Socialistisk Arbejderavis
Nr. 78 – Februar 1992 – side 3
Anti-racister samler sig
Anders Schou
Unge antiracister begynder at organisere sig. I en række byer er antiracistiske grupper ved at blive dannet.
Over hele landet er anti-racistiske grupper ved at vokse frem. Den voksende racisme møder især modstand fra et nyt lag af unge, som vil være med til at slås mod uretfærdighederne i verden.
Nogle var aktive i anti-krigsarbejdet, og for andre er de anti-racistiske aktiviteter indgangen til politisk arbejde. Der er tale om et voksende mindretal blandt unge, og deres betydning kan næppe overvurderes. Det er de nye aktivister, som udgør kimen til en ny venstrefløj.
Møder, tid & sted
I Ålborg tiltrak et anti-racistisk møde 52 deltagere, deriblandt folk fra alle byens gymnasier. Aktivisterne planlægger møder på skolerne, gadeteater, uddeling af løbesedler og en læserbrevskampagne.
Ålborg-initiativet, “Stop Racismen”, mødes næste gang d. 11.2. kl. 19.00 på Huset.
I København vandt anti-racister en stor sejr, da palæstinenserne fik lov til at blive. Kirke asylet i Blågaards Kirke tiltrak mange aktivister, som kan blive kernen i en ny bevægelse. På universitetet har en gruppe studerende arrangeret en møderække.
I København mødes “Studerende mod racisme” første gang d. 25.2. i Studenternes Hus, Købmagergade 52 og diskuterer emnet: “Hvad er racisme?”.
Anti-racisterne i Århus gennemførte d. 1.2. en vellykket gadeaktion med gøgl, taler og uddeling af løbesedler. Næste aktivitet bliver at udbrede argumenter mod Den Danske Forening på byens gymnasier, som bliver besøgt af Hasselbalchs vamle racisme.
“Anti-racister i Århus” mødes jævnligt og kan kontaktes gennem IS, Ryesgade 8, 86-121477.
I Viborg stiftedes d. 4.2. “Viborg-komiteen mod racisme”. Anti-racisterne kan kontaktes gennem Per Jensen, tlf. 66-613980.
Et IS-møde om kampen mod racisme tiltrak 19 deltagere i Randers. De fremmødte besluttede at starte en antiracistisk gruppe i byen.
Randers-gruppen mødes første gang d. 13.2 hos Henriette F. Hansen i Søren Møllers Gade 33.
I Odense har “Fælles-initiativet mod Racisme” været i gang længe.
Odenses anti-racister kan kontaktes gennem Lene Junker, tlf. 66144598, eller postboks 208, 5100 Odense C.
Første tirsdag i hver måned er der møde kl. 19.30 på “Badstuen”.
Se også:
SAA 78: Leder: Handling giver forvandling
SAA 78: Stop Den Danske Forenings racisme
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe