Socialistisk Arbejderavis
Nr. 362 – 17. november 2017 – side 7
Udstilling
Danmarks kolonihistorie
Christine Kyndi
I år er 100-året for Danmarks salg af De Vestindiske Øer til USA. I den anledning har Arbejdermuseet en særudstilling om slaveri og Danmarks koloni-historie på De Vestindiske Øer.
Se boksen nederst.
Det første rum på udstillingen er mørkt – kun lyst op af en stor skærm med citater fra FNs menneskerettighedserklæring: “Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder”, “Alle har ret til liv, frihed og sikkerhed”.
Dansk Vestindien var en dansk koloni i Caribien.
Danske søfarere, udsendt af københavnske forretningsmænd, besatte i 1666 den dengang ubeboede Sankt Thomas. Sankt Jan, som Danmark gjorde formelt krav på fra 1675, blev koloniseret i 1718, og i 1733 købte Danmark Sankt Croix af Frankrig.
Ting som burde være helt åbenlyse, men som alligevel virker radikale i den nuværende situation – et tegn på hvor
stærk racismen og dehumaniseringens logik er blevet i dagens samfund.
Det er med de tanker, at man bevæger sig længere ind udstillingen – nogle hundrede år tilbage i tiden, til en tid hvor mennesker i millionvis blev sejlet fra deres hjem i Afrika til fremmede kyster, hvor de blev solgt på linje med æsler, kærrer osv.
Grusomheden er det første der slår én: de forfærdelige forhold hvorunder slaverne bliver fragtet fra Afrika, de forfærdelige forhold der venter dem.
På væggene hænger de love som gav de hvide koloniherrer mulighed for at slå hårdt ned på flugt, oprør osv. fra slaverne. Og slavernes forhold dokumenteres. Det er barsk læsning.
Der vises hvordan rige danskere i Danmark og på De Vestindiske Øer tjente fedt på denne elendighed.
Modstand
Men det vigtigste – og bedste – ved hele udstillingen er, at den dokumenterer slavernes modstand. For der var modstand.
Alt fra slaver der løber væk og prøver at komme på et skib eller gemmer sig på øen til deciderede oprør.
Som på St. Jan, hvor slaverne gjorde oprør november 1733. På øen boede 200 europæere og 1100 slaver – omkring 50 plantager og mange sukkermarker blev ødelagt, og nogle koloniherrer blev dræbt. Det krævede hjælp fra franske soldater, før oprøret i 1934 blev slået blodigt ned.
Slaveriets afskaffelse i 1848 – som var resultatet af endnu et oprør – bliver også dækket. Og den fortsatte modstand bagefter – for selv om slaveriet var ophævet, var forholdene ikke ændret meget. Et ultra lille lod jord at dyrke afgrøder på og en alt for lav dagløn var nogle af problemerne.
Utilfredsheden med det førte til endnu et oprør i 1878: “The Fireburn”.
Og det er det som er så stærkt ved Arbejdermuseets udstilling: den formår meget konkret at skildre de forfærdelige forhold slaverne (og senere landarbejderne) på De Vestindiske Øer levede under. Men den udstiller ikke bare disse mennesker som passive ofre – men som mennesker med agens og drømme om et bedre liv.
Midt i al den elendighed tænder deres modige modstand et håb.
Også et moderne problem
Den sidste del af udstillingen trækker – som den første del – linier til i dag: 3 ud af 1000 mennesker i verden i dag er slavegjorte. Og 5000 af dem lever i Danmark.
Slaveri er langt fra et overstået kapitel af historien.
Historien om Danmark som kolonimagt på De Vestindiske Øer – og for den sags skyld på Danmarks andre kolonier – er ikke særligt kendt af de fleste, mig selv inklusive.
Derfor var det nok det besøg på Arbejdermuseet, hvor jeg har taget mest med hjem fra.
Udstillingen Stop Slaveri! kan ses på Arbejdermuseet indtil marts 2018.
Fireburn-oprøret 1878
På billedet herover ses Mary Thomas, Axeline Salomon og Mathilda McBean – de tre kvindelige oprørsledere fra “Fireburnoprøret” 1878. Statue på St Thomas.
De danske myndigheder anslog at godt 60 arbejdere blev dræbt. Det amerikanske konsulat på St. Croix’ tal er langt højere. De anslog at op mod 250 arbejdere blev slået ihjel.
Opstanden var organiseret omkring arbejdere i forskellige grupper. En af oprørs-grupperne blev ledet af Mary Thomas. Hun var én af 400 anholdte og blev i første omgang dømt til døden, men senere benådet og sendt til kvindefængslet på Christianshavn.
Se også:
SAA 357: Danmark har slaveblod på sit flag
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed