Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 39 – Maj 1988 – side 2

Aalborg

Endnu en sejr til stilladsen

Iben Lassen

I lyset af sejren på Mars-stilladser i Århus, har stilladsarbejderne i Aalborg været i kamp.

Med krav om ordentlige sikkerhedsforhold og lige løn strejkede ni stilladsarbejdere ved Bera-stilladser i 3½ uge. Da 28 kollegaer nedlagde arbejdet 8. april, måtte Bera bøje sig for kravene.

De ni strejkende var midlertidigt ansat som løsarbejdere på Rørdal Cementfabrik, hvor Bera i forvejen har 28 fastansatte stilladsarbejdere. Sjakket skulle opstille stilladser i en hal med centimetertykt cementstøv, uden at de havde nogen form for beskyttelse.

Murren i krogene

Under strejken konstaterede Arbejdstilsynet, at støvgenerne var så store, at der skulle arbejdes med både helmaske og støvdragt.

Ledelsen på Rørdal havde ikke kun problemer med stilladsarbejderne. Blandt cementarbejderne har der længe været murren i krogene over de uforsvarlige sikkerhedsforhold og det livsfarlige cementstøv. For ledelsen lå der en stor fare i, at stilladsstrejken kunne sprede sig til resten af Rørdal.

Stilladsarbejderne hos Bera diskuterede under konflikten, om strejken skulle udvides. Ligesom i Mars-konflikten i Århus var argumentet imod at udvide, at de, der blev i arbejde, kunne finansiere strejken.

Men det er en forkert taktik. Det handler om at sætte magt bag kravene. Jo flere der er ude, desto større magt og dermed pres på arbejdsgiverne. Det var da også lige netop det, der fik Bera til at opfylde kravene.

Bera forsøgte at sætte splid mellem de 28 fastansatte stilladsarbejdere og de 9 strejkende. Men resultatet blev det stik modsatte: Styrket solidaritet, som betød, at de 28 fastansatte gik i sympatistrejke.

Udvidelsen af konflikten og udsigten til, at cementarbejderne kunne begynde at røre på sig, var nok til at tvinge arbejdsgiverne til at give efter.

Se også:
SAA 39: A. P. Møller og Lauritzen hånd i hånd: Kynisk smadring af Aalborg Værft

Flere artikler fra nr. 39

Flere numre fra 1988

Se flere artikler af forfatter:
Iben Lassen

Siden er vist 1844 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside