Socialistisk Arbejderavis
Nr. 38 – Marts 1988 – side 3
Balancegang
Joan Hansen
Socialdemokratiet har mange problemer. De seneste galluptal viser, at vælgertilslutningen står i stampe på trods af den forbrødring med de borgerlige, som har været partiets linje siden valget i efteråret.
De forsøger, sammen med de borgerlige, endnu engang at få arbejderklassen til at betale for kapitalens krise. Denne gang med øget opsparing, løntilbageholdenhed, arbejdsgivertilskud og loft over de offentlige udgifter.
Hvad skal der så fil for at skabe øget opbakning bag partiet? I treparts-forhandlingerne er det blevet LOs hovedmål at få en pensionsreform igennem. Hvis arbejderklassen accepterer reformen i stedet for mere i lønningsposen, så er vejen banet for de store lønmodtagerfonde, som er gøgeungen i LOs strategi.
Det vækker ikke jubel i Socialdemokratiets hovedkvarter. Her er man godt klar over, at en arbejdsmarkedspension ikke har nok opbakning til at give Socialdemokratiet nogen gevinst ved at holde på den hest.
DA afviser
Arbejdsgiverne afviser da også fuldstændigt enhver snak om en pensionsreform, som de skal betale til. De erklærer, at pensionen er et statsligt anliggende, og er godt klar over, at LO ikke kun ønsker at forbedre pensionen for deres medlemmer, men lige så meget ønsker at opbygge store fonde, der kan overtage en betydelig del af aktieposterne i erhvervslivet.
Poul Nyrup Rasmussen, direktør for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, er en anden ledende socialdemokrat, som er i søgelyset for tiden. Han arbejder for det helt store samarbejde mellem arbejdsgivere, regering og socialdemokrati. I første omgang i sigtet undgå de mange udenlandske virksomhedsopkøb, men der er et klart perspektiv om, at arbejderbevægelsen stille og roligt skal købe sig fri af kapitalen.
Denne indsats vækker betydeligt mere jubel end pensionsreform. Flittigt argumenterer socialdemokraterne for, at udenlandske kapitalister er mere rå og hensynsløse end danske ditto. Mange arbejdere frygter derfor, at opkøbene betyder, at virksomhederne bliver slagtet. Men det, som afgør, om en virksomhed overlever, er ikke ejerens nationalitet, men alene om det er en god forretning.
Det er derfor ikke enhed med venstrefløjen, socialdemokratiet søger. De ved godt, at deres politik for at rette op på »Danmarks situation« ikke er væsentligt anderledes end de borgerliges. De vil markere sig på »..sammenholdet, arbejdet side om side for at få landet Danmark op igen. Det er dialogen mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, det er enigheden om at sprede samarbejdets budskab.« Som Auken sagde det til Det fri Aktuelt d. 9. marts.
Se også:
SAA 38: Leder: Drømmen om Auken
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed