Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 6 – Marts 1985 – side 1

Nu vil vi slås

En ting er sikkert. Arbejdsgiverne stråler af optimisme. Denne tillid bygger på forventninger om, at de højst vil få et skuespil af en konfrontation.

Det eneste, der kan vælte disse forventninger, er en omfattende strejkebevægelse styret fra gulvplan.

Mange ser skeptisk på LO’s intentioner. Strejkevarsler er blevet udsendt uden forsøg på at vinde opbakning blandt de medlemmer, der vil have strejke. Det kan kun stamme fra en opfattelse af medlemmer som tinsoldater, der bruges som brikker i deres forhandlingsspil.

Bureaukraterne ønsker ikke aktivitet

Planerne om EDB-udbetaling af strejkeunderstøttelse i de fleste forbund viser, at intentionerne er langt fra at ville aktivisere medlemmerne. Og når topforhandlerne snakker om regeringsindgreb, er det ikke blot et spørgsmål om håbet om et alibi for det dårlige resultat, de vil have os til at sluge på et eller andet tidspunkt.

Det viser, at de helst vil undgå en mobilisering og ingen ønsker har om at styrke aktiviteten rundt omkring. Det er derfor fejlplaceret at rette aktiviteten ind mod, hvordan vi presser vores forhandlere.

Men en skeptisk holdning kan ikke alene opbygge en bevægelse. Problemet er, at der ikke reelt eksisterer noget landsdækkende alternativ, der vil tage kampen op, uafhængig af fagbureaukraterne i LO’s forretningsudvalg.

Og der er desværre heller ikke tegn på, at et sådant alternativt lederskab er under udvikling.

Et mindretal har vist deres harme og bitterhed omkring aktionsdagene. Men de har endnu ikke kunnet overbevise et flertal af deres kollegaer om at tilslutte sig kampen.

En bevægelse der kan vinde over arbejdsgiverne kræver, at der tages fat i følgende:

  • Vi skal kæmpe for de oprindelige krav. Det er dem, der kan samle arbejdspladsernes kamp.
  • En nej-kampagne kan ikke vente til sidste øjeblik. Den skal forberedes og igangsættes nu.
  • Et nej betyder strejke, og strejken skal køres som en demokratisk og aktiv strejke for at gøre den effektiv.
  • Strejkeudvalg skal nedsættes på den enkelte arbejdsplads og i fagforeninger, der kan mobilisere og dermed gøre strejken effektiv.
  • En strejke kan kun gøres effektiv ved at organisere regelmæssige møder på arbejdspladserne.
  • De arbejdsløse må aktivt inddrages i kampen med agitation, indsamlinger og blokader.
  • Modspillet til et regeringsindgreb må være, at konflikten fastholdes og udvides. Men allerede nu må der rejses en diskussion og tages forpligtende beslutninger herom.

Læs lederen side 3.

Se også:
SAA 6: Randers Reb: Knuder binder sammen
SAA 6: Tuborg-depot: Flere øl til hver
SAA 6: IS mener: Slut med skuespillet – Hvordan kan vi vinde?
SAA 6: Tuborg-chauffører: Solidaritet for retten

Flere artikler fra nr. 6

Flere numre fra 1985

Siden er vist 1766 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside