Socialistisk Arbejderavis
Nr. 58 – Marts 1990 – side 7
Marxisme i hverdagen
Er sovjetterne en død ide?
Martin B. Johansen
Under indtryk af opbruddet i Østeuropa har store dele af den vesteuropæiske venstrefløj fået travlt med at fjerne sig fra en del af de socialistiske ideer, de tidligere har stået for.
Paradoksalt nok er den selvsamme udvikling årsagen til, at der i Østeuropa for første gang i en menneskealder er ved at opstå en venstrefløj, som er i stand til at gennemskue de sidste mange års løgne om “den virkeliggjorte socialisme” uden at opgive troen på socialismen.
I den danske andedam er det åbenlyst, at DKP har voldsomme problemer med at omstille sig. Men også i et parti som VS betyder hovedrengøringen, at man er ved at skylle nogle af marxismens ægtefødte børn ud med det snavsede badevand.
Rådsdemokrati
I VS er der for tiden en diskussion om vejen til socialismen. I den forbindelse skrives der i VS’ avis “Solidaritet”: Det er ikke nok bare at bruge besværgelsen “rådsdemokrati”, når vi skal prøve at beskrive hvordan vi gerne vil have samfundet organiseret".
Det kan lyde uskyldigt nok. Men hvis man tager ordene for pålydende, så lægges der op til en opfattelse af socialismen, som ligger langt fra den tradition, som IS står for.
For rådsdemokratiet er ikke et begreb – eller “besværgelse” – som revolutionære har opfundet til beskrivelse af det socialistiske samfund.
Når vi i IS taler om revolution, så taler vi om, at arbejderne erobrer magten. Og det skal forstås helt bogstaveligt. Det er ikke vores mål, at IS eller et andet parti erobrer magten på vegne af arbejderklassen. Målet er, at det store flertal af arbejdere selv tager kontrollen over produktionen og over magten i samfundet.
Revolutionerne i dette århundrede har gang på gang vist, at arbejderklassen i praksis forsøger at erobre magten ved at organisere sig i arbejderråd.
Et af de vigtigste skridt på vejen mod revolution er, at kæmpende arbejdere organiserer sig i byområder på tværs af fag og arbejdspladser. I første omgang for at kæmpe sammen om fælles krav.
Men i en situation, hvor klassekampen er på kogepunktet, tvinges disse strejkekomiteer af omstændighederne til at beskæftige sig med mere omfattende opgaver: Organisering af fødevareforsyning, transport, forsvar af besatte fabrikker mod angreb fra højrefløjen osv. Og på kort tid udvikler arbejderrådene til at være en egentlig magtfaktor i samfundet – et alternativ til den borgerlige stat.
Intet af dette er idealistisk ønsketænkning. Det er rent faktisk, hvad der skete i Rusland i 1917, i Spanien i 1936, Ungarn 1956, Chile 1972 og mange flere steder.
På den måde er det misvisende at tale om rådsdemokrati som en "besværgelse". Arbejderrådene er kort sagt arbejderklassens måde at organisere sig på i en revolution. Arbejderrådene er en realitet i enhver skærpet klassekamp – og det uanset hvad VS'ere eller andre synes.
Planøkonomi
Der er også et andet element i VS'ernes diskussion. Og det går ud på, om arbejderrådene er i stand til at planlægge hvad der skal produceres, eller om det skal overlades til “markedet”.
Nu kan det være svært at spå om fremtiden, men også her kan historien give os et fingerpeg. For det lykkedes faktisk for den russiske arbejderstat i årene efter 1917 at få dele af produktionen på fode igen efter 1. verdenskrigs ødelæggelser.
Men vi kan i det mindste fastslå to ting:
For det første vil rådsdemokratiet give mulighed for, at produktionen organiseres for at opfylde menneskelige behov i stedet for at fylde kapitalisternes lommer. Af den simple grund, at de mennesker, som skal bruge varerne, er dem, der planlægger produktionen.
For det andet er der ingen grund til at frygte, at produktionen af produkter som biler og computere er for kompliceret for arbejderrådene. Når det er muligt at producere disse ting i et samfund så planløst som kapitalismen, så skulle det være en smal sag under socialismen.
Se også:
SAA 58: Statskapitalisme – en teori om hele verden
SAA 58: Gorba ud af Litauen
SAA 58: Gorbatjov: Superpræsident?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed