Hvorfor krig?
Erling Bjøl
Gyldendal
294 sider, 248 kr.

Alene i dette århundrede har krige kostet langt over 100 millioner mennesker livet. Krigene er blevet retfærdiggjort med de mest forskelligartede svar: Nationale interesser, religion, civilisation kontra barbari, demokrati kontra diktatur etc.

De fleste af disse svar lider dog af den skavank, at de oftest har været sejrherrernes retfærdiggørelse af deres egne myrderier. Tag f.eks. USA’s krig mod Irak i 1991, som kostede op mod 300.000 irakere livet. Krigen blevet ført under parolen om at standse en diktator, en “ny Hitler”. Men blot en overfladisk undersøgelse viser, at sammenligningen med Hitler er absurd, at USA i andre sammenhænge ikke har de store kvababbelser over at støtte diktatorer og at USA’s olieinteresser og indflydelse i Mellemøsten spillede en meget mere direkte rolle.

Med truslen om nye krige verden over – Indien/Pakistan, Tyrkiet/Syrien, NATO/Serbien osv. – og med en økonomisk verdenskrise, der bringer mindelser om 30’ernes krise frem i erindringen, en krise, der først blev løst med 2. verdenskrig, kunne en bog om, hvorfor krige opstår, ikke komme på et mere påtrængende tidspunkt.

Desværre giver bogen ikke læseren nogen brugbare svar. I stedet for at søge bagvedliggende årsager præsenterer bogen overvejende en lang række af de “tilfældigheder”, der også spiller ind for den konkrete udvikling.

Tag fx 1. verdenskrig, som ifølge Bjøl blev udløst af mordet på den østrigske tronfølger i Sarajevo. “I Wien ... besluttede regeringen at benytte lejligheden til at give Serbien en lektie.” Og så ruller begivenhederne. Vi præsenteres for tal om militær oprustning, regeringernes taktiske overvejelser, familiebåndene i de store monarkier, de personlige karaktertræk hos beslutningstagerne osv.

Men tilbage står der langt flere spørgsmål end svar: Ville mordet i Sarajevo også have udløst en verdenskrig, hvis det var foregået 10 år tidligere? Hvordan kan den tyske kejsers venskab med den østrigske tronfølger være med til at forklare krigen, når han også var venner med den engelske konge? Hvorfor blev der oprustet i årene op til 1914?

Krigene rives oftest ud af deres historiske sammenhænge – han springer uden problemer fra Perikles til Margaret Thatcher –, og vi må trættes med generaliseringer som: “I længden får de større magter altid overherredømmet, hvis de andre ikke slutter sig sammen for at skabe en modvægt.” Eller: “Ofte er spørgsmålet om krig eller fred blevet afgjort af, om det var ‘krigspartiet’ eller ‘fredspartiet’, der sejrer i det enkelte land.”

Det store problem er, at Bjøl ikke – eller i heldigste fald kun overfladisk – undersøger de materielle kræfter, der har ført til krig. Faktisk bruger han et helt afsnit på at forkaste økonomi som en afgørende faktor – dog på et niveau, som formentlig ville have dumpet en 1. års historiestuderende.

Så desværre: Spar pengene. Det blev ikke denne gang vi fik forklaringen på hvorfor der opstår krige. Læs i stedet nogle af de marxister, der har analyseret årsagerne til krigene i dette århundrede. De giver langt mere valuta for pengene end Bjøls bog.