Socialistisk Arbejderavis
Nr. 78 – Februar 1992 – side 7
Fakta om Den Danske Forening
Erik Mikkelsen
Racistforeningens pæne facade krakelerer i øjeblikket, og samtidig er organisationen ramt af indre splittelse.
Den Danske Forening (DDF) er, på hælene for tiden. Med dommen ved civilretten i Gentofte d. 22/1. 1992 slås det fast, at foreningen har “tendenser mod racisme”, samt at “det er godtgjort, at DDF har forbindelse med højreekstremistiske kræfter herunder det danske naziparti”.
Dommen er et alvorligt skud for boven mod DDF’s ellers pæne facade, og er blot en af mange sager, som for alvor svækker DDF.
I efteråret kunne Ekstra Bladet afsløre, at foreningens formand Ole Hasselbalch er i besiddelse af en brugsanvisning til fremstilling af bomber. Hasselbalch benægtede først ethvert kendskab til sagen, men måtte senere indrømme, at oplysningerne var korrekte.
Kamp i mørket
Og senere offentliggjorde Ekstra Bladet et internt brev skrevet af Hasselbalch, som taler sit tydelige sprog: “Hvis man ikke vil se landet gjort til en ruin, så er man henvist til med fysiske midler at forhindre at ødelæggelsespolitikken føres ud i livet ... den egentlige kamp for Danmarks fremtid føres ude i mørket.”
I medlemsbladet Danskeren har Ole Hasselbalch i november 91 retfærdiggjort overfald på indvandrere og flygtninge med følgende: “De af vores landsmænd, som føler udviklingens tryk stærkt nok, vil ikke stille sig tilfreds med ord.”
I forbindelse med Ekstra Bladets forskellige afsløringer af DDF’s mere direkte højreekstremistiske sider – herunder også afsløringen af, at erklærede nazister var medlemmer hos DDF – er det værd at bemærke, at DDF ikke har lagt sag an mod Ekstra Bladet.
Normalt er foreningen glad for retssager, så at undlade at anlægge retssag mod beskyldningerne er lige så godt som en tilståelse.
Internt i DDF eksisterer der intet demokrati. Foreningens styrelse er selvsupplerende. Det betyder, at styrelsesmedlemmerne selv bestemmer, hvem der skal sidde i styrelsen. Der er intet valg til ledelsen.
Den udemokratiske styreform har da også medført en vis medlemsflugt og offentlig kritik. Landssekretær Flemming Hammerild nedlagde sit hverv i protest mod formand Ole Hasselbalchs udemokratiske ledelsesform, og sekretariatslederen, Else Rieber, tog sit gode tøj og gik. Kontoret blev i al hast flyttet til Hasselbalchs kontor på Handelshøjskolen i Århus.
Endnu et belastende forhold omkring DDF er samarbejdet med div. politiafdelinger. Foreningen har ved flere lejligheder blæret sig med, at de modtog oplysninger fra højtstående politifolk både i Politiets Efterretningstjeneste og i Fremmedpolitiet. Selvom det er ulovligt for politiet at videregive oplysninger til private foreninger.
Nazierne i Danmark
Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB) har det stadig – heldigvis – ikke alt for godt.
Efter en vis vækst i slutningen af 80’erne proklamerede DNSB, at de ville stille op til kommunevalg i bl.a. København, ligesom de bebudede, at de i lighed med vennerne ude i Europa ville fejre 100-årsdagen for Hitlers fødsel.
En bred anti-nazistisk mobilisering, omfattende antiracister, fagforeninger, politiske partier m.v. forhindrede DNSB’s planer. Siden da har bevægelsen været på konstant nedtur og især været præget af interne stridigheder.
DNSB blev faktisk opløst i december 1990. Kort tid efter dannedes DNSB af 1. januar 1991. Omorganiseringen kan være taktisk bestemt, men det er oplagt, at der har været alvorlige problemer i DNSB. Det betyder ikke, at nazismen er død i Danmark.
Deres forsøg på at infiltrere Den Danske Forening er et tydeligt bevis herpå, ligesom deres stærkt udbyggede internationale netværk nok skal holde ukrudtet i live.
Se også:
SAA 78: Stop Den Danske Forenings racisme
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed