Socialistisk Arbejderavis
Nr. 41 – August 1988 – side 2
Leder
Nødvendigt alternativ
To ting har de seneste måneder vist, at det er nødvendigt med en klar revolutionær politik.
Venstrefløjens kollaps og Sovjetunionens stadigt større problemer med de nationale mindretal viser nødvendigheden af, at man samler de revolutionære kræfter. Kræfter som ikke har illusioner om et eventuelt arbejderflertal, og som støtter arbejderklassens kamp for selvbestemmelse overalt på jorden.
Mange på venstrefløjen har store forventninger til Gorbatjovs reformpolitik. IS støtter også glasnost og øget demokrati, men vi mener, reformerne udelukkende kommer nu, fordi den russiske økonomi er i dyb krise. Det væsentligste i Gorbatjovs reformer er nemlig perestrojkaen, som bedst kan betegnes som rendyrket indkomstpolitik.
Selv om strømmen i dag går mod højre, og det ulykkelige kollaps på venstrefløjen betyder en flugt bort fra revolutionære ideer, vil der altid være et meget lille mindretal, som kigger efter et alternativ på venstrefløjen. Det er derfor vigtigt, at vi er klare på, hvad vores mål er, og har en troværdig politik for, hvordan vi når vores mål.
Men klarhed alene gør det ikke. Vi må opbygge et parti for at fastholde og sprede vores revolutionære politik. Det vigtigste for revolutionære i dag er opbygningen af partiet, uanset hvor hårdt og besværligt det end kan forekomme.
Det er piske nødvendigt, at vi har en rimelig stor revolutionær organisation i ryggen, den dag højredrejningen standser. Den dag skal vi nemlig være parat til at samle alle de arbejdere, der tror på, at arbejderklassen selv kan skabe et socialistisk samfund.
Partiopbygning
VS og DKP’s manglende klarhed har betydet, at de er kommet til at vakle mellem reform og revolution. De vakler mellem de to yderpunkter, som er på den danske venstrefløj, nemlig SFs reformisme og den revolutionære marxisme, som IS-traditionen står for.
Selv om nogle VS’ere er enige med os, skræmmer det dem, at vi kun er en smågruppe. Det betyder, at det kun er et lille mindretal, som IS i dag kan tiltrække.
Men IS’ styrke er, at vi er helt enige om et revolutionært grundlag. Vi er den eneste smågruppe på venstrefløjen, som kan give et klart svar på venstrefløjens kollaps og Gorbatjovs smadring af armenernes kamp for større selvbestemmelse.
Det er en af grundene til, at IS som det eneste parti på den revolutionære venstrefløj har været i stand til at vokse. IS vil derfor være et alternativ for nogle af dem, der er utilfredse med den generelle højredrejning og forvirring på venstrefløjen. Vi har trods alt nogle klare svar på, hvordan revolutionære kan bygge op i dag.
Men det ville helt afgjort stille IS – og dermed den revolutionære venstrefløj – noget stærkere, hvis Revolutionære Socialister, som er en gruppe lidt mindre end IS, valgte at tilslutte sig IS.
Det ville ikke blot forøge antallet af IS’ere.
Dels vil det fjerne det paradoks, at der i dag findes to grupper, som stort set er enige om de grundlæggende ting, dels vil de enkelte medlemmer fra RS have nogle erfaringer, som kollektivt kan bruges i IS.
Se også:
SAA 41: Højreskred – opbrud på venstrefløjen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed