Socialistisk Arbejderavis
Nr. 78 – Februar 1992 – side 3
Leder
Handling giver forvandling
De palæstinensiske flygtninge og asylansøgere, der i mere end 5 måneder har søgt tilflugt i Blågårdskirken på Nørrebro, kan nu forlade kirken.
Kirkeaktionen har presset et flertal i folketinget bestående af de radikale, SF og Socialdemokratiet til at vedtage en særlov, der dispenserer fra den gældende udlændingelov. Særloven giver de 70 palæstinensere i kirken og ca. 130 andre asylsøgende palæstinensere en midlertidig opholdstilladelse i Danmark af humanitære grunde.
Justitsminister Hans Engell har under hele kirkeaktionen stået benhårdt fast på, at palæstinenserne skulle udvises til Libanon. Selv om det gang på gang er blevet påvist, at palæstinenserne vil blive bragt i livsfare, hvis de sendes til Libanon, har både Engell og den berejste udenrigsminister, Uffe Ellemann, stædigt fastholdt, at Libanon er et sikkert land for palæstinenserne.
En ansvarlig massemorder
Den mand, der i dag er Libanons ansvarlige minister for flygtninge, der vender tilbage, hedder Eli Houbeika. Det er den selvsamme person, som var ansvarlig for massakren på de palæstinensiske flygtningelejre, Sabra og Chatila, i 1982.
Amnesty International har i flere rapporter beskrevet de uhyrlige forhold, palæstinenserne vil møde, hvis de udvises til Libanon.
Både Hans Engell, Uffe Ellemann og resten af regeringen ignorerer fakta. Med en utrolig kynisme er de parate til at sende hundredvis af mennesker til et helvede, som sikkert vil betyde døden for mange af dem.
Uanset de menneskelige omkostninger ønsker regeringen at fastslå og skærpe den fantastisk restriktive lovgivning og endnu hårdere praksis, der er en realitet for de mennesker, der flygter fra deres hjemland og søger asyl i Danmark. De ønsker at lukke Danmark endnu mere effektivt, end det er i forvejen.
Tamilsagen er et eksempel på, hvordan de bruger alle kneb. Hvis lovgivningen ikke er nok, sørger de for ad administrativ vej at holde folk væk fra Danmark. Palæstinensersagen er endnu et eksempel. De ignorerer virkeligheden, og fastholder at Libanon er et sikkert land, og derfor skal Danmark ikke give asyl til de statsløse palæstinensere.
Selv om Libanon stadig betragtes som et sikkert land, er resultatet af kirkeaktionen en kæmpesejr. Det er selvfølgelig en sejr for de knap 200 palæstinensere, som nu er befriet for den frygt og uvished, de har levet under i årevis. Men sejren har en betydning, der rækker langt ud over palæstinenserne.
Kirkeaktionen har givet regeringen et direkte nederlag. Et nederlag, der er med til at svække regeringen. Og det er en sejr for alle, der kæmper mod de stadigt dårligere forhold, den borgerlige regering skaber.
Kirkeaktionen viser, at det nytter at være aktiv og kæmpe imod de uretfærdigheder, vi hele tiden møder.
En håndfuld antiracister tog i foråret initiativet til at kæmpe palæstinensernes sag, og senere er der blevet inddraget i hundredvis af folk – som aktivister i kirken, folk der har samlet underskrifter, samlet penge ind, rejst diskussionen i fagforeningen, skrevet læserbreve, vedtaget sympatierklæringer. Det er denne aktivitet, der har presset et flertal i folketinget til at give Engell og regeringen et alvorligt slag over snuden.
Kamp nytter
Sejren i Blågårds Kirke er et godt udgangspunkt for at styrke de antiracistiske aktiviteter, der foregår i hele landet. Og vi må håbe, at sejren inspirerer andre grupper, som slås mod nedskæringer, arbejdsløshed o.s.v. til at tage boksehandsken på.
Se også:
SAA 78: Anti-racister samler sig
SAA 78: Stop Den Danske Forenings racisme
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed