Socialistisk Revy

Stem Nej. Nej til de riges union

» Læs mere

Leder

Nej til bossernes EU – ja til international solidaritet

Ikke alle argumenter for at stemme nej til Amsterdamaftalen er lige gode. Nationalistiske og racistiske argumenter fremført af fx. Dansk Folkeparti, og til en vis grad fra Junibevægelsen og Demokratisk Fornyelse, er ikke alene afskyelige. De kan også skræmme mange antiracister og modstandere af nationalisme fra SF og Socialdemokratiet til at stemme ja, selv om de egentlig er EU-skeptiske. » Læs mere

Nyrups tomme løfter

Løfter og valgflæsk er en normal ingrediens i en valgkamp. Og traditionen byder, at regeringen bryder disse løfter. Således også denne gang, hvor Poul Nyrup Rasmussen og hans ministre har stået i kø for at være de første til at bryde de løfter, som sikrede regeringen en spinkel valgsejr ved Folketingsvalget den 11. marts i år. » Læs mere

Grækenland

Generalstrejke mod socialdemokratisk regering

Grækenland blev rystet af en generalstrejke skærtorsdag vendt mod den socialdemokratiske regerings "moderniseringer". Under generalstrejken stoppede arbejdere bus-, tog- og færgelinier som et led i deres kamp for bedre løn og indførelsen af 35 timers arbejdsuge. » Læs mere

Økonomi

Brister boblen?

Aviserne skriver om forbrugsfest. Ministre taler om et langvarigt økonomisk opsving. Nogle økonomer begynder at snakke om faren for "overophedning" og om, at det er nødvendigt at gribe ind mod forbruget. Anders Fogh Rasmussen vil støtte regeringen i et forbrugsindgreb – efter EU-afstemningen. Signalerne er forvirrende og modsat rettede. » Læs mere

V for vendekåbe?

Venstre ved du, hvor du har, lyder partiets slogan. Men virkeligheden er nu heldigvis ved at hale ind på selv Venstres tidligere ideologiske bannerfører og nuværende formand, Anders Fogh Rasmussen. » Læs mere

Fred i Nordirland?

Fredstalen i Nordirland skal til folkeafstemning den 22. maj, men vil formentlig blive vedtaget med stort flertal. Hermed er der chance for en afslutning af den krigstilstand, der har domineret det nordirske samfund i 30 år. » Læs mere

30 år efter 68-oprøret

Vil der komme et nyt oprør?

Mange har i dag travlt med at lægge luft til 68-oprøret i håbet om at det aldrig vil ske igen. Men, som Jakob Nerup og Martin Johansen dokumenterer i denne artikel, eksisterer de konflikter, der udløste 68-oprøret, også i dag. » Læs mere

Ved nærmere eftertanke

Er England anderledes?

"Storbritannien er anderledes". Dette argument høres altid fra højrefløjen i arbejderklassen. Men nu høres det også fra andre dele, nemlig fra dem, der gerne så en revolutionær ændring, men som har opgivet alt håb om, at den kan finde sted. Denne pessimisme opstår fra kontrasten mellem, hvad der sker i nogle af de store europæiske lande og det nuværende lave niveau i klassekampen i Storbritannien. » Læs mere

Er der grænser for vækst?

Øget industrialisering og stigende befolkningstal er ikke nødvendigvis en hindring for et bedre miljø. Frank Antonsen forklarer hvorfor det alligevel forholder sig sådan under kapitalismen. » Læs mere

Halvfemsernes nye moralbølge

Det er næsten blevet et mantra blandt politikere og andre pinger at sige, at pligter kommer før rettigheder, og at vi har brug for etiske og moralske værdier. Tom Christiansen analyserer, hvor disse ideer – kommunitarismen – stammer fra, og om de kan bruges til at skabe et bedre samfund. » Læs mere

Pol Pots død

Vesten vasker sine hænder

Den tidligere cambodjanske diktator Pol Pot, leder af guerillahæren De Røde Khmerer, er død. Det er ubetinget en god nyhed. Hvad der ikke er en god nyhed er, at de forbrydelser, der blev begået i hans regeringstid 1975-79, vil blive brugt som argument mod kommunismen. Men Pol Pot var aldrig socialist, endsige kommunist, men derimod ultranationalist og stalinist. » Læs mere

Enhedslisten mellem reform og revolution

For første gang siden dannelsen i 1989 skal Enhedslisten diskutere, hvad partiet mener med socialisme, og om man skal nå dertil med reform eller revolution. Martin Johansen kritiserer i denne artikel Enhedslistens program for at sætte sig mellem to stole. » Læs mere

Marxismen og det jødiske spørgsmål

I år fejrer den israelske stat 50-års fødselsdag. Zionismen og Israels undertrykkelse af palæstinenserne forsvares tit ved at henvise til jødeforfølgelsen. Ann Rogers skriver om Abram Leons bog The Jewish Question, der forkaster zionismen og undersøger myter og realiteter bag antisemitismen. » Læs mere

USA på vrangen

Caterpillars klapjagt

Den 22. marts besluttede 12.500 medlemmer af fagforeningen UAW (United Auto Workers) ansat på Caterpillar, et multinationalt selskab, der fabrikerer gravredskaber, at afslutte den længste arbejdskamp i USA's historie. » Læs mere

Arbejdermuseet: “Pariserkommunen 1871” (udstilling)

I Begyndelsen var Kommunen ...

Den 28. marts 1871 proklamerede arbejderklassen i Paris Kommunen – den første revolution, hvor arbejdere og andre småkårsfolk spillede den afgørende rolle. » Læs mere

Hans Erik Madsen: “Frem mod år 200 - har fagbevægelsen en fremtid?”

Fagbevægelsen set nedefra

Denne vigtige bog markerer ikke kun et jubilæum – LO’s 100 år. Den markerer først og fremmest behovet for at få “genrejst den politiske diskussion i fagbevægelsen på et socialistisk grundlag,” som en af bidragyderne skriver. » Læs mere

John Molyneux: “Er marxismen deterministisk?”

Forsvar for den levende marxisme

Hvad er det, der gør marxismen forskellig fra andre teorier om, hvordan verden er skruet sammen? Det er den vægt, Marx lagde på sammenhængen mellem teori og praksis. Teorien, marxismen, er først og fremmest et redskab til at forandre verden. » Læs mere

Alexandra Kollontai: “On Women's Liberation”

Vejen til ægte kvindefrigørelse

Det engelske forlag Bookmarks har samlet tre centrale tekster af den russiske bolsjevik Alexandra Kollontai, der ledte bolsjevikpartiets Kvindeafdeling 1920-21 og blev forvist af Stalin i 1922. » Læs mere

Marxisme i hverdagen

Skal staten have monopol på vold?

To begivenheder i marts måned satte fokus på venstrefløjens holdning til brug af vold i den politiske kamp. Dels Pia Kjærsgaards besøg på Nørrebro, dels PET-afsløringerne, hvor justitsminister Frank Jensen har forsvaret infiltration af venstrefløjspartier med, at partierne "flirtede" med vold som kampmiddel. » Læs mere

Særnummer om storkonflikten

Så blev det payback-time

Overraskelsen var stor i den politiske elite, da et flertal afviste de nye overenskomster og dermed udløste en af de største overenskomststrejker nogensinde. Politikere, arbejdsgivere, LO-toppen, journalister og arbejdsmarkedsforskere sad tilbage med røde ører over, at deres forestillinger om klassekampens død pludselig blev modsagt af virkeligheden. » Læs mere

Særnummer om storkonflikten

Kan strejken vindes?

Storkonflikten var knapt nok blevet annonceret, før politikere begyndte at snakke om indgreb. Danske regeringer har tradition for at gribe ind i arbejdernes ret til at strejke – og altid til arbejdsgivernes fordel. » Læs mere

Særnummer om storkonflikten

Ti dage der rystede Danmark

Folk, der havde afskrevet storstrejker, har en kort hukommelse. Så sent som i 1985 fandt den hidtil største strejke i Danmarkshistorien sted. Jørn Andersen og Anders Schou beretter om Påskestrejken, der i ti dage vendte op og ned på samfundet. » Læs mere