Socialistisk Arbejderavis
Nr. 41 – August 1988 – side 5
Socialdemokratiets raceforslag
Indvandrerne gøres til syndebuk
Dorte Lange
Socialdemokratiet har barslet med et forslag, der nok skal få stoppet indvandrernes kvindeundertrykkelse! Kvinderne skal miste retten til bistandshjælp, hvis de ikke deltager i danskundervisning. Men det er kun en lille del af planerne.
Flygtninge og indvandrere skal fordeles i kvoter over hele landet. Reglerne om familiesammenføring skal strammes. Nye udlændinge skal bevise, at de både har arbejde og bolig, før end de kan komme ind i landet. Desuden mener udvalget, at der bør være et loft over, hvor mange flygtninge og indvandrere Danmark kan »bære«.
Grov hetz
Forslagene er et nyt overgreb mod den gruppe af indvandrere, som i forvejen er udsat for grov hetz. Men hvorfor kommer det fra Socialdemokratiet? Det plejer da at være Fremskridtspartiet, der kommer med den slags. Men Socialdemokratiet har brug for at markere sig. De tør ikke gøre op med racismen, dertil er fremmmedhadet for stort i befolkningen.
Fremmedhadet er skabt af krisen. Krisen har medført, at flere og flere mennesker lider afsavn i hverdagen. Så er det meget belejligt med en syndebuk. Borgerskabet har altid forsøgt at opstille syndebukke, for at sikre sig mod at arbejderklassen går sammen mod den virkelige baggrund for elendigheden, nemlig kapitalismen. Socialdemokratiet ønsker ikke at fjerne syndebukkene, men de ønsker nye vælgere. Derfor denne markering af at de skam også vil slå hårdt ned på »nasseriet«.
Skjult racisme
Ritt Bjerregaard vælger at markere sig stærkest på den del af forslaget, der handler om »kvindefrigørelse«. Her kan hun nemlig give undertrykkelsen et progressivt skær. På den måde håber hun, at hendes racisme kan skelnes fra Pia Kjærsgaards.
Ikke desto mindre er undervisningstvangen en grov undertrykkelse.
Mange af indvandrerkvinderne kommer fra samfund, hvor de ikke normalt deltager på arbejdsmarkedet. Derfor får de ikke ret meget undervisning.
Hvis disse kvinder skal lære dansk, er det nødvendigt, at de først lærer at skrive og læse deres eget sprog. Langt de fleste er nemlig analfabeter.
Mange troende muslimske kvinder vil føle sig ydmyget, hvis de bliver presset ind i situationer, der ligger deres tro fjernt.
Her er det så, Ritt Bjerregaard forsøger at komme igennem med de progressive fraser, der skal retfærdiggøre overgrebene. »Indvandrernes kvindeundertrykkelse truer med at undergrave de resultater, vi har nået herhjemme på kvindesagsområdet.«
Ja, den muslimske religion er undertrykkende. Men det er ikke den lille del af befolkningen, som indvandrerne udgør, der truer vores resultater.
Danske kvinder er også undertrykte. Den måde kapitalismen er skruet sammen på betyder, at kvinder er dobbeltundertrykte. Udover at arbejde hver dag (til en lavere løn end mænd) er det stadig kvinders ansvar, at familien fungerer.
På et punkt er vores »kvindefrigjorte« kultur førende, det er når det gælder opfattelsen af kvindekroppen som vare.
De resultater, Ritt Bjerregård omtaler, er opnået, fordi kvinder og mænd sammen har kæmpet mod det system, som undertrykker begge parter.
Der er ikke meget af den aktivitet i dag. Det er her, faren for vores resultater skal findes. Det er den manglende fælles aktivitet mellem danskere og indvandrere, der er årsag til det voksende fremmedhad.
Aktivitet skaber frigørelse
Indvandrerkvinderne bliver ikke mere frigjorte af et statsligt overgreb på deres kultur. Det er kun deres egen aktivitet, sammen med mandlige indvandrere og danske mænd og kvinder, der kan bringe frigørelsen nærmere.
Det paradoksale i hele denne diskussion er, at undervisningstilbuddene til indvandrerene bliver skåret ned! Der er lange ventelister i både Århus og København. Her er der alt for få tilbud til de kvinder, der ønsker at lære dansk.
De få tilbud, som reelt findes for indvandrerkvinderne, arbejder med underbemanding og en meget dårlig økonomi. Dette til trods bliver disse tilbud modtaget med begejstring hos indvandrerkvinderne. Socialdemokratiets smædekampagne mod indvandreres kulturelle baggrund bliver altså ført uden hensynstagen til virkeligheden.
Derfor lyder det hult, når Ritt Bjerregaard angriber indvandrerne for at holde kvinderne hjemme, når staten ikke vil opfylde undervisningsbehovene.
Men kampagnen opfylder de tænkte formål. Socialdemokratiet ønsker først og fremmest at markere en politisk profil. Når de ikke tør gøre op med racismen, må de lempe den ind i deres politik på en »pæn« måde. De forsøger, at fjerne de umiddelbare grunde til fremmedhadet.
Formålet
Når der er for mange flygtninge et sted, splitter vi dem op. Når deres kultur virker stødende, lovgiver vi mod den. Hvis vi kan undgå at få flere af dem ind i landet, er det at foretrække.
Det er ikke bare dumt og forkert, det er også farligt. Ritt Bjerregaard følger troligt i fodsporet på Glistrups racisme. Det er netop strømmen mod højre, som Socialdemokratiet følger.
Ritt Bjerregaard læner sig tæt op af de udtalelser, som hendes partikammerat, Ishøjs borgmester Per Madsen, tidligere er kommet med.
Per Madsen har længe forsøgt, at bilde folk ind, at kommunernes dårlige økonomi skyldes den store koncentration af indvandrere.
Der er brug for et stærkt alternativ til den voksende racisme. Et alternativ der tør sige, at det er kapitalismen og den manglende aktivitet mod den, og ikke indvandrernes kultur, der er skyld i at vores resultater rulles tilbage.
Billedtekst:
Ritt Bjerregaards angreb på indvandrekvinderne er slet skjult racisme. Indvandrerkvinderne kæmper for at få undervisning, mens amterne skærer ned.
Se også:
SAA 41: Færre lukkes ind
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed