Socialistisk Arbejderavis
Nr. 38 – Marts 1988 – side 2
Leder
Drømmen om Auken
Tillidsmandskonferencen 12. – 13. marts udtrykte endnu engang store forventninger til en kommende arbejderregering. Der er ingen grund til disse forventninger.
Så sent som d. 9. marts udtalte Svend Auken til Det fri Aktuelt: »Visionen om den store enhed fra midten og helt ud til venstre er en fantasi uden jordforbindelse... Det er en helt anden enhed, vi har brug for. Det er sammenholdet, arbejdet side om side for at få landet Danmark op igen. Det er dialogen mellem lønmodtagere og arbejdsgivere.« Socialdemokratiets medicin til at løse kapitalismens krise adskiller sig ikke væsentligt fra de borgerliges. Socialdemokratiet kritiserer endog den borgerlige regering for at føre en alt for løs økonomisk politik.
Venstrefløjens forsøg på at appellere til LO og Socialdemokratiets gode hjerte, er totalt malplacerede. Socialdemokratiet vil ikke bryde med den kapitalistiske økonomi.
Den eneste måde man kan presse Socialdemokratiet til venstre er gennem aktiviteter på fabriksgulvet og ikke gennem ønskesedler.
SF, VS og DKP kigger i dag mere på de parlamentariske muligheder, end på de muligheder der er for at slås forbedringer igennem på de enkelte arbejdspladser.
Drømmen om en arbejderregering sættes over den faglige kamp.
Slagtning af ungdomsarbejdet
Netop drømmen om et arbejderflertal er DKPs og DKUs begrundelse for at slagte det faglige ungdomsarbejde i Lærlinge- og Ungarbejdernes Landsorganisation (LLO) og Faglig Ungdom.
I et notat fra DKU hedder det blandt andet: »Spørgsmålet rejser sig om vi stædigt skal holde fast i vores principper (demokrati, selvstændighed og egen økonomi) i arbejdet for at genskabe enheden... Et arbejderflertal må tilvejebringes for at vende udviklingen i en demokratisk og progressiv retning.«
LLO har siden 1975 været en torn i øjet på socialdemokraterne, fordi de tillidsfolk, der fik deres faglige uddannelse igennem Faglig Ungdom og LLO, var noget mere røde end dem, der fik sin uddannelse via LO's eget ungdomsarbejde.
Alligevel skal Faglig Ungdom og LLO nedlægges, for at DKP og den øvrige venstrefløj igen kan komme i bukserne på det socialdemokratiske fagbureaukrati.
Stemningen kan vendes
Heldigvis er det ikke sådan, at arbejderklassens aktiviteter er et entydigt udtryk for venstrefløjens styrke. På trods af venstrefløjens halehæng til socialdemokraterne og den generelle stemning lykkedes det rent faktisk for arbejderne på Mars-stilladser at vinde deres 14 uger lange strejke mod politiske fyringer.
Bevæger vi os over på den anden side af Vesterhavet, viser den seneste måneds begivenheder, at arbejderklassens kampe kan eksplodere på trods af venstrefløjens svaghed.
Ligesom vi kender det i Danmark. Der var en meget lille tro på, at man kunne nå resultater via strejkevåbnet og den borgerlige regering sad urokkeligt i stolen.
Siden har Ford-arbejderne brudt de snævre lønrammer og hospitalsarbejderne slås mod nye nedskæringer på sundhedssektoren. I det hele taget har mange arbejdergrupper strejket, ligesom forskellige minoritetsgrupper har protesteret imod de konservatives moralske korstog mod for eksempel bøsser og lesbiske.
Trods store dele af venstrefløjens knæfald for Socialdemokratiet og deres ansvarlighed over for den danske kapitalisme kan stemningen i arbejderklassen vendes.
Se også:
SAA 38: Balancegang
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed