Pariserkommunen 1871
Arbejdermuseet
Udstillingen varer til 15. september. Entre 30 kr.
Arbejdermuseet, Rømersgade, Kbh

Den 28. marts 1871 proklamerede arbejderklassen i Paris Kommunen – den første revolution, hvor arbejdere og andre småkårsfolk spillede den afgørende rolle. Kommunen var et socialistisk eksperiment, som trods sin korte levetid – 71 dage – foretog mange nyskabende handlinger, som siden har inspireret arbejdere og socialister verden over.

Kommunen blev født af en klassisk revolutionær situation, hvor herskerne ikke længere kunne herske, og hvor de undertrykte ikke længere ville lade sig beherske, men tog sagen i egen hånd.

Den Franske Revolution i 1789 startede en rivende politisk og økonomisk udvikling. Flere revolutioner fulgte i 1830 og 1848. De var dels et udtryk for borgerskabets ønske om at gøre op med de feudale rester, dels for arbejderklassens ønske om at få del i “Friheden, Ligheden og Broderskabet”.

Da Kejser Napoleon III i 1871 lider et ydmygende nederlag i krigen mod Tyskland, mister han grebet om magten i Paris, hvor den jævne befolkning har lidt hårdt under den tyske belejring. Arbejdere, håndværkere og intellektuelle overtager kontrollen med Nationalgarden og holder stand mod den tyske hær. I februar beslutter Nationalgarden kun at adlyde sine egne valgte ledere. I marts modsætter de sig, at regeringen, der forlængst var flygtet til Versailles, afvæbner den. Ledelsen af Nationalgarden erklærer selvstyre i Paris og udskriver valg til Kommunerådet.

Kommunerådet er en broget skare med forskellige ideer og interesser, men de er fælles om at indføre en helt ny styreform. Den borgerlige parlamentarisme forkastes til fordel for valg af embedsmænd. Alle valgte kan tilbagetrækkes, hvis vælgerne er utilfredse med dem. Alle Kommunens ansatte aflønnes på linie med arbejderne, og deres privilegier afskaffes. Hæren afskaffes til fordel for en folkebevæbning. Det gamle magtapparat afvikles. Kirken opløses og dens ejendom beslaglægges. Religion og kirke skilles fra staten og bliver en privat sag, og undervisningen lægges i hænderne på lærere og forældre.

Den økonomiske magt antastes ikke – dog overtager arbejderorganisationerne forladte virksomheder, og der vedtages en række forbedringer for arbejderne, som f.eks. forbud mod natarbejde, huslejestop samt ophævelse af gammel gæld.

I hele sin levetid ligger Kommunen i kamp med Versailles-hæren. Sidst i maj er Kommunen nedkæmpet, og derefter følger en massakre, hvor mindst 30.000 kommunarder bliver henrettet.

Pariserkommunen led nederlag, men dens erfaringer og bedrifter blev spredt til arbejdere i hele verden gennem Internationalen, som Karl Marx stod i spidsen for. Dermed var Pariserkommunen med til at gøre Internationalen mere udbredt. Allerede i oktober fik Internationalen en dansk afdeling, ledet af bl.a. Louis Pio. Den blev senere til Socialdemokratiet.

Pariserkommunens bidrog også til en afklaring i den socialistiske bevægelse. Karl Marx udgav kort tid efter Kommunens nederlag pjecen Pariserkommunen – Borgerkrigen i Frankrig. Om den borgerlige statsmagt konkluderer Marx: “Arbejderklassen kan ikke simpelthen tage den færdige statsmaskine i besiddelse og sætte den i bevægelse for sine egne mål.”

Også Lenins Staten og revolutionen, skrevet i 1917 umiddelbart før den russiske revolution, er inspireret af Pariserkommunen. Revolutionens oprindelige arbejder-sovjetter byggede på de samme demokratiske principper som Kommunen og blev grundlaget for den ny arbejdermagt.

På Arbejdermuseets udstilling kommer man ind i Pariserkommunen i hele dens mangfoldighed, stemning, kamp og nederlag – udvirket af mange originale effekter, lånt fra Marx-Engels-Museet i Moskva.

Til udstillingen har Arbejdermuseet i samarbejde med Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv udgivet et glimrende katalog.