Socialistisk Arbejderavis
Nr. 75 – November 1991 – side 12
Brev fra tyske socialister
SAG (Sozialistiche Arbeiter Gruppe, Tyskland)
Kohl og hans konservative kristeligt-demokratiske regering begyndte deres racistiske kampagne mod flygtninge i august.
Baggrunden var stigende utilfredshed med Kohl-regeringen. Arbejdere strejkede mod fyringer, levestandarden raslede ned i det gamle Østtyskland, Kohls opinionstal er nede på 25 pct. Det er baggrunden for, at Kohl spillede det racistiske kort ud. CDU ønsker, at arbejderne smider tomater og æg i hovedet på de fremmede frem for på Kohl.
Det racistiske angreb på asylcentret i Hoyerswerda i sidste måned chokerede alle på venstrefløjen. Det er første gang nazierne har turdet angribe ved højlys dag. Aviserne skrev, at forbipasserende hjalp nazierne.
Men den anti-nazistiske demonstration på 4000 mennesker, som fulgte efter, var et reelt gennembrud. Demonstrationen var hovedsageligt organiseret af “autonome” anarkist-grupper i Berlin, som tog til Hoyerswerda for at markere over for lokalbefolkningen, at naziernes overfald ikke skal tillades.
Men omkring 300 lokale folk deltog i demonstrationen, og det forandrede stemningen. Især de “autonomes” påstand om, at alle i byen var racistiske, blev modbevist.
Den 3. oktober, årsdagen for genforeningen var der rundt omkring i Tyskland store antiracistiske demonstrationer.
Regeringen og arbejdsgiverne er splittede på, hvad de skal stille op. Men uanset hvad der sker, vil krisen fortsætte. Kampagnen mod fremmede vil fortsætte.
Der sker en polarisering i opinionen, og det giver socialister chancen for at opbygge en anti-racistisk massekampagne.
Hoyerswerda betød et skift i situationen. Nazierne har ikke turdet angribe åbent siden. Angrebene siden har fundet sted om natten. På den måde har demonstrationerne mod dem været en succes.
Vi mener, der er gode muligheder for at bygge en bevægelse mod racisterne, at opbygge anti-nazi-komiteer på universiteterne og i byerne.
Af Werner og Volkhard fra ISs tyske søsterorganisation, Sozialistische Arbeitergruppe (SAG).
Se også:
SAA 75: Stop nazisterne
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe