Socialistisk Arbejderavis
Nr. 58 – Marts 1990 – side 12
Gorbatjov
Superpræsident?
Harald Lillevang
Den nyligt afholdte Folkekongres i Sovjetunionen valgte uden modkandidater Gorbatjov som superpræsident – for et vaklende imperium.
Præsidentembedet er udstyret med så diktatoriske beføjelser, at man uværgerligt kommer til at tænke på epoker i Sovjet og Ruslands historie, som man ellers troede var en saga blott.
Valget – som i øvrigt har meget lidt med almindelige demokratiske valg at gøre, kommer på et tidspunkt, hvor den økonomiske, sociale og politiske krise i Sovjet har nået et hidtil uset omfang. Et omfang, der reelt truer imperiets fortsatte eksistens.
5 års perestrojka
Det er 5 år siden Gorbatjov kom til magten og lancerede perestrojka, den økonomiske omstrukturering. Det skulle hjælpe Sovjet ud af den økonomiske krise.
Men krisen er kun blevet skærpet. Manglen på de mest basale varer vokser hele tiden, de tomme hylder blive flere og køerne længere.
Strejkebølge
Samtidig vokser den sociale uro. I 1989 var der i gennemsnit 30.000 arbejdere i strejke hver eneste dag, og de tre første måneder i år følger i samme spor.
Strejker i Aserbajdsjan medførte at 40 % af Georgiens industri lå stille i januar. Aserbajdsjan forsyner Georgien med energi. Kulminearbejderne opretholder strejkekomiteerne, som blev dannet under den store strejke sidste sommer, og der har fornylig været nye strejker i Donbass, ligesom havnearbejderne netop har været ude i en landsdækkende advarselsstrejke.
Massedemonstrationer i byerne, som kræver resultater, er hverdagskost, og lokale partiorganisationer går i opløsning. I øjeblikket er det de nationale uroligheder, der er den største trussel for den nye præsident.
Litauen erklærede sin uafhængighed lige op til Folkekongressen. Estland, Letland og Georgien ønsker forhandlinger med Kreml om uafhængighed. Aserbajdsjan er fortsat besat af Gorbatjovs tropper i et forsøg på at stoppe uafhængighedsbevægelsen, og i naborepublikken Armenien kontrollerer bevæbnede nationalistiske grupper flere byer.
Imperiet revner
I de baltiske republikker og i Georgien har kommunistpartierne erklæret sig for selvstændige partier. I selve SUKP er der dannet en fraktion, Demokratisk Platform, som åbent arbejder mod et brud med kommunistpartiet og for dannelsen af et socialdemokratisk parti. Fra at være et parti i krise, er SUKP et parti i opløsning. Fra at være et imperium i krise, er Sovjetunionen et imperium i opløsning.
Det er derfor Gorbatjov skulle have diktatoriske magtbeføjelser. Tidligere kunne en homogen herskende klasse organiseret i et magtfuldt parti holde sammen på unionen. Partiet er i opløsning og de herskende bureaukrater er uenige om, på hvilken måde de fortsat skal udbytte arbejderklassen.
Revolution?
Lenin sagde engang, at en revolution opstår, når den herskende klasse ikke længere kan regere på den gamle måde, og når arbejderklassen længere vil regeres på den gamle måde. Det er situationen i Sovjet i dag. Derfor vil Gorbatjov få uhyre svært ved at fastholde imperiet – “superpræsident” eller ej.
Billedtekst:
Superpræsidentens mareridt er ikke kun de nationale mindretal. Det virkelige mareridt er, om den hjemlige opposition vil lægge krop til den fortsatte undertrykkelse. Denne 200.000-tallige demonstration krævede både Gorbas afgang og sagde nej til militær indgriben.
Se også:
SAA 58: Gorba ud af Litauen
SAA 58: Marxisme i hverdagen: Er sovjetterne en død ide?
SAA 58: Statskapitalisme – en teori om hele verden
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed