Socialistisk Arbejderavis
Nr. 78 – Februar 1992 – side 1
Stop Den Danske Forenings racisme
Det lykkedes. Ved besættelsen af Blågårds Kirken, solidaritet og ihærdighed: At sikre at 200 palæstinensere ikke blev sendt tilbage til tortur og mord i Libanon. Til det land Engell og regeringen kaldte for sikkert.
Engell og alle racisterne har med denne sag fået et tiltrængt nederlag. For palæstinenser-sagen viser, at kamp nytter, og at der er masser af antiracister landet over.
Det er også opmuntrende, at Den Danske Forening endelig har fået dom for det, de er: “... de anvendte metoder og foreningens holdning overfor fremmede, er af en sådan karakter, at udtrykket ‘tendenser mod racisme’ ikke kan anses for æreskrænkende.” Og senere: “Det er godtgjort, at den sagsøgende forening har forbindelse med højreekstremistiske kræfter herunder det danske naziparti” (fra civilrettens dom i Gentofte 22/1-92, se også midtersiderne).
Dommen afspejler, at DDFs åbenlyse flirten med nazisterne og terror-ideer ikke er gangbar i dag. Og det er godt!
Men antiracister står over for et meget udbredt argument, som det er vigtigt at gå op imod. “Jeg er skam ikke racist, men vi har ikke råd til flere flygtninge og indvandrere. Se blot på ældreforsorgen, her skæres der ned som aldrig før. Vi er nødt til at prioritere indenfor den økonomiske ramme, vi nu engang har.”
Holdningen er reel i den forstand, at det lige præcis tager udgangspunkt i grobunden for racismen: den økonomiske og sociale elendighed, som det store flertal mærker på egen krop.
Der er råd
Men om der er råd eller ej er et spørgsmål om politisk prioritering. Der er råd til kæmpebroer, men ikke til en anstændig ældreforsorg. Der er råd til at forære A.P. Møller fede profitter i Nordsøen, men ikke råd til at de langtidsledige inden for det offentlige blot kan bibeholde en overenskomstmæssig løn under jobtilbud; der er råd til at lade selvstændige erhvervsdrivende have en skatterestance på 36 milliarder kroner, mens der stadig er ventelister til daginstitutioner; der er råd til at lade en Riskær Petersen lege med penge og arbejdspladser, mens arbejdsløsheden nu er over 300.000.
Disse og mange flere forhold er åbenlyst uretfærdige – hvad utroligt mange er enige i. Schlüter er godt klar over, at regeringens politik er upopulær. Men gennemføres skal den, for at tækkes erhvervslivet. En gammel men effektiv måde at få noget upopulært til at glide ned på er ved at skabe splid blandt ens modstandere. Og her er racismen et effektivt kort.
Kan Schlüter og Co. få folk til at hoppe på, at folks vrede skal vendes mod de fremmede, og ikke Schlüter selv, ja, så har de opnået meget.
Fælles kamp
Opgaven er at få C-holdet, antiracister, arbejdere og studerende til at føre en fælles kamp mod deres fælles fjende: arbejdsgiverne og deres borgerlige regering.
En vigtig del af den kamp er at gå op mod enhver form for racisme på arbejdspladser, skoler eller i vennekredsen. Kan vi spille det racistiske kort ud af hænderne på regeringen og dets støtter, er der gode muligheder for at lukke munden på den yderste højrefløj (nazisterne) og Den Danske Forening, og få genskabt troen på, at kamp nytter.
For kamp skal der til, hvis vi skal af med racisme, nedskæringer og Schlüter.
Se også:
SAA 78: Fakta om Den Danske Forening
SAA 78: Leder: Handling giver forvandling
SAA 78: Anti-racister samler sig
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed