Socialistisk Arbejderavis
Nr. 44 – November 1988 – side 8
Jan Guillou: “Den demokratiske terrorist”
Infiltration i Rote Arme
Michael Mogensen
Anmeldelse af “Den demokratiske terrorist” af Jan Guillou. Forlaget Modtryk 294 sider. Kr. 288.
I sin nye bog “Den demokratiske terrorist” sætter den svenske forfatter Jan Guillou sin hemmelige agent Carl Hamilton på en ny opgave: infiltration og optrevling af 2 RAF-celler i Hamborg.
Og denne opgave er som skræddersyet til Hamilton. Den svenske officer er nemlig ikke bare en udsøgt dræbermaskine. Han er også i besiddelse af et perfekt “cover” til operationen – hans fortid som aktiv marxist-leninist på den svenske venstrefløj.
Guillous fortælling er rimelig spændende, selvom den er lige så lang, som den er dyr (294 sider for 288 kr!). Men bortset fra, at bogen sikkert øger omsætningen, kan man undre sig over, hvorfor Modtryk har valgt at trykke den.
I hovedsagen er historien nemlig en yderst traditionel thriller: Den retfærdige helt fører en ensom kamp mod ondskabens anslag mod samfundet. En kamp, der gerne foregår i delvis modstrid med “det officielle system”, men selvfølgelig fører til sejr!
Det triste i denne model er ikke, at man får et par timers spænding i en verden, hvor der kæmpes for “retfærdighed” – hvad man jo normalt ikke selv orker. Det triste er, at helten normalt repræsenterer statsmagten og skurken magtbegær, kynisme, afstumpethed og lignende.
Derfor bliver staten – på trods af dens korrupte og kujonagtige elementer – god og dens modstander ond. I virkeligheden er det normalt lige omvendt.
Modtryks valg skyldes sikkert, at Guillou faktisk har ansatser til at bryde dette traditionelle billede. RAF er skurken i historien, men de skildres flere steder rimeligt sympatisk, som folk, der er desperate over statsmagtens voldsanvendelse og de manglende resultater af kampen mod systemet.
Der bliver også gået hårdt i kødet på den vesttyske stats anvendelse af berufsverbot og systematisk vold mod uønsket politisk aktivitet. Taktisk går Guillou så langt, at han lader Hamilton blive blød over for sit “politiske cover” i RAF, som den antiimperialistiske terrorist, der kun vil ramme hovedfjenden USA og ikke “uskyldige mennesker”.
Men på trods af disse forsøg på at gøre modsætningen mellem ondt og godt mindre, er der ingen tvivl om pointen.
“Vores helt” og hans 2 sympatiske medarbejdere i “Verfassungsschutz” kan se, at systemet har pletter, men det er pletter, som kan fjernes.
De er ikke indbygget i systemet. Derfor er “vi demokrater the good guys og de andre the bad guys” eller endnu værre “mordere ... med et sort hul i sjælen”.
Sammenligner man RAFs og den vesttyske stats moralske habitus og synderegister, er der ingen tvivl om resultatet. Alene den vesttyske våbenindustris præstationer på verdensplan efterlader et indtryk af RAF som lallende amatører.
Alligevel har Hamilton selvfølgelig ret i, at RAFs strategi kun har hjulpet det tyske borgerskab og absolut ikke bragt socialismen nærmere.
Konklusionen er bare ikke at stille sig på den tyske statsmagts side – så styrker man udelukkende det repressive apparat, RAF er blevet brugt som en undskyldning for at opbygge.
Derfor er Hamilton en led helt. Han slås for sin egen militære karriere, og selv om han er ved at brække sig af systemet, så tror han alligevel grundlæggende på det.
De rigtige helte skrider fra jobbet – de må erkende, at statens voldsapparat aldrig bliver et redskab for social retfærdighed.
Billedtekst:
Jan Guillous bog “Den demokratiske terrorist” handler om efterretningsvæsenets skjulte terrorisme. Billedet her viser den synlige polititerrorisme fra en af de tidlige BZ-kampe.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed