Socialistisk Arbejderavis
Nr. 51 – August 1989 – side 5
Skråplan & Gang i 90’erne
Auken eller den reelle opposition
Tom Christiansen
Modstanden er i virkeligheden også rettet mod Aukens plan. Derfor er alternativet en organiseret kamp fra arbejdspladserne.
Det er altså ikke Aukens standhaftighed, som har bragt Schlüter på glatis. Det understreges af, at den anden århundredets plan – Gang i 90’erne – har mødt stort set den samme mistillid som skråplanen: Et flertal tror, både privatøkonomien og samfundsøkonomien vil forringes af den. Men det er ikke bare “opinionen”, som har forkastet den.
Lønstrejker har sprængt lønrammen på 1% med lønstigninger på op til 5-6%. I april og maj var der gennemsnitligt over 10 strejker om dagen inden for Dansk Arbejdsgiverforenings område.
De arbejdspladser, der har strejket, har derfor ikke bare forkastet skråplanen – i praksis har de også forkastet Socialdemokratiets alternativ.
Socialdemokratiet er nemlig ikke uenig med regeringen i, at arbejderklassen skal betale for krisen. Det, de er uenige om, er hvem der er bedst til at gennemføre angrebene.
Som Svend Auken sagde i afslutningsdebatten i folketinget: “Den bedste finansiering afvækst, af gang i hjulene, er sammenhængen mellem en lønudvikling, der ligger 1,5% under udlandets og en afbalanceret fordelingspolitik.” Det Fri Aktuelt 6.6.89.
Løjtnant-oprøret
Fællesorganisationen i de seks største byer har sat gang i en kampagne imod, at Socialdemokratiet vil forhandle skråplanen med regeringen.
De seks fællesorganisationer lover mobilisering på arbejdspladserne. Det lyder jo godt nok. Men problemet er, at den socialdemokratiske ledelse af fællesorganisationerne mener, at alternativet til forhandling er Socialdemokratiets plan – som et flertal er mod.
Deres hensigt med mobiliseringen er derfor at skabe et pres på socialdemokratiets top for at gå efter et valg, som skal få socialdemokratiet til roret.
Ikke desto mindre udtrykker løjtnant-oprøret arbejdernes utilfredshed med de forlig, der lines op til. Men selv på sit begrænsede grundlag har løjtnantoprøret bragt LO-formanden i harnisk. I LO-bladet undsiger han oprøret, og siger: “- Jeg mener, de er gået videre, end deres opgave giver muligheder for . De har også gjort regning uden vært.” Endelig beskylder han Fællesorganisationerne for ikke at have sat sig ind i tingene. Mage til højrøvet tågehorn skal man lede længe efter. Men tågehornet vil få sig nogle problemer den dag, det ikke bare er løjtnanterne, men arbejderklassen, som gør regning uden vært. Så vil Socialdemokratiet ikke være noget alternativ – det vil kræve en ny ledelse.
En ledelse, som kan bygge en bro mellem modstanden mod regeringen og de lønkampe, vi har set i foråret. Og den må have et perspektiv, som peger på, at arbejderklassens egne aktiviteter er det eneste, som kan forhindre diverse planer og overgreb, som skal få arbejderklassen til at betale krisen.
SF’s fallit
SF er ikke noget alternativ. Kun tavsheden har været larmende fra den side. Når vi tolker det som en stiltiende enighed med Socialdemokratiet, er det ikke ubegrundet. De var faktisk de første, der var ude i forårets kapløb med de store planer. Derfor har SF afvæbnet sig selv.
Men det betyder ikke, at arbejderklassen har gjort det samme. Modstanden kan godt bygges op på tværs af byer, brancher og arbejdspladser – en modstand, som vil bestå af mange menige socialdemokrater og SFere. Da maj-strejkerne brød ud i 1974 var det netop fra de socialdemokratiske arbejdspladser, at initiativet blev rejst. Derfor kan det ske igen – på trods af, at det ser sølle ud for venstrefløjen. Det har det gjort før.
I Storbritannien har en strejkebølge presset Thatcher op i en krog. Men lige så vigtig er, at vi i Sydeuropa har oplevet massestrejker, som har truet de socialdemokratiske regeringer der. Det kan også ske her. Og det er borgerskabets største problem.
Se også:
SAA 51: Skråplan & Gang i 90’erne: Fælles problemer – fælles planer
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed