Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 44 – November 1988 – side 4

Spørgsmål vi ofte møder

Borgerlige rettigheder: Deres sandhed og vores

Martin B. Johansen

“Vi mener, at følgende sandheder må være åbenlyse, at alle men­nesker er skabt lige, og at deres skaber har skænket dem visse uafhændelige rettigheder, iblandt disse er livet, friheden og stræben efter lykke.”

Disse berømte linjer fra den amerikanske uafhæn­gighedserklæring er typiske for de klingende proklamationer, som blev fremsat under de borgerlige revolu­tioner. De banede vejen for udviklingen af den moderne kapitalisme.

De er typiske på flere måder. For det første kon­centrerer de sig om formod­ede universelle og absolutte, men abstrakte sandheder og rettigheder, i højere grad end de koncentrerer sig om noget specielt.

For det andet må vi se det i sammenhæng med tiden, hvor de absolutte monarkier var dagens orden i det meste af verden. Da var de umåde­ligt progressive og ægte ra­dikale.

Som arbejderklassens teo­retiker, og ikke den borger­lige revolutions, udviklede Marx en helt anden indstilling til både “sandhed” og “rettigheder”. For Marx var der ingen universelle eller absolutte sandheder, for når det kommer til stykket, så er det altid praksis, der viser, hvilken sandhed, der består prøven.

En påstand er sand, så længe den sætter men­nesker i stand til at føre givne praktiske handlinger ud i livet.

“Sandhed” er derfor his­torisk og frem for alt konkret. En påstand er sand i forhold til nuværende omstændigheder. Hvis om­stændighederne ændres til­strækkeligt, så ophører den med at være sand.

Det samme gælder med “rettigheder”. For marxister er der ingen gud-givne ret­tigheder, som alle men­nesker er skabt med. Men­nesker, eller nærmere be­stemte grupper og klasser, har kun rettigheder i den grad, at de er i stand til at vinde og forsvare dem i kamp.

“Rettigheder”

Hvorvidt marxister støt­ter eller ikke støtter disse “rettigheder”, afhænger af, hvilke klasser, det drejer sig om, og hvad de vil bruge disse "rettigheder" til. Marxister støtter “retten til at ar­bejde”, når det er et krav, som arbejderklassen kan mobilisere omkring for at bekæmpe den kapitalistiske arbejdsløshed. Men vi er imod “retten til at arbejde”, når den bruges til at retfærdiggøre skruebrække­ri.

Når som helst borger­skabet og dets tilhængere i medierne taler om “frihed” og den slags, vil marxister altid spørge “hvis frihed? Frihed til at gøre hvad?”

Det er ikke en tilfæl­dighed, at den borgerlige franske revolution blev udkæmpet under et parolesæt af abstraktioner – “Frihed, lighed og broderskab” –, mens den russiske arbej­derklasses revolution udkæmpedes for specifikke krav: “Brød, fred og jord”.

En anden illustration af denne pointe er spørgsmålet om ytringsfriheden. Den herskende klasse lægger stor vægt på, at dette må ses som en fundamental menneskeret. Men i virkelighe­den er det en rettighed, der i det kapitalistiske samfund er underlagt 117 restrik­tioner og begrænsninger.

Hvordan er marxisters indstilling til “ytringsfrihe­den” så?

I almindelighed forsvarer vi den, ikke fordi det er en gud-given rettighed, men fordi det i høj grad er til arbejderklassens fordel under kapitalismen.

I virkeligheden lægger vi vægt på at forsvare ytringsfriheden præcis der, hvor ka­pitalister laver restriktioner.

Imidlertid foregiver vi ikke, at ytringsfriheden er en absolut eller universel rettighed. Vi forsvarer for eksempel ikke Den Danske Forening og grønjakkernes ret til at ophidse til racehad, eller til at sprede deres ra­cistiske ideer i nogen som helst afskygning eller form. Vi ville heller ikke garantere de afsatte kapitalister retten til at anspore til op­stand og kontrarevolution i en arbejderstat.

Men samtidig er det også værd at bemærke, at vi heller ikke dyrker denne nægtelse af nogens ytringsfrihed, selv for racister. For os er det ikke et spørgsmål om absolutte principper, om at lukke munden på hver enkelt fascist eller racist u­den hensyn til omstændighe­derne, og endnu mindre at forbyde ethvert synspunkt, som vi finder anstødeligt.

Det er altid et spørgsmål om konkrete strategiske og praktiske bedømmelser.

Men for at vende tilbage til det overordnede spørgs­mål. Hvordan forklarer vi forskellen mellem, at borgerskabet tilsyneladende er forpligtigede overfor univ­erselle rettigheder og prin­cipper, og at marxister insisterer på, at alle rettigheder og principper er historiske og afhænger af omstændig­hederne?

Hykleri

Er det et spørgsmål om hykleri overfor ærlighed? Ja, men hykleriet og ærlig­heden er klassebestemt. Borgerskabet er bundet til hykleriet, fordi de er en lille minoritet, der kun er i stand til at herske, hvis de kan sælge deres egne interesser på, at de er i “hele folkets” interesse.

Marxismen repræsen­terer imidlertid arbejder­klassen, der er et umådeligt flertal, og har derfor ingen grund til at forklæde deres specifikke klasseinteresser. Modsat må arbejderklassen have en klar forståelse af, hvad der præcist er i dens interesse, hvad den har brug for for at opnå sin frihed.

Billedtekst:
Den russiske arbejderklasse kæmpede i 1917 for krav som “Brød, fred og jord”.

Billedtekst:
Vi forsvarer ikke Den Danske Forenings ret til at ophidse til racehad. Her er det fra en demonstration mod et DDF-møde.

Flere artikler i serien Spørgsmål vi ofte møder

Flere artikler fra nr. 44

Flere numre fra 1988

Se flere artikler af forfatter:
Martin B. Johansen

Siden er vist 1633 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside