Socialistisk Arbejderavis
Nr. 44 – November 1988 – side 2
Kvindepartiet
Kvinder, ikke klasser
Inge-Lise Bjørn
Den 12. oktober blev der holdt møde om stiftelse af et nyt parti i Danmark – et kvindeparti. Selv om det ikke er kvindekampen, der står i centrum i 80’erne, så afspejler dannelsen af kvindepartiet alligevel nogle tidstypiske kendetegn.
Initiativtagerne taler om bristede illusioner. Kvindepartiet kalder 70’ernes krav om arbejdstidsnedsættelse til 6 timer om dagen for håbløst, og siger, at nu arbejder vi både røven ud af buskerne og forsømmer vore unger. Som reaktion på de manglende resultater i kampen for en kortere arbejdsdag bøjer de nakken og erklærer, at vi ikke kan få det hele, at vi må vælge.
De går endda så langt som til at sige: “Vi ønsker at vælge.” Denne gøren en dyd ud af nødvendigheden er desværre meget tidstypisk og kendetegner stemningen hos dem, der bakker op om kvindepartiet.
Udmeldelser i SF
Initiativet har skabt røre i SF's kvindegruppe. Flere har meldt sig ud, og endnu flere overvejer det. Et af argumenterne er, at SF er blevet for mandsdomineret, og kvindepolitikken derfor er blevet underprioriteret.
Men det er ikke kernen i problemet – SF-kvindernes problem er partiets generelle højredrejning, ikke mindst i forhold til skole- og institutionspolitik.
De førnævnte kvinder reagerer ikke på SF's højredrejning, men uddyber den kun. Kvindepartiet er et sandt halehæng til højredrejningen på venstrefløjen.
Deres frustrationer kommer også til udtryk i deres afstandtagen fra venstrefløjen og fagbevægelsen, som de gør ansvarlige for den ufrihed, som vi lever under i dag.
Kvinderne går ikke ind for absolut ligestilling mellem mænd og kvinder, fordi “den går imod den samlede verdenshistories erfaringer. Det har aldrig været mændene, der passede de små børn. Hvorfor bilder vi os så ind, at det kan ske nu?”
I stedet går kvindepartiet ind for forlænget barselsorlov og borgerløn til kvinder med små børn, for kvindepartiet har opgivet kampen og underkastet sig krisetidens tendenser. “Vi gider ikke tale løn mere – nu vil vi have kvalitet,” siger de. De opfatter ikke verden som delt i to klasser, men koncentrerer sig om kvalitative krav specifikt for kvinder.
“Mændene har lavet reglerne,” og de siger i samme åndedrag, at hvis kvinderne kom til magten og lavede om på de regler, så ville det nuværende samfund blive et samfund, der tilgodeser kvinder og børn.
De tror ikke på, at det nytter at kæmpe som klasse, og at arbejderklassen igen vil rejse sig mod borgerskabets overgreb.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed