Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 41 – August 1988 – side 5

Færre lukkes ind

Poul Erik Kristensen

Ritt Bjerregaards angreb på sine udenlandske medsøstre er ikke de eneste overgreb, flygtninge og indvandrere bliver udsat for, når de kommer til Danmark.

Mange af de asylansøgere, der kommer til den danske grænse, får nemlig kun et kort ophold i Danmark.

I oktober 1986 gennemførte den borgerlige regering, i samarbejde med Socialdemokratiet og Fremskridtspartiet, en skærpelse af udlændingeloven. I det første år har loven vist, hvor effektiv den i grunden er.

Ifølge årsberetningen fra Dansk Flygtningehjælp har kun 3.924 asylansøgere fået lov at slippe over grænsen til Danmark, – eller ca. en femtedel af tallet fra 1986.

For tiden befinder der sig omkring 25.000 flygtninge i Danmark, som har fået asyl i løbet af 80'erne. Det svarer til knap 0,5 % af befolkningen.

Danmark har med den nye udlændingelov været aktiv deltager i de stramninger, der overalt har smækket grænsebommene i for flygtninge. Danmarks har førhen haft ry for at have en rimelig human indstilling til flygtninge. Andre lande har derfor brugt Danmarks flygtninge-politik til også at stramme grebet.

At udlændingeloven har haft de konsekvenser kan ikke undre. Erfaringerne fra det første år har da heller ikke affødt mange kommentarer fra de borgerlige politikere og socialdemokraterne.

Udvisninger

Følgerne af stramningerne har da også vist sig med jævne mellemrum gennem hele 86. Jævnligt har aviserne kunnet berette om, at nu er denne og hin asylansøger blevet sendt tilbage.

I mange af tilfældene er det faktisk uklart, hvad der er sket med den udviste, men et faktum er, at en del er forsvundet i deres hjemland.

Og udlændingelovens katastrofale følger for asylansøgerne ser, efter foreløbige vurderinger fra Dansk Flygtningehjælp, ud til at blive endnu værre i 1988.

På trods af udlændingelovens effektivitet er det politiske klima blevet klart mere racistisk. I efteråret 1986 var der mange diskussioner, før Socialdemokratiet støttede en stramning. I dag er det nærmest en selvfølge, at Ritt Bjerregaard kommer med sine racistiske udtalelser om, at indvandrerkvinderne skal kunne tale dansk for at oppebære bistandshjælp.

Racismens tunge dyne har lagt sig over Socialdemokratiet og dele af venstrefløjen. I stedet for at tage kampen op accepteres den bløde racisme.

Billedtekst:
Chancen for, at disse flygtninge kommer til Danmark, er lig nul efter de sidste måneders stramninger i flygtningeloven.

Se også:
SAA 41: Socialdemokratiets raceforslag: Indvandrerne gøres til syndebuk

Flere artikler fra nr. 41

Flere numre fra 1988

Se flere artikler om emnet:
Immigrationskontrol

Se flere artikler af forfatter:
Poul Erik Kristensen

Siden er vist 1878 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside