Socialistisk Arbejderavis
Nr. 73 – September 1991 – side 4
Antiracistisk avis fra SiD-København
Ja til særbehandling
Lene Junker
Menneskefjendske, snæversynede og racistiske holdninger har gode vækstbetingelser i dag. Arbejdsløsheden, de evindelige nedskæringer, boligmangel, ingen uddannelsesmuligheder gør jævne folks hverdag utryg.
Utrygheden er reel og magthaverne spiller på den for at bortlede opmærksomheden fra deres fallit.
Vi jages året rundt, og den ene gruppe spilles ud mod den anden:
- de arbejdsløse er ikke “rigtige” arbejdsløse
- de offentlige ansatte har for mange sygedage
- de gamle er for mange og lever for længe
- indvandrerne skal smides ud af A-kasserne, hvis de ikke kan tale dansk
- også folk i arbejde mærker utrygheden. De fleste dukker nakken, skynder sig lidt mere og siger pænt ja til overarbejde for at komme ind i “varmen”.
Det spil, vi er vant til, hedder “Del og hersk” og blev opfundet af en romersk kejser for at holde sine undersåtter nede.
Derfor er det opmuntrende, at SiD-København har lavet uddelingsavisen “Fremmede Arbejdere”, der nu deles ud på arbejdspladserne. I bladet skildres tyrkere og jugoslaver som kolleger og arbejdskammerater.
De dystre kendsgerninger om indvandrernes liv opregnes: De har det dårligste ufaglærte arbejde, de fleste arbejdsulykker og en arbejdsløshed som er 2-3 gange så høj som gennemsnittet. Disse tal kommer fra en LO-rapport fra marts 1991.
Avisen konkluderer – som citatet viser – at det er nødvendig med positiv særbehandling af de fremmede.
Det fik formanden for SiDs Fællesledelse i Århus, Leif Andersen, til at gå til den borgerlige presse og sige nej til positiv særbehandling af indvandrere. Det var der ikke råd til, fordi der var så mange andre svage grupper i samfundet.
Det har SiD formanden ret i; men derfor burde han ikke spille med i magthavernes ”Del og hersk” politik.
Alle skal have “positiv særbehandling”, men ingen får det, hvis ikke man fører en fælles kamp for det.
“Derfor er det nødvendigt med en demokratisk indvandrer-politik, som baserer sig på integration af de fremmede. Det betyder ligeværdig deltagelse i det danske samfund samtidigt med at indvandrerne beholder muligheden for at bevare og videreudvikle deres kulturelle og sproglige identitet. Det er livsnødvendigt – især for indvandrer-børnene – at bevare en sproglig identitet. At forblive tosprogede. For ingen indvandrer-gruppe i dag benægter jo, at det er nødvendigt at lære det danske sprog, så længe man befinder sig i Danmark.
En demokratisk indvandrer-politik må derfor bygge på positiv særbehandling – ligesom det er tilfældet, når det for eksempel drejer sig om enlige mødre, pensionister og arbejdsløse.”
(Fra Fremmede Arbejdere)
Se også:
SAA 73: Den Danske Forening afsløret: Klar til terror og vold
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed