Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 41 – August 1988 – side 2

Højreskred – opbrud på venstrefløjen

Tom Christiansen

Resultatet af valget d. 10. maj var en begmand til hele venstrefløjen. Ingen tvivl om det. Alligevel har det også åbnet nogle nye muligheder på venstrefløjen til venstre for SF.

VS’ parlamentariske kollaps har heldigvis ikke fået partiet til at kigge mod SF. Mange VSere er begyndt at kigge mod den øvrige venstrefløj. Det har fået enkelte VS'ere til at orientere sig mod de revolutionære. Et flertal på kongressen vedtog, at VS det næste år skal forsøge at samle venstrefløjen til venstre for SF. Målet skulle være at danne en hel ny »revolutionær« organisation.

Glasnost-politikken i Rusland har revet tæppet væk under de gamle Moskvatro stalinister i DKP.

Perestrojkaen har vist, at Sovjet ikke bare er det drømmeland mange DKP’ere har troet. Nok var der problemer, men grundlæggende fungerede det russiske samfund. Gorbatjovs reformer viser nu, at sådan er det ikke.

Mange DKP’ere er derfor blevet rystet i deres grundvold, og er derfor i opbrud med de dogmer, som hidtil har været kendetegnende for DKP. For de fleste betyder dette opbrud desværre et alvorligt spring til højre.

De første opbrudstegn er allerede tydelige i DKU, på deres seneste kongres valgte de at opgive deres prioritering af arbejderungdommen. Opbruddet er kun et forvarsel om, hvad der sandsynligvis kommer til at ske i resten af DKP.

I SF rumler utilfredsheden rundt efter SFs seneste højredrejning. Op til valget opgav SF at arbejde for et rent arbejderflertal. SF solgte ud i håb om at komme i en bred regering sammen med de Radikale. Det kostede SF tre mandater i folketinget. Også efter valget har de videreført udsalget.

Revolutionære Socialister (RS), som er en lille gruppe på størrelse med IS, har besluttet at »undersøge mulighederne for en sammenslutning med IS«. Det er sket på baggrund af, at RS er enige i store dele af den samme politiske tradition, som IS tilhører.

Venstredrejning

Det er positivt, at de, der er blevet tilbage i VS, har vendt SF ryggen, og er begyndt at orientere sig imod den øvrige venstrefløj.

Det giver klart nogle fornyede muligheder for at opbygge et stærkere revolutionært venstre.

Men kongressen har langt fra befriet VS for sine mange dårligdomme. Vedtagelsen »Et venstresocialistisk svar på 90'ernes udfordring« er mere skidt end kanel.

VS har med sit forsøg på at være helt »udogmatisk« skyllet den revolutionære marxisme ud med badevandet. Socialismen skal ikke længere gennemføres gennem en revolution.

Glemt er alt om, at staten er borgerskabets redskab for at fastholde sit klasseherredømme.

I stedet bliver det til, at »staten efterhånden (er) et redskab med ret begrænsede muligheder, når det gælder gennemførelse af reformer (vores fremhævelse)«. I følge VS har borgerskabet altså gradvist erobret statsmagten og efterhånden gjort den til et redskab i sine egne hænder.

Hvis det forholder sig sådan, så må arbejderklassen, eller som det hedder i VS-sprog et »aktivt befolkningsflertal«, kunne erobre staten tilbage.

Det er jo nok også det, der ligger i en »ikke-voldelig overgang til socialismen gennem et systemskifte, der får samme nødvendige, uomgængelige karakter som afskaffelsen af enevælden i 1849 og 1901« og »et aktivt befolkningsflertal vil kunne overbevise borgerskabet om, at det må opgive sine privilegier.«

Det strider fundamentalt mod marxismen. Marx påviste netop, at »arbejderklassen ikke kan tage den færdige statsmaskine i besiddelse og sætte den i bevægelse for sine egne formål.«

Nogle VS'ere vil sikkert sige, at resolutionen ikke afspejler deres holdninger. Og det har de sikkert ret i.

For uanset hvor mange, der end har forladt partiet, er VS stadig forvirret og uenige om, hvad den grundlæggende politik går ud på.

VS er heller ikke med denne kongres blevet rustet til at stå imod strømmen mod højre. Denne forvirring og uklarhed betyder, at VS ikke har ret meget at bidrage med i en afklaring på venstrefløjen.

Dansk glasnost

Det opbrud, som vi ser i DKP i dag, går ikke til venstre. Op til DKPs kongres i 87 var der en stor fløj i DKP, som var parat til at opgive en række krav til et kommende arbejderflertal.

Krav om nationaliseringer og kravet om Danmarks udmeldelse af NATO skulle ikke længere opfattes ultimativt.

Selvom DKPs kongres formåede at holde sammen på fløjene, giver det alligevel en retningspil for det opbrud, der er i gang.

DKP er idag dybt splittet. Ole Sohn og hans glasnost-politik er flere gange blevet bremset i DKPs centralkomité. Det har betydet, at DKP ikke samlet har noget klart perspektiv for, hvordan en samling til venstre for SF skal foregå. Et flertal i centralkomiteen har hidtil afvist et valgsamarbejde sammen med VS, selvom det helt klart ville være et offensivt svar på kampagnerne om stemmespild.

DKP har derimod foreslået, at man danner, »forum for demokratisk fornyelse«. Men »forummet« er en ren afledning i forhold til et valgsamarbejde. »Forummet« er kun rettet mod enkeltpersoner og ikke organisationer.

Argumentet herfor er, at al snak om valgsamarbejde, på forhånd vil afskalle SF og Socialdemokratiet. DKP fastholder hårdnakket sin orientering mod og tiltro til Socialdemokratiet.

Derfor bliver der ikke i denne omgang tale om en omgruppering til venstre for SF med DKP som sådan. Men opbruddet indeholder alligevel muligheder for det revolutionære venstre. Det er ikke alle DKPere der synes, at det er indlysende at gå til højre. Glasnost-politikken betyder nemlig også, at DKP må åbne sig for argumenter fra venstrefløjen. Da SF spaltede sig ud fra DKP i 1958, var det et klart højreskred. Men omtrent samtidig med SFs dannelse opstod der en revolutionær venstrefløj, som kaldte sig »Danmarks Socialistiske Parti«.

Desværre opløste DSP sig selv og gik ind i SF. Hvis der skulle udspalte sig en lignende fløj fra DKP i dag, er det helt afgørende, at der er en revolutionær venstrefløj, som er i stand til at tiltrække udbryderne.

En sådan venstrefløj udgør VS ikke.

Billedtekst:
Selv efter SFs flirten med de radikale behøver Gert Petersen ikke føle sig alene. VS og DKP skal nok følge efter.

Se også:
SAA 41: Leder: Nødvendigt alternativ

Flere artikler fra nr. 41

Flere numre fra 1988

Se flere artikler om emnet:
DK: Venstrefløj

Se flere artikler af forfatter:
Tom Christiansen

Siden er vist 1494 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside