Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 87 – December 1992 – side 12

Nazister hærger på Islands Brygge

Tom Christiansen

Natten til torsdag d. 26. november blev Beboerforeningen på Islands Brygges lokaler smadret af nazister.

Det er en optrapning af de aktiviteter, som nazisterne allerede har haft gang i på Bryggen den sidste halvanden måneds tid. I virkeligheden startede de allerede i 1990 med aktionerne mod planerne om at opføre en moské på Amager. Men siden flygtningeskibet Norröna lagde til kaj, har beboerne i området registreret en stigende aktivitet fra nazisternes side.

De har malet et 2 meter højt hagekors på skibet, systematisk revet anti-racistiske plakater ned, malet hagekors og “DNSB” henover og indtelefoneret bombetrusler mod flygtningeskibet. De har delt løbesedler ud, hvor de opfordrer til aktiv modstand mod beboerforeningen, samt truet beboeraktivister på livet over telefonen.

Nazi-terror

Nazisterne forsøger at slå igennem på Bryggen, fordi området i forvejen er hårdt belastet, hvad angår tilbud om aktiviteter og fælles faciliteter. Med anbringelsen af flygtningeskibet har nazisterne fået en skydeskive, som de kan forsøge at rette Bryggens beboeres vrede imod.

Gennem at ramme dem, der er aktive på Bryggen, prøver de at skræmme alle andre fra at være aktive – ikke mindst i kampen mod nazisterne. Det værste, der kan ske, er derfor, at folk lader sig kue. Det vil opmuntre nazisterne til at optrappe yderligere.

Stor støtte

Indstillingen i beboerforeningen er, at deres aktiviteter skal fortsætte. Allerede samme dag, som hærværket blev opdaget, fandt de et andet lokale, telefoner og pc’ere.

Og støtten er overvældende både fra de lokale beboere og udefra. Som eksempel på opbakningen fortæller Karsten Poulsen, som er ansat i beboerforenigen, at “Minolta har lovet at reparere vores ødelagte kopimaskine eller give os en ny gratis.”

Med den seneste optrapning er der mange, som siger, at nu er det nok. Nazisterne skal ud. Det ville derfor være oplagt at lave en bred offentlig manifestation vendt mod nazisterne på Bryggen.

En god start for sådan en bred mobilisering er det brev til alle beboere som beboerforeningen har iværksat, og som mange lokalforeninger har skrevet under på. I brevet står at “... Bryggen står sammen mod udefra kommende kræfter, som forsøger at piske en stemning op mod flygtninge.”

Det vil vise nazisterne, at deres anstrengelser har været forgæves. Det vil vise, at man ikke har kunnet skræmme folk, men derimod gjort dem vrede på nazisterne, og der er nu stigende opbakning bag beboerforeningens forsøg på at integrere flygtningene i lokalmiljøet.

Støt beboerforeningen på Islands Brygge

Beboerforeningen har brug for din støtte for at fortsætte arbejdet på trods af nazisternes terror

  • Send et støttebeløb til genetablering af foreningens lokaler
  • Send en støttehilsen til:
    Beboerforeningen på Islands Brygge Leifsgade 7, 2300 Københvan S Giro 2 14 55 45, mrk. Norröna

Se også:
SAA 87: Stands nazi-terror

Flere artikler fra nr. 87

Flere numre fra 1992

Se flere artikler om emnet:
Nazister: Danmark

Se flere artikler af forfatter:
Tom Christiansen

Siden er vist 2290 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside