Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 8 – April 1985 – side 3

Demokrati hvert fjerde år

Mange folk føler sig med rette brugt af socialdemokraterne i en paradeforestilling for at sætte et nyt kryds ved næste valg. Eller af DKP’erne, som også snakker om, at generalstrejken var en forkert parole.

Erik Mortensen, tillidsmand fra Elektrolux, sagde ved onsdagens store demonstration i Ålborg, at bevægelsen var blevet politisk, (føj!). »Det er på tide, at vi opstiller et fælles alternativ til Schlüter,« sagde han. Derfor skal der nu lægges et grundlag for en folkeregering, der fører folkets politik. Det er linjen, der skal tæskes igennem ved tillidsmandsmøder fremover.

Det er netop, fordi en strejkebevægelse er blevet bred og politisk, at det bliver muligt at kæmpe kravene igennem uanset regeringens farve. For så snart en bevægelse er neddæmpet, fortsætter regeringen med dagligdagen og administrationen af det bestående system.

Den politiske magt

Så længe det er de få, der styrer økonomien, vil regeringer fortsat gribe ind i OK-forhandlinger. Lige præcis som borgerlige, socialdemokratiske og arbejderflertals regeringer har gjort de sidste mange år.

Vi har oplevet den styrke i kampen, der kan gøre en hvilken som helst regering bange. Det er også den styrke, der kan begynde at styre samfundet nedefra og feje de folk til side, der »tillader« os at bestemme over vores tilværelse mindst hvert fjerde år.

Opbygningen af et nyt socialistisk samfund er mulig, når vi holder op med at overdrage politikken til politikkerne. Den politiske magt, arbejderklassen har, når de kan standse hele samfundet, kan også opbygge det eneste alternativ til pamperne og politikerne, socialismen.

Se også:
SAA 8: De sked på os!
SAA 8: Påskestrejkerne (Kbh.): Efterladt på Slotspladsen
SAA 8: IS mener: Sådan blev strejken slagtet
SAA 8: Hvad lærte vi af strejken?
SAA 8: Politiet ventede på chancen
SAA 8: Bevægelsen der kan vælte Schlüter

Flere artikler fra nr. 8

Flere numre fra 1985

Se flere artikler om emnet:
Påskestrejkerne 1985

Siden er vist 1928 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside