Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 44 – November 1988 – side 12

Pinochet på røven

Per Jensen

Den 5. oktober stemte et flertal af Chiles syv mil­lioner vælgere nej til Pino­chet.

Stigende problemer havde presset General Pinochet til at udskrive folkeafstemningen om ja eller nej til militærdiktaturet. Dels har økonomiske problemer presset superliberalisten Pinochet til at nationalisere banker, og dels har voldsomme demon­strationer og strejker svækket re­gimet.

Siden 1983 har arbejderklassen vist sin styrke flere gange – den har svaret igen på regimets arres­tationer og undertrykkelse med strejker i minerne og ved at danne en ny landsdækkende faglig organisation i 1987 med 360.000 medlemmer.

Pinochet kom til magten ved et militærkup den 11. september 1973. Før kuppet stod den socialistiske præsident Allende i spid­sen for en folkefrontsregering fra 1970.

Allende gav stadig flere indrømmelser til borgerskabet, og en måned før kuppet tog Allende selv Pinochet ind som medlem af regeringen!

I stedet for at bygge på arbejderklassens aktioner og tage et revolutionært opgør fulgte man klassesamarbejdets vej. Allendes fald viser, at den reformistiske vej til socialisme slet ikke er nogen vej, men en blodig blindgyde.

Regimet vakler

Men nu vakler regimet. Senest december 1989 skal Pinochet udskrive et valg, som han ikke vil overleve som præsident, selv om han i følge forfatningen kan sidde i parlamentet på livstid.

Ved et kommende valg vil de marxistiske partier sikkert ikke få lov til at stille op, og før folkeaf­stemningen opfordrede dele af venstrefløjen til at boykotte Pino­chets valg.

Kommunistpartiet (PCC) har tidligere opfordret til at boykotte, men har ændret linjen af hensyn til en nydannet venstreenhed af syv partier, kaldet Izauierda Unida (IU).

Socialistpartiet er splittet, og en del opfordrede til boykot, mens en anden går ind for en alliance med de kristelige demokrater.

Og en af de største revolutio­nære organisationer, MIR, er og­så splittet. En del organiserer blandt de mest forarmede befolkningsgrupper i slumkvartererne, mens andre siden slutningen af 70erne har benyttet sig af guerillakamp.

Ingen af partierne bygger på ar­bejderklassens kræfter, men alli­gevel er den chilenske arbejderklasse en farlig modstander for borgerskabet. Og hvis den bruger erfaringerne om reformismens fallit fra 73, vil den kunne kæmpe sig til langt mere end parlamen­tariske demokrati.

Nyt parti

Mange vil gøre kampen for det borgerlige demokrati til den ene­ste opgave. Den reformistiske venstrefløj i Chile er ikke bedre end den i Vesteuropa, og vil op­fordre til samarbejde, tilbagehol­denhed og kompromiser mellem klasserne og vil lægge en dæmper på arbejderklassen.

Men det er prøvet i Chile fra 1970-73. Og derfor er der mulig­heder for sprækker i venstre­fløjen i Chile, som kan føre til, at der dannes et nyt revolutionært parti, som kan føre opgøret med Pinochet over i en kamp for so­cialisme

Billedtekst:
Slumbeboere i Chile demonstrerer mod privatisering og elendige sundhedsforhold, marts 88.

Flere artikler fra nr. 44

Flere numre fra 1988

Se flere artikler af forfatter:
Per Jensen

Siden er vist 1672 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside