederne.
Og vi ser det med den stadigt tungere bevæbning af politiet, udvidelsen af efterretningstjenesterne osv. osv.
I Vesteuropa bruger man flygtninge og muslimer som skræmmebillede og undskyldning for autoritære stramninger, i Tyrkiet bruger man kurderne og nu Gülen-bevægelsen.
Mere magt
Forfatningsændringerne skal som nævnt give præsidenten mere magt. Formelt er han i øjeblikket blot statsoverhoved uden den store magt. Vedtages de, bliver den parlamentsvalgte premierministerpost afskaffet, og den udøvende magt overgives til præsidenten (Erdogan).
Men udfaldet er ikke givet på forhånd, selv om der er mange rapporter om undertrykkelse af Nej-kampagnerne.
Det er denne usikkerhed om udfaldet, der har fået tilhængerne af reformen til at ville føre kampagne blandt de 3 millioner tyrkere i Vesteuropa, hvoraf mange har stemmeret til folkeafstemningen. Og hvor tyrkiske ministre er blevet nægtet adgang i bl.a. Holland og Tyskland – med støtte fra Lars Løkke.
Her skal socialister i Vesteuropa holde tungen lige i munden.
Selv om forslagene er reaktionære, så er den tyrkiske regering demokratisk valgt, og vi skal ikke støtte racistiske politikere i f.eks. Danmark, når de forsøger at score billige point på at være imod Erdogan.
Det gør de samtidig med, at de gladeligt lukker øjnene for hans undertrykkelse af demokratiske rettigheder i Tyrkiet – og laver flygtningeaftaler med ham, der forhindrer flygtninge i at komme videre fra Tyrkiet.
Som de fleste i den tyrkiske Nej-kampagne skal vi benhårdt kritisere indholdet i de reaktionære ændringer, men forsvare ja-kampagnens ret til at agitere blandt deres vælgere – uanset hvor de bor.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed