Socialistisk Arbejderavis
Nr. 359 – 1. maj 2017 – side 6
Solidariteten fra neden kontra racismen fra oven
Jesper Juul Mikkelsen
Racisme forstået som systematisk forskelsbehandling af mennesker er blevet accepteret som styringsredskab af magthaverne. Det solidariske alternativ skal derimod organiseres af almindelige mennesker.
Når det, som er blevet kaldt “den største flygtningekrise siden 2. verdenskrig”, ikke bliver mødt med massive hjælpeprogrammer, men derimod lukkede grænser og pigtråd, så er det et tegn på en brutal ligegyldighed over for mennesker på flugt.
Når EU laver en aftale med Erdogan i Tyrkiet til 3 milliarder euro om at stoppe flygtningene, ja, så er det en kynisk accept af den menneskelige lidelse som følger med.
Også inden for landets grænser ser vi klare eksempler på systematisk forskelsbehandling baseret på en racistisk logik:
- Da eleverne på Langkær gymnasium i Aarhus blev delt op efter efternavn.
- Når myndighederne tvangshjemsender mennesker til Afghanistan og Somalia, hvor man udmærket ved, at de udviste risikerer usikkerhed, tortur og i værste fald død.
- De brutale forhold på udrejsecenteret Kærshovedgård.
- Den lave integrationsydelse, som gør flygtninge og indvandrere endnu fattigere end kontanthjælpsmodtagere.
- Og vi ser det med loven om, at flygtningebørn nu kan nøjes med et dårligere skoletilbud end folkeskolen.
Politikernes racisme
Beslutningstagere og politikere bruger racismen til at til at aflede vores opmærksomhed og til at skabe forvirring om årsagerne til sociale problemer.
Og de bruger racismen og til at sætte deres egen dagsorden for den politiske debat, som vender utilfredsheden i samfundet nedad mod “de fremmede” og dermed gør den ufarlig for magthaverne.
Den racistiske og nationalistiske ideologi er blevet et grundlæggende styringsværktøj. Derfor er racismen ikke bare noget, vi kan vente på vil forsvinde af sig selv.
Kampen mod racismen er derimod en helt grundlæggende kamp, og vore modstandere er magtfulde mennesker, som sidder i folketinget og i ministerierne – og de har rige venner.
Solidaritet og anti-racismen fra neden skal gøres aktiv
At bygge et modsvar til systemets racisme kan virke uoverskueligt. Men selv om racisme er en del af magtens logik, så er der stadig en grundlæggende modstandskraft mod racismen i vores samfund.
Vi skal huske, at 150.000 mennesker er organiseret i Venligboerne – en organisation som arbejder for solidaritet med flygtninge. Vi skal heller ikke glemme de mange tusinde, som demonstrerede i solidaritet, da flygtningene kom til landet.
Vi er mange, som ikke vil acceptere racismens logik.
Og vi skal også huske noget af det mest basale, nemlig de mange tusinde venskaber og kollegiale sammenhold, som er opstået på skoler og arbejdspladser mellem mennesker af forskellig hudfarve, religion og oprindelse.
Denne hverdags-solidaritet er en basal modgift mod politikernes racisme.
Solidaritet i Jelling
Søndag den 26. marts gik 500 mennesker på gaden i byen Jelling (ud af byens 3500 indbyggere). Beboerne protesterede over tvangsudsendelsen af en flygtningefamilie fra byen. Lokalt var det en massiv fremvisning af solidaritet og anti-racisme.
Borgerne i Jelling viste os noget meget vigtigt: Nemlig at politikernes racisme ikke har dræbt solidariteten i vores samfund.
Det viser os samtidig, at hvis flere gjorde som borgerne i Jelling, ville den nuværende regering være i seriøse problemer og Inger Støjberg hurtigt blive afsat som integrationsminister.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed